Iliana: R.I.P. Professor McGonagall 😢💖 (2024-09-28 08:21:00)

Isabella: R.I.P Maggie Smith 😭❤️🪄 (2024-09-27 16:00:00)

Khank Khan
ahmarkk Khan
Keltie Úna Aitken
malte Roberts
Theodore Choi
Francesca Finnegan

513	aktive brugere
0	online brugere

Forside

Opret Bruger

Regler

Hogwartsschool - Online Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab

Har du altid gået og ønsket, at du kunne blive en heks eller troldmand som i J. K. Rowlings univers?

Så har du nu muligheden!

Hogwartsschool er en online udgave af Hogwarts fra hendes univers.

Bland eliksirer sammen med dine venner, gå på opdagelse i den forbudte skov eller dueller mod dine fjender.

Opret en bruger nu, og lev dig ind i rollen som elev på Hogwarts!

Året der gik og året der kommer

Ingen kan påstå, at der ikke er sket noget i dette herrens år 96. Vi ved det, men kan ikke sikre, at vi har fået det hele med.
Vil du derfor gerne nævnes i årets udgave af ”Året der gik” så send dine historier i en ugle til en avisansat eller smid det ind i nedenstående skema:

Indlæser…

Derudover løfter vi sløret for, at avisen laver noget nyt og spændende. Næste årgang, år 97, vil vi forsøge os med nye tiltag til jer. Mere strukturerede udgivelser, flere teasers og noget ugentlig inspiration til jeres spil. Og så måske noget face lift af layoutet.

Glæd dig!

Der vil endda være mulighed for, at du kan bruge avisen som en måde at skaffe point på – til dig selv og dit kollegium.

Slutteligt vil jeg reklamere for, at hvis du gerne vil være med på teamet, så tøv ikke med at sende en ugle. Vi vil rigtig gerne have folk med!
Hvis ikke du tænker, at et fast avisjob ikke er noget for dig, men alligevel har spil i gang, som du gerne vil have i avisen, så elsker vi ananas i egen juice! Med andre ord betyder det, at du kan skrive din egen artikel, og så vil vi rigtig gerne smide det op under avisnyheder.

Selvfølgelig får du 8 point pr. artikel du skriver, hvad enten du er på teamet eller ”civil”, så fat fjerpennen så snart du har en ide. Tænk ikke over korrekturlæsning eller layout – det er det mindste problem og det fikser teamet således for dig.

Deadline for tips til Året der gik 96 er til og med søndag den 6/10/24.

Læs mere | Skriv en kommentar (0) | Skrevet: 27/09/2024 18:19 | Kategori: Generelt

Ugens lektie og ugens stjerne 8, 96

UGENS LEKTIE

Uge 8

1 PLADSEN

2 PLADSEN

3 PLADSEN

SARANNA, ASTROLOGI, (1. årgang)

At skulle igennem alt det her med hvordan månen stod da man blev født var virkelig frustrerende, ikke fordi hun ikke ville finde ud af det, men fordi hun virkelig ikke var god til astronomien, stjerner og måne var bare så forvirrende, for Saranna var stjernetegnene meget mere spændende og selvom det førte til det her, så skulle hun stadig sidde og kigge på et kort, for at se tilbage på 7. august år 85. Saranna følte en smule angst over at skulle kigge på det her kort, for tænk hvis hun fik kigget forkert? Så skulle hun jo til at starte forfra og ikke nok med det, så var hun så fokuseret på at hun bare gerne ville kidnappe en af skolens husalfer, at hun slet ikke kunne fokusere på dagens opgave.

“Professor Månesyg? Jeg mener… Måneskin, jeg bliver månesyg… Nej forvirret… Jeg… ÅÅÅRH!” Det sidste kom som sådan et udbrud, at hun fik skubbet alle sine ting på gulvet og hun måtte læne sig surt tilbage, det var altså bare ikke det hun forventede, men professor Måneskin var heldigvis så mild og nok også sær nok til at kunne bære Sarannas udbrud. I hvert fald kom hun roligt ned til hende og lagde hånden på hendes skulder, for at berolige Saranna, hvilket da heldigvis også var alt hun havde brug for. “Jeg kan ikke finde ud af hvor månen stod den 7. august år 85, det er forvirrende.” Saranna var på grænsen til gråd og blev frustreret over det kort de havde fået udleveret for år 85, de var jo alle fra det år, men professor Måneskin var rolig og smilede bare. “Du skal kigge på Stenbukken, mit barn.” Saranna måbede, ville det sige hendes Ascendant og Månetegn så var det samme? Betød det det samme?

Forvirret og frustreret slog Saranna op i bogen og fandt ganske rigtigt frem til stenbukken under månetegn, hvor hun begyndte at læse. Alt hun kunne læse var, at hun var god til tid og sted, altid kom til tiden, men i virkeligheden var hemmeligt bange for at være en fiasko, hvorfor ord som uambitiøs virkelig ville ramme hårdt. Hun kunne læse at månetegnet Skorpionen ville fortælle man var moden i en tidlig alder, men livet for denne skulle også blive lettere med årene. Det man dog skulle huske med månen i Stenbukken var, at mens alle andre stadig kæmpede for at opnå en drøm, så havde hun allerede gjort det, men hun ville også være loyal og hjælpe andre- Dertil ville en med månen i stenbukken også have en skjult følsom side, men fordi den er skjult vil denne ofte være der for oversensitive venner og selv være misundelig på følelsesmenneskers ansvarsløshed.

Saranna sank en klump, var det virkelig hende? Ja det var det egentligt nok, hun havde et hårdt ydre og var ikke god til at gå i dybden med den kærlighed hun havde. Hun var godt nok ikke meget voksen endnu, men hun kunne godt se sig selv i det, hun kunne virkelig godt fornemme det her var hende, men nu var hun nysgerrig på om de skulle bruge det til mere næste år og om den hun endte med at trække med til at kidnappe en husalf, ville blive sensitiv hvis de blev opdaget? Nah det kunne hun ikke tænke på, det skulle bare ske, de skulle kidnappe en husalf!

MAKAYLA, ASTROLOGI, (3. årgang)

Makayla sad ved Slytherins bord i Storsalen, og stirrede ned på den lille, gyldne sten, som lå i hendes hånd. Citrinen var angiveligt magisk på en eller anden subtil måde – men det var langt fra det, hun forbandt med magi. Professoren havde udleveret den under sidste time i Astrologi, hvor de fik til opgave at bære krystallen i en uge og notere virkningen. "Hvad skulle det overhovedet hjælpe med en sten i lommen?" sagde hun til sin sidemakker, mens hun snuppede endnu en bid mad.

Professoren havde talt i timevis om krystallens egenskaber. Citrinen skulle eftersigende hjælpe med alt fra søvnproblemer til koncentration og endda balancere kroppen både fysisk og psykisk. Balancere... med en sten? Makayla havde svært ved at tage det alvorligt. Hun var trods alt fra Slytherin. Det handlede om ambition, kløgt og magt – ikke om at gå rundt med en sten i lommen og håbe på, at ens liv blev bedre af det. Hun smed citrinen ned i sin kappe-lomme, et sted, hvor hun ikke skulle se på den for meget.

"Hvis de vil have, at jeg skal gå rundt med den i en uge, så fint... jeg tvivler dog på, at det gør nogen forskel," sagde hun atter til sidemanden der blot nikkede. Det var en tåbelig opgave, og det virkede mest af alt på et fluffy forsøg fra professoren side om, at de kunne forbinde sig med universets kræfter ved hjælp af en sten... Hvad universet angik, så havde Makayla allerede sine egne planer, og de involverede langt mere konkrete strategier. Efter aftensmaden gik Makayla i seng, og havde næsten glemt alt om stenen, da hun vågnede igen næste morgen:

Den første dag gik uden nogen mærkbar forskel. Krystallen lå lunt i kappe-lommen, og det blev den ved med som dagen skred fremad. På anden-dagen var der heller ikke nogen mærkbar forskel. Men på tredje-dagen, under en krævende time i Besværgelser, opdagede Makayla dog noget interessant. Hun havde følt sig lidt roligere end normalt, og mere fokuseret. Måske endda lidt mindre teenage-irriteret. Men hun vidste ikke om det var krystallen, eller den kop te, som hun havde drukket ved morgenmaden. Og måske var det bare tilfældigt? Hun rystedet let på hovedet, og var uvillig til at indrømme, at den lille, gyldne sten kunne have haft nogen som helst indflydelse på hendes teenage-humør.

Ugen gik sin gang, og krystallen forblev i hendes kappe. Hun følte ikke, at hendes liv var blevet radikalt anderledes – hendes søvn var lige så skiftende som altid, og koncentrationen kom stadig mest, når der var noget, hun virkelig interesserede sig for. Men måske, bare måske, havde krystallen gjort hende lidt mere bevidst om, hvordan hun havde det. Hun lagde mærke til små ændringer i sin energi og humør, selvom hun ikke var sikker på, om det var ægte eller blot noget, hun bildte sig selv ind.

På syvende-dagen sad hun igen i astrologilokalet, denne gang med en svag forundring over hele oplevelsen. Hun havde ikke ændret holdning til krystaller – hun troede stadig ikke rigtigt på dem – men det var også svært at afvise, at noget ved opgaven havde fået hende til at reflektere lidt mere over sig selv. Og da professoren spurgte klassen om deres erfaringer, trak Makayla på skuldrende og svarede; "Jeg ved ikke... Jeg har det fint, men jeg tror stadig ikke på, at en sten kan ændre mit liv," hun fangede blikket fra en af hendes klassekammerater, der nikkede enigt. Det var ikke en direkte afvisning, men hun forblev skeptisk. Krystaller virkede stadig alt for flyvsk for hendes smag.

CASIMIR, FORVANDLING, (7. årgang)

En sommer dag i en skov, solstårlerne som sniger sig forbi bladede på trækronerene og rammer den fugtige jord og mos i skovnen, det havde regnet dagen forinden, og skovbunden havde stadig ikke formået at tøre helt. Det var det perfekte miljø for en lille ræv at rende rundt i og nyde naturen. En lille spaser tur uden at sætter andre aftryk på naturen end de små poteaftryk i den bløde jord og musset som føltes blødt under poterne. Hvis ikke der fantas noget mere skønt og mere frit, så ville det være det perfekte liv at leve.

“ Frøken Fischer, De bliver simpelhen nød til at følge med i undervisningen” Isaac var tydeligvis ikke imponeret over at have opdaget Casimir i at side og dagdrømme i hans timer igen. Det var som sådan ikke unormalt for hende at gøre, men det var blevet værre end tidligere år. Hun nikkede og kiggede undskyldende på ham, hvor efter han så fortsatte sin undervisning. Isaac var godt klar over at Casimir ikke var blank på emnet om Animagus, eller den sags skyld menneskelige forvandlinger. Da det var noget som hun havde talt med ham om de sidste måneder. Det havde altid facineret hende hvordan man kunne forvandle sig som menneske om det så til en varulv, eller et andet mennekse, eller i dette tilfælde et dyr.

Hun var som sådan hellere ikke utilfreds med hans undervisning den dag, men det var bare ikke nok infomationer han gav dem at arbejde med. Det var fint at han ville lære dem hvad en Animgus var, men hvor var alt det brugebare viden, til dem som var ligesom Casimir og drømte om at møde verden som et dyr, og opleve friheden uden bekymringer. Hvorfor fortalte han ikke noget om hvor man fandt ingredienserne til at lave Animaguseliksiren og hvor længe og svær den var at lave. Der kørte så mange tanker og så frustrationer i hendes hovede, hvorfor nævnte han ikke de vigtige ting. Ikke engang hvordan man skulle rende rundt med at mandrake blad i munden i en månede, og hvordan månen skulle være rigtig, at de mindste ting som vejret kunne gøre man skulle starte forfra.

Måske hun igen var for nysgerrig og derfor forventede mere af undervisningen end hvad der var nyttet til at kunne bestå eksamerne. Men Isaac viste hvor vigtigt det var for hende, og hvordan hun drømte om en dag selv at blive en Animagus, og at han ikke fortalte alle detaljerne var frusterne, jo hun havde nok selv læst det hun skule vide for at kende fremgangs måden, men det var bare noget andet at få det fortalt, end selv at læse det. Nogengange fik man mere med når man ikke læste det selv.

Der var bare mange ting i den mennekselige forvandling at tage med hvis man ønskede at kunne det selv. Med både en eliksir og en besvægelse som skulle kunne, var der også alle ingredienserne som skulle samles de rigtige steder, og eliksiren skulle være i top. Der var intet med den proces som ville være nem, og bare tanken om at rende rundt med et blad i munden i en måned var kvalm. Der var så meget der kunne gå galt og derfor ønskede hun også bare at have styr på alt inden hun en dag ville sætte tiden af til at forsøge at blive en Animagus selv.

Pludselig begyndte hendes klassekammerater at pakke deres ting sammen fra borderne, “ Fuck” kom der lavmælt fra Casimir som hun indså at hun var faldet hen i sine egne tanker igen, og faktisk ikke fik lyttet ret meget med i undervisningen. Skulle hun bare lade som ingenting og følge med sine venner, eller skulle hun undskylde til Isaac for ikke at være en opmærksom elev?. Med et kort skuldertræk fulgte med samme sti som de andre i klassen, professor Coco ville nok kunne forstå at det ikke havde noget med ham at gøre, men måske mere det faktum at hun ikke fik noget brugbart viden fra ham den dag.

UGENS STJERNE

Uge 8

CASIMIR & SARANNA
5 stjerner

MAKAYLA
20 stjerner

Læs mere | Skriv en kommentar (5) | Skrevet: 26/09/2024 17:53 | Kategori: Generelt

Se hvordan det er gået med Ugens Lektie og Ugens Stjerne 7, 96

UGENS LEKTIE

Uge 7

1 PLADSEN

2 PLADSEN

3 PLADSEN

MAKAYLA, MDPoP, (3. årgang)

Makayla sad på en træstup på det område, hvor undervisningen i Magiske Dyrs Pasning og Pleje i dag foregik. Professoren havde samlet tredje årgang om dagens magiske væsen, hvilket denne gang var en gruppe Mackled Malaclaws, som var nogle grå krabber med grønne spots. Krabberne var blevet bragt frem i store trækasse, og lige nu kravlede de uroligt rundt. Makayla skulede til dem, for der var et eller andet ved dem, som gav hende kuldegysninger.

Deres professor gik frem og tilbage og forklarede, hvordan krabberne kunne give frygteligt uheld, hvis de bed nogen. "I skal være rigtig forsigtige," advarede professoren. "Et bid fra disse væsener kan betyde uheld i op til en hel uge!" advarede professoren med et blik der indikerede, at der ikke var tale om fup. Makayla skævede til en af de andre elever, som kløede sig nervøst bag øret. Alle virkede lettere anspændte for dagens time.

Midt i professorens foredrag om krabberne mærkede Makayla pludselig noget mod sin ankel. Hun så ned og fik øje på en af krabberne, der på en eller anden måde var sluppet fri fra kassen. Krabben klemte sine kløer tættere om hendes sok, og før hun kunne nå at reagere, mærkede hun et skarpt stik af smerte. "Av!" udbrød hun og rykkede sin fod væk, men det var for sent. Krabben havde allerede sluppet sit bid.

Professoren stoppede med at tale og så med det samme hen mod Makayla. "Frøken Winthrop!" udbrød professoren. "Det var det, jeg advarede om!" Makaylas hjerte slog lidt hurtigere end før. Det var jo ikke hendes skyld, at den havde bidt hende... og hvad nu? Hun vidste godt, at det ikke var smart at blive bidt, lige meget hvilket væsen der var tale om, men hun havde altid troet, at rygterne om krabbernes uheld var overdrevet. Nu havde hun alligevel fået et bid, og hun kunne mærke en kold følelse krybe op ad hendes ben. Makayla blev sendt op på hospitalsfløjen for at blive tjekket, men mere kunne healeren ikke rigtig gøre, og allerede samme dag begyndte uheldene at komme.

Først spildte hun hele sit blækhorn ud over sin opgave i Magiens Historie. Hun var kun nået halvvejs, og nu var den sorte væske løbet hen over hele pergamentet. Professoren i faget skævede til hende. "Frøken Winthrop, det ligner ikke dig at være så uopmærksom," konkluderede professoren.

Senere på dagen faldt hun så lang hun var, da hun var på vej hen til Slytherins opholdsstue. Hun landede hårdt på knæene og måtte have hjælp af en anden elev for at komme op igen. Det var pinligt, og hun mærkede varme stige op i kinderne. Da hun endelig nåede frem til kollegiets opholdsstue, opdagede hun, at hun havde glemt sin tryllestav ved søen. Hun sukkede dybt. Det var ikke bare uheld; det føltes, som om hele verden var imod hende. Om det var krabberne eller bare fordi hun var lidt mere uheldig den dag vidste hun ikke. For hun kunne næsten ikke fatte, at sådan et lille dumt dyr kunne forårsage så meget besvær. Hvad var meningen med at skabe et væsen, der kun bragte uheld?

CASIMIR, ASTROLOGI, (7. årgang)

Endnu en morgen på den uendelige lange uge, som nærmest havde været lige hårdt hele året, og som ikke så ud til nogensinde at ende. Trætheden og stressen, følelsen af ikke at kunne gøre noget godt nok, samt frygten for at ødelægge sin fremtid med eksamenerne som nærmede sig. Man skulle efterhånden tro at Casimir var van til den daglige stress som hun satte sig selv i, og som hun havde pålagt sig selv siden hendes første år på Hogwarts hvor alt var nyt og spændende. Men det var måske bare ikke tilfældet, hver morgen kæmpede hun for at komme ud af sengen og i tøjet, og det var særligt slemt morgnerne efter hun havde haft nattevagt. Altså hun havde da været vågen meget af natten, men var ikke fordi hun havde gået og kedet sig, for nattevagterne blev brugt på at samle viden fra den forbudte afdeling, et projekt som hende og Nova havde startet sammen inden hun tog sin sidste eksamen.

Det var som om verden gik i slowmotion som hun bevægede sig ud af sengen og i sin skoleuniform, som slet ikke endte med at side som den skulle, men det kunne vel efterhånden også være lige meget, der var ikke mange måneder tilbage, og var ikke fordi hun ikke havde prøvet at få trukket point fra sig, eller fået eftersidninger for den sags skyld. Med et træt og ligegyldigt udtryk bevægede Casimir sig ned imod storsalen hvor hun ville have sig noget morgenmad, eller måske bare noget kaffe hvis det dog kunne findes.

Overskuddet til overhovedet at tænke på undervisning var ikke tilstede, og sådan en dag ville hun normalt havde taget en snak med Frk. Moore, men hun havde ikke været at finde i noget tid efterhånden, hvilket ikke hjalp hende ret meget med at overskue dagen. Men med et skridt af gangen fik hun noget mad i sig, og en kop te da de åbenbart ikke ville servere kaffe for dem den dag. Casimir bevægede sig slapt hen imod forvandlings lokalet som var dagens første time, et fag hun heldigvis var godt med i, og derfor kunne slappe lidt mere af, end nogle af de andre fag. Der var snak i klasselokalet som de forskellige begyndte at møde ind, men hver gang de forsøgte at snakke til Casimir sendte hun et blik som var tydeligt at de skulle lade hende være, og heldigvis for hende, så havde de kendt hende længe nok til at vide, at sådan dage havde hun nogen gange, hvor alt bare var svært, og hun bare ikke kunne rumme andre mennesker, og helst bare gerne ville gemme sig under sin dyne.

Casimir var overvældet af alt hvad der forgik for hende, eksamenerne som var på vej, skoleavisen, frøkoret, kopiere den forbudte afdeling og hendes nifler, for uden at tænke på hun havde sig en kæreste som hun så gerne ville nyde ungdommen med. Der var så meget der skulle gøres hele tiden, og der var bare ikke tid til det hele. Og måske hun aflæste forkert på menneskerne omkring hende, men selv professor Lewis virkede mere fraværene end normalt, hvilket han enlig havde virket siden Frk, Moore ikke kom på skolen mere, måske der skete noget i det private. Casimir trak lidt på skulderne, det var alligevel ikke noget hun skulle tænke på.

Tiden gik og hun gik mere og mere energi løst fra time til time, indtil hun til sidst fandt sig selv nede i reservatet, sidende inde i nifler buret. Efter at have tjekket hun var alene sad hun og så på niflerne lege i buret, som hun stille sad og græd, og bare lod sig være i følerne. Alt imens tankerne kørte, og hendes krop levede sit eget liv. Det føltes som om nogen havde lagt en mase sten ovenpå hendes krop, som bare tyngede hende ned, alt imens hele hendes krop rystede. Det var svært at få luft imellem hendes små hulk fra gråden. Perle så uroligt på Casimir inden hun løb hen og lagde sig på hendes skød, en ting som Perle havde et med at gøre, når hun kunne mærke at Casimir var ved at ryge ud i noget hun ikke selv kunne finde ro fra. Og rigtigt nok, som hun begyndte at nusse den lille Nifler slappede hendes krop stille og roligt af, og vejrtrækningen blev også med tiden normal, igen, eneste der tydeligt gjorder at Casimir stadig var overvældet og stresset var tårerne som fortsat trillede ned af hendes kinder.

Der var ingen tvivl om at reservatet var Casimirs fristed, og det sted hvor hun turde lade hendes følelser komme frem, især når hun følte sig alene, i og med at de voksne på skolen som hun plejede at tale med, enten virkede fraværene, eller faktisk var fraværene. Hvad hun skulle stille op efter eksamenen viste hun ikke, ville hun ende med at få mere ro på, eller ville hun måske stresse sig selv endnu mere, og have færre at snakke med om det. Måske var det ikke godt for hende at hun snart var voksen, der var stadig så meget som Casimir manglede at lære, såsom at tage sig af sit eget mentale heldbred.

ILIANA, MAGIENS HISTORIE, (1. årgang)

Iliana havde nydt ferien hos sin tante og onkel, der boede i en lille irsk havneby hvor onklen drev den lokale færgefart. Men nu var hun tilbage på Hogwarts og så frem til dagens lektion i Magiens historie. Hun var på vej mod den store marmortrappe der lå tæt på klasselokalet. Hun gik og talte med en af sine medstuderende og fortalte om sine oplevelser i ferien da de blev afbrudt af en kold vind der pressede sig imellem dem og stoppede lige foran dem. Det var et af husspøgelserne fra Hogwarts, nemlig ”Næsten hovedløse Nick” der var husspøgelset fra Gryffindor. ”Hallo Sir Nicholas” sagde Iliana, da de var kommet sig over forskrækkelsen. Pigerne stoppede op og rystede på hovedet da spøgelset tog fat i sin hat og hev sit hoved næsten helt af i håb om at pigerne ville blive forskrækkede og løbe deres vej…. Pigerne bad ham om at sætte hovedet på plads igen og lade være med at skræmme livet af folk på den måde.

Sir Nicholas De Mimsy-Porpington som var hans officielle navn, blev i daglig tale kaldt Næsten hovedløse Nick eller Sir Nicholas af både elever og lærere. Han var et venligt gemyt, om end han var umådelig drillesyg og elskede at dukke op de underligste steder, blot for at drille. Iliana kendte godt til de 4 husspøgelser der var på Hogwarts. Foruden Næsten hovedløse Nick, som pigerne lige have mødt var der Den blodige baron som var husspøgelse for Slytherin. Han var ikke særlig vellidt da han var uhyre temperamentsfuld og der var mange elever der var bange for ham. Han var en underlig fisk, for han var den eneste af husspøgelserne der kunne styre skolens eneste poltergejst der hed Peeves.

Men den blodige baron havde rent faktisk en ret så dramatisk forhistorie, vidste Iliana. Han var faktisk skyld i at Ravenclaw havde deres eget spøgelse. For efter at havde slået Helena Ravenclaw ihjel havde den blodige baron begået selvmord grundet skyldfølelse. Helena Ravenclaw var, dengang hun havde levet, været en utrolig smuk dame med langt brunt hår og et charmerende væsen og hun skulle være datter af den ene af kollegiestifterne, nemlig Rowena Ravenclaw. Helena viste sig ikke så tit da hun var meget genert og bange af sig. Det sidste af husspøgelserne var den Fede Abbed, som var husspøgelse fra Hufflepuff. Så vidt Iliana vidste var han blevet henrettet da nogle kirkemænd fandt ham meget mistænkelig. Iliana havde ikke rigtig mødt ham endnu, men det skulle sikkert nok komme.

Da pigerne var nået til klasselokalet, var der endnu god tid til lektionen startede, så de satte sig hen i en vinduesniche da Iliana ville fortælle veninden noget. ”I går aftes da jeg var på vej fra biblioteket til sovesalen oplevede jeg noget meget mærkeligt” sagde Iliana til Mayla som hendes veninde hed. Iliana fortalte at da hun passerede pladsen foran spisesalen så hun et spøgelse som hun ikke havde set før. Hun var ikke blevet bange, blot nysgerrig efter at se hvem dette spøgelse var. Hun havde stille listet sig nærmere og da spøgelset nærmede sig trappen til rektors kontor skete der noget mærkeligt. Trappen blev ligesom dobbelt og den nye lettere usynlige del begyndte at hæve sig langsomt. Iliana var kommet næsten helt hen til trappen da spøgelset var stoppet et par trin oppe og vendte sig mod hende. Hun blev så forskrækket over hvem spøgelset var at hun næsten var faldet over sine egne ben.

Skikkelsen var iført en lang lyseblå stjernebesat kappe der havde hvide pelskanter. Han var barhovet, men havde et langt kridhvidt hår og skæg der gik ud i et. Og Iliana blev pludselig klar over at spøgelset ikke var ingen anden end den legendariske rektor Albus Dumbledore. Da det gik op for Iliana hvem hun stod overfor, nejede hun let og sagde stille godaften. Spøgelset lagde uden et ord en finger på sine læber som signal til hende om at hun skulle være stille. Hun nikkede og skikkelsen forsvandt svævende op ad trappen. Efterhånden som skikkelsen forsvandt antog trappen sin normale form igen og Iliana havde skyndt sig til sin sovesal. Da Iliana var næsten færdig med sin beretning til veninden kom Franklin gående, åbnede døren til klasselokalet og eleverne myldrede ind for at starte denne uges undervisning. På vej ind gennem døren hviskede Iliana til Mayla at hun ville få resten af nattens historie efter dagens lektion.

UGENS STJERNE

Uge 7

CASIMIR & MAKAYLA
5 stjerner

ILIANA
25 stjerner

SARANNA
3 stjerner

Læs mere | Skriv en kommentar (3) | Skrevet: 19/09/2024 19:02 | Kategori: Generelt

Nyt fra professorstaben + professorer søges

Husk også at se: Hædring af teammedlemmer

NYT FRA PROFESSORSTABEN + PROFESSORER SØGES

Kære alle,

Der har været ivrig snak i baglandet over det sidste stykke tid - I ved allerede at vi har fået et nyt system til ugens lektie, som der kan læses om HER, og nu er vi også klar til at fortælle jer om nye rammer for fag og professorer:

Fremover er det muligt for professorerne at bruge en eller flere NPC’ere til at varetage deres fagområder. Det skyldes at det har været svært at få det til realistisk at hænge sammen, at man opholder sig flere steder samtidig - for eksempel kan der være lang pendlertid, når man skal uddanne nye magizoologer rundt omkring i verden, og samtidig befinde på Hogwarts med et spændende pensum til eleverne i hverdagene.

Hvis professorerne benytter NPC’ere til uddannelse eller Hogwarts-fag vil det være tydeligt markeret i deres jobfaner og/eller i indledningerne til fagene, så I ikke skal være i tvivl, hvis I vil inkludere professor eller NPC i jeres skriverier.

Vi har samtidig kigget og rokeret lidt i vores sammensætninger af fag, og hvilke uddannelser vi tilbyder. Her vil vi gerne understrege, at ønsker man at lege med en uddannelse indenfor et særligt område, så vil vi strække os meget langt for, at det kommer til at ske. Så selvom nogle områder måske ikke længere har en fremhævet uddannelse, så betyder det altså ikke, at den er forsvundet. Man kan altid henvende sig til en professor eller til Morgan, hvis man har ønsker.

Den nye opsætning af fag ser således ud:

Aurorstudiet og Forsvar Mod Mørkets Kræfter - Sigrid
Magizoologi og Magiske Dyrs Pasning og Pleje - Aberdeen
Healerstudiet, Botanik og Eliksir - Jude
Magiske Spil og Sportsgrene, Flyvning og Quidditch - Aslak
Forvandling og Besværgelser - Isaac
Astrologi og Spådom - Florence

Tryllestavsvidenskab - lærerløst

Ministerieuddannelsen og Magiens Historie - ledig
Journalistuddannelsen og Mugglerstudier - ledig

Efter Raven stoppede som professor i besværgelser, har vi vurderet, at faget har så mange overlap med forvandling, at det giver mening at slå de to fag sammen. Så ønsker man at blive ekstra ferm med sine trylleord og sin tryllestav, så er det nu blot Isaac, man skal henvende sig til.

Florence har gennemgået hele pensummet til astronomi og fordelt vægten, så det karakterudviklende er mere i fokus end det videnskabelige stjernekiggeri. Derfor er faget blevet omdøbt til astrologi.

Den skarpe læser vil nok også opdage, at der figurerer en HELT NY uddannelse på listen! Ja, den er god nok - efter en længere pause, er vi blevet enige om, at det er blevet tid til at bringe journalistuddannelsen tilbage på menukortet 🤩 vi håber det betyder, at der bliver masser af lange ører og skarpe penne til at dække det blomstrende politiske landskab, der spreder sig på siden. Journalistuddannelsen kommer til at stå sammen med mugglerstudier, som derfor har fået en skilsmisse fra ministerieuddannelsen og magiens historie.

Opsummering:

Professorerne kan fremover bruge NPC’ere til ingame at varetage deres job

Forvandling og besværgelser er blevet slået sammen under den samme professor

Astronomi har skiftet navn til astrologi

Mugglerstudier er blevet skilt fra magiens historie og ministerieuddannelsen for at blive slået sammen med journalistuddannelsen i stedet

Og SÅ skal vi have halet to nye professorer ind i vores skønne ansattestab!

JOURNALISTUDDANNELSEN OG MUGGLERSTUDIER

Og hvem bedre til at beskrive den nye uddannelse end vores helt egen avis-papa, Jonathan:

Vi har brug for nogen til at fodre os med nyheder, pynte på sandheden eller tage nogle billeder som siger mere end de skrevne ord. Derfor har vi i høj grad brug for nogen til at strukturere journalistuddannelsen. På den måde sørger du for at hjælpe andre karakterer med at være nysgerrig, undrende og ikke mindst stille alle de rigtige spørgsmål til alle dem, der hader det men også dem, der lever af det og elsker det.

Som journalistansvarlig har du den vigtige og fantastiske opgave at hjælpe studerende igennem deres uddannelsesforløb ved at kaste de studerende ud i opgaver og eventyrer som de kan berette alverdens facts om. Du sørger for at have et overblik over de forskellige retninger som uddannelsen kan gå i, samt hvilke jobmuligheder der er. Men frygt ej! De studerende har også en masse ideer og tiltag, som du kan tage med i planlægningen. Sammen har I den unikke mulighed for at skabe noget stort – at skabe historier.

Ved siden af journalistuddannelsen bliver man også ansvarlig for mugglerstudier.

MINISTERIEUDDANNELSEN OG MAGIENS HISTORIE

Da Ernest desværre har forladt staben, søger vi også en ny til at overtage ministerieuddannelsen og magiens historie. Her har vi et ønske om, at den nye professorer vil omfavne sidens politiske aspekt og engagere sig i ministervalg, partier og græsrodsbevægelser som en del af ministeriet og den nyere magis historie.

Professorjobbet indebærer:

Ingame aktivitet, synlighed og engagement indenfor sit felt

Kommunikation med elever og studerende

Ansvaret for at lektioner og eksamener er fejlfri og opdaterede

Deltagelse i ansattestabens snakke og diskussioner

For at komme i betragtning til en af de ledige stillinger, skal du sende en ugle til Morgan med en ansøgning, hvor du redegører for, hvad du kan bidrage med stillingen.

Der er åbent for ansøgninger til og med onsdag den 25. september.

Læs mere | Skriv en kommentar (5) | Skrevet: 17/09/2024 23:18 | Kategori: Generelt

Hædring af teammedlemmer årgang 96

Hædring af teammedlemmer år 96

Kære brugere på Hogwartsschool.dk

Så er det endnu engang tid til, at vi nu skal kåre de teammedlemmer, der gør en ekstra indsats på de forskellige teams.

Vi har en tradition med kåringer af den mest aktive og hjælpende på hvert team; LA-teamet, Biblioteket og Avisteamet. Det betyder, at hver teamleder kårer det medlem af deres respektive team, der har udmærket sig igennem sit arbejde de seneste to årgange. Traditionen er startet på årgang 59. Hvert andet år, på lige årgange, bliver der hædret tre teammedlemmer. Teammedlemmerne har altså to HS-år, eller 20 IRL-uger, til at udmærke sig til kåringen.

Arbejdet på de forskellige teams varierer, hvorfor det også varierer, hvad der kræver at blive kåret som periodens teammedlem. Præmien er som følger:

3 måneders VIW eller 50 kollegiepoint og 300 galleoner.

Tiltaget er ikke ment som en måde at skabe konkurrence på teamet, men derimod for at opfordre alle til at gøre en ekstra indsats, så vores skønne side bare er dét bedre for alle. Vores teams fungerer kun gennem samarbejde og på den måde er vi stærkt afhængige af hinanden. Derfor uddeler vi også denne hæder, så de, der gør det særligt godt, kan mærke, at deres hårde arbejde bærer frugt.

Når det er sagt, skal vi så ikke gå videre til hædringen?

Vinderne for årgang 96

NELEH

CASIMIR

ARTEMIS

Hvis du godt gad se dit smukke ansigt vist her på årgang 98, når den næste hædring sker, kan det kun anbefales at ansøge til et (eller flere!) af de tre teams!

AVISTEAMET

Vil du skrive om alt og intet? Vil du opsnuse, hvad andre har gang i, lege med dine skriveevner og ellers være medlem af sidens mest fantastiske team?

Vil du opstøve smuds fra dine venner og fjender og hjælpe med at gøre avisen til en aktiv del af det generelle spil på alle planer, så er det avisen, der er teamet lige for dig. Vi er uformelle, har det sjovt og samtid er vi afhængige af hinandens kompetencer for at få helheden til at fungere.

Vil du være med til at udvikle og implementere avisen, så send straks din hurtigste ugle til Jonathan.

LA-teamet

Kan du lide at læse og rette lektier? Er du god til at arbejde under tidspres (en gang imellem)? Og kan du lide at samarbejde med andre? Så skal du være en del af lærerassistentteamet! På lærerassistentteamet retter vi alle de lektier, som eleverne og de studerende på en uddannelse laver. Derudover snakker vi også om nye tiltag i ny og næ.

Er det noget for dig? Så skal du sende en ugle til Silas, som derefter vil fortælle, hvad du skal gøre!

BIBLIOTEKET

Har du altid elsket at samle samt formidle informationer? Har du et flair for at skrive fagtekster, der fanger læseren? Eller kender du måske HS’ historie, brugere eller bruger-opfundne ting bedre end nogen anden? Og vigtigst af alt; kan du godt lide at skrive? Hvis du kan nikke ja til en eller flere af disse ting, bør du ansøge til biblioteks-teamet! Biblioteket står for at samle HS’ IG-liv ét sted, så man nemt kan finde frem til det, man søger.

Ønsker du at skrive spændende kapitler, skal din ansøgning sendes til Raven

Vindernes valg af præmier vil blive offentliggjort i kommentarfeltet af de(n) respektive teamleder(e).

Vi håber, I alle får en god weekend. Måske er det næste gang dig, der bliver hædret som teammedlem?

- Jonathan, Silas, Raven og Morgan

Læs mere | Skriv en kommentar (2) | Skrevet: 17/09/2024 18:45 | Kategori: Generelt

Ny proces for ugens lektie + Ugens lektie og ugens stjerne 5, 96

ÆNDRINGER

i Ugens Lektie

De sidste uger af indeværende skoleår kommer vi til at køre et forsøg med ugens lektie. Det betyder, at vi ændrer måden, hvorpå lektierne bliver nomineret i håbet om at forny interessen. Derfor vil det derfor være dig som lektieskriver, der skal nominere din egen lektie til ugens lektie. Det gør du ved at sende din lektie i en ugle til mig, Silas. Du kan maksimalt nominere én lektie ugentligt og de skal være modtaget søndag kl. 23.59 for at kunne indgå i regnskabet.

Tip! Hvis du vil gemme dine lektier på siden, kan du sende dem til dig selv i en ugle eller tilføje dem til din profil- eller baggrundshistorie.

Herefter vil en blandet gruppe af LA’ere, professorer og måske endda et overhoved eller to læse de nominerede lektier igennem og kåre en ugentlig top tre.
Vi håber meget, at du har lyst til at fortsætte med at lave de mange gode lektier og i øvrigt være med til at teste denne nye ordning af.

UGENS LEKTIE

Uge 5

1 PLADSEN

2 PLADSEN

3 PLADSEN

MAKAYLA, Forvandling, (3. årgang)

Det var uge fem på Hogwarts, og tredjeårs Slytherin-eleverne skulle i dag lære en ny og spændende forvandlingsbesværgelse: Ducklifors. Makayla, der altid var ivrig efter at mestre nye magiske evner, sad på kanten af sin stol i forvandlingstimen, hvor professoren netop havde forklaret, hvordan man kunne forvandle et objekt til en and. ”Det er vigtigt at huske,” begyndte professoren med sin skarpe stemme, ”at Ducklifors kræver præcision og koncentration. Et skødesløst sving med tryllestaven, og I kunne ende med et ufuldkomment resultat,” sukkede professoren. Makayla nikkede og trak sin tryllestav frem, mens professoren gik rundt og delte små, simple objekter ud til hver elev. Makayla modtog en lille, sort sten, som var kold og glat i hendes hånd. Hun betragtede den et øjeblik og kunne mærke sin spænding stige. Tænk at kunne forvandle noget til et levende dyr. Det var altså rimelig sejt. ”Når I er klar, sig besværgelsen tydeligt og fokuser på at forestille jer en and,” instruerede professoren, inden vedkommende gik op foran klassen igen.

Makayla placerede stenen foran sig på bordet, tog en dyb indånding og pegede sin tryllestav mod den. ”duck-LIH-fors!” udbrød hun og svang tryllestaven i en nedadgående skråstreg. Et gulligt skær lyste ud af tryllestavens spids, og til hendes store overraskelse begyndte stenen at forvandle sig med det samme. Den voksede og blev rundere, som om den blev blød og levende. Et lille næb trådte frem, og stenens sorte farve begyndte at blive til fjer. Men noget var forkert. Den færdige "and" foran hende var... ikke helt som forventet. For stenen var ganske vist blevet til en and, men den var stadig sort og skinnende, som om den var lavet af sten. Dens øjne var små og hårde som stenens overflade, og selvom den kunne bevæge sig lidt, virkede den stiv og unaturlig. Makayla rynkede panden. Anden stod der, men den var mere en sten-udgave af en and end en rigtig and.

Hun forsøgte igen. "DUCK-lih-fors!" Denne gang koncentrerede hun sig endnu mere intenst og forestillede sig en perfekt, levende and. Anden ændrede sig lidt, dens fjer blev mere bløde og dens bevægelser mere flydende, men den sorte, stenhårde overflade forblev. Makayla kiggede sig omkring og bemærkede, at de andre elever også havde blandede resultater. Nogle havde forvandlet deres objekter til ænder, der stadig havde små kendetegn fra de oprindelige objekter – en and med et metalskin fra en ske eller en and, der stadig duftede af bøger. Nogle få havde skabt ænder, der kun var delvist levende, som om de stadig var fanget halvt mellem at være et objekt og et levende væsen.

Makayla sukkede og prøvede igen, men resultatet blev kun en lille forbedring. Professoren gik hen til hendes bord og studerede den sorte and med et vurderende blik. ”Ikke dårligt, frøken Makayla,” sagde professoren, ”men du skal fokusere mere på at give den liv, end på det fysiske udseende. Stenen er stadig til stede i anden, fordi du stadig tænker på den som en sten. Prøv igen, og tænk kun på en levende, fri and.” Makayla nikkede og tog endnu en dyb indånding. Hun lukkede øjnene, lod tanken om stenen glide væk og forestillede sig i stedet en and, der svømmede på en sø, med bløde fjer og et let skræppende næb. Hun åbnede øjnene, pegede sin tryllestav og sagde med rolig stemme: ”DUCK-lih-fors!” Denne gang var forvandlingen mere flydende. Anden foran hende var næsten helt levende, med bløde fjer og en livlig bevægelse. Dog var der stadig et svagt, skinnende lag på fjerene, som om en del af stenen nægtede at give helt slip.

Makayla smilede tilfreds. Hun var tæt på at mestre det, men hun vidste, at hun skulle øve sig mere for at nå det perfekte resultat. Forvandlingsmagi var en udfordring, men også en spændende rejse, og Makayla var klar til at fortsætte sin færd mod perfektion.

ILIANA, FMMK, (1. årgang)

Det var sent på eftermiddagen og Iliana sad ude i kvadraten på Hogwarts og lavede lektier da hun blev opmærksom på noget tumult ved en af indgangene til buegangen der gik hele vejen rundt om kvardraten. hun kikkede op og fik øje på de tre større elever der tidligere på dagen havde puttet en mindre elev ned i en papkasse og stillet både et bord og nogle stole ovenpå i et hjørne af biblioteket.

Her havde Iliana befriet eleven ved hjælp af Wingardium Leviosa besværgelsen for at flytte bordet der stod ovenpå papkassen. Nu var de efter samme stakkels elev igen og nu blev Iliana virkelig sur. Hun bevægede sig langsomt rundt om træet i midten, uden at drengene opdagede hende og da de skulle til at løfte den mindre elev op i et af vandbaljerne der stod ved indgangen, pegede hun på dem og sagde højt Fli-PEN-do!! mens hun vippede med sin tryllestav.

Den nærmeste dreng, som var den største og mest brutale af dem, blev kastet et stykke væk og landede selv i en vandbalje. Han blev så overrasket over angrebet at han ikke formåede at reagere. De to andre drenge slap dog ikke deres greb i den stakkels elev som de havde fat i, men trak ham efter sig mens de truende kom nærmere mod Iliana.

”SLIP HAM!!!” sagde Iliana hårdt og pegede på dem med sin tryllestav. ”I har trynet ham nok. Var det ikke nok at lukke ham ned i en papkasse som han ikke havde mulighed for at komme ud af?” Hendes stemme dirrede af vrede. Godt nok var hun kun 1- års elev, men uretfærdighed og mobning fandt hun sig ikke i.

De var nu kun et par meter fra hende, og havde stadig fat i den stakkels dreng. Så hun pegede på den elev yderst til venstre, vippede igen med tryllestaven og sagde Fli-PEN-do!! Og drengen blev kastet et par meter baglæns mens han ømmede sig forskrækket. Ved denne omgang stoppede den sidste dreng og vidste ikke rigtig om han skulle blive eller løbe sin vej.

”SLIP HAM SÅ!!!” sagde Iliana igen. ”Eller du får samme tur som dine kammerater!! Det ville han åbenbart ikke nyde noget af, så han slap den stakkels elev og stak halen mellem benene og forsvandt. De to andre var kommet op og stå og nærmede sig nu Iliana og virkede meget opsatte på at få hende ned med nakken. Men hun var forberedt.

Fli-PEN-do doh!! råbte hun og viftede med tryllestaven. Begge drenge fløj nogle meter tilbage og landede ovenpå hinanden. Hun vidste godt at den sidste besværgelse måske var lidt for kraftfuld for en 1-års elev, men hun var rasende!!! I det samme kom et par lærere og rektor til syne fra indgangen til trappetårnet. Rektor gik øjeblikkelig over til de to store elever, fik dem på højkant og beordrede dem til at vente ved sit kontor.

To af de øvrige lærere var kommet hen til Iliana og spurgte hvad hun havde gang i. Iliana forklarede at hun tidligere på dagen havde befriet Mike, som drengen hed, fra nogen andre store Slytherin-elevers hårdhændede behandling. ”Og jeg beklager at jeg måske overdrev den sidste del af besværgelsen, men jeg så ingen anden udvej for at befri Mike."

Der blev talt lidt lærerne imellem og så blev både hun og Mike bedt om at følge med op til rektors kontor. Iliana samlede sine ting sammen og fulgte med mens hun med den ene arm omkring skulderen på Mike, forsøgte at trøste ham.

Inde ved trappetårnet stod Hufflepuffs overhoved Manoel og ventede på dem. Han pegede på Iliana og bad hende om at følge med. Mike måtte gå med rektor og de andre lærere op på rektors kontor. Da Iliana og Manoel ankom til opholdsstuen satte de sig ned og hun måtte igen forklare hele historien fra ende til anden.

Hun måtte love ikke at bruge så kraftige besværgelser oftere og så fik hun besked på at resten af dagen måtte hun blive i opholdsstuen som en ”mild” straf for overdreven brug af tryllestaven. Iliana accepterede denne beslutning og kort efter at Manoel var gået kom en af de andre lærere ind til hende.

”Du har fået en ganske mild straf for overdrevet brug af tryllestaven, men du har også fået tildelt 30 kollegiepoint for din snarrådighed overfor en anden elev tidligere i dag.” Iliana åndede lette op og spurgte til de tre store elever fra Slytherin, og deres straf. Hun fik at vide at de hver især var frataget 10 kollegiepoint og havde fået en meget kraftig advarsel om at hvis det skete en gang mere, så blev de smidt ud af skolen.

Den beslutning var Iliana glad for, for så beviste hun over for både sig selv og andre at man ikke skal finde sig i at blive mobbet.

ILIANA, Botanik, (1. årgang)

Iliana var, efter sidste uges lektion, en smule skeptisk overfor faget Botanik. Men efter lidt snak med nogle af de andre, vidste hun at hun ikke var alene med denne skepsis. Der var sågar et par af pigerne der talte om helt at udeblive fra faget, som en slags protest. Men den snak brød Iliana sig ikke om. Man bliver nødt til at give det en chance. En enkelt dårlig oplevelse må ikke tage modet fra jer, sagde hun til pigerne da hun hørte dem snakke om det.

Hun fik dem overtalt og sammen gik de ned til drivhusene hvor undervisningen skulle foregå. Ved indgangen stod et bord med saftevand og kage og et stort skilt hvor der stod ”UNDSKYLD OG VELBEKOMME” De tog et stykke kage og et glas saftevand og gik indenfor. Til deres store overraskelse var plantebordene rykket ud til siden og der var bredt tæpper og puder ud over gulvet.

De satte sig forundret ned og ventede på at undervisningen skulle gå i gang. Da læreren kom ind, bød hun dem alle velkommen og håbede at de sad behageligt. I dag skulle de ikke lave noget, andet end at lytte godt efter. I dag ville læreren nemlig fortælle dem om en spændende plante og de ville se billeder af den.

Hun trak tæppet væk der dækkede tavlen og et stort billede af en plante. ”Hvem kan fortælle mig hvad denne plante hedder??” Der var et par af eleverne der straks rakte hånden op, men flere synes stadig at være noget skeptiske over dagens emne.

Hendes blik vandrede hen over eleverne og hun måtte konstatere at der ikke var mange der havde rakt hånden op. ”Ok, lad mig stille spørgsmålet anderledes. Hvem kan fortælle mig noget om den plante der hedder Dittany?” Nu var der en del flere der rakte hånden op og en pige nede bag ved rejste sig op. ”Undskyld frøken, men skal vi ikke bruge jord og planteborde i dag?” Læreren rystede på hovedet og smilte bredt. ”Nej, jeg tror det blev en lidt for voldsom start sidste gang, så vi tager den lige lidt med ro. Næste gang skal I nok få lov at få gang i plantebordene…”

”Nå, var der nogen der kunne fortælle mig om Dittany-planten?” Iliana strakte nu sin hånd så højt op i luften at hun fik helt ondt i skulderen. Læreren bemærkede det og bad hende fortælle hvad hun vidste. Iliana rejste sig op og stillede sig med front mod sine kammerater.

”Denne plante hedder Dittany, den bliver også nogle gange kaldt den brændende busk. Grunden til dette øgenavn er højs sandsynligt dens rød lilla blomster der bevæger sig let i vinden og kunne på afstand ligne flammer. Selve planten har mørkegrønne tykke stængler og næsten rundt gummiagtige blade. Den kan i fortyndet tilstand bruges til mindre sår. Man kan også bruge den i ufortyndet stand til meget dybe og alvorlige sår, men det skal man være mere uddannet end os til at gøre. For ellers kan man gøre mere skade end gavn. Selve blomsterne kunne måske minde om lavendel, men Dittany-plantens blomster er mere rødlige end lavendel. Planten kan dog, hvis man ikke er forsigtig frigive nogle brandbare dampe. Men det er yderst sjældent. Den kan også bruges til fremstilling af eliksir, men lige nu ved jeg ikke hvilken.”

Da timen var ved at være forbi spurgte læreren om der var nogen der havde lyst til at se planten i virkeligheden. De skulle så over i Drivhus nr. 6 for her stod den aflåst. De ville blive lukket ind i små hold og ville ikke komme helt hen til planten. De fik kun lov at se den på afstand. Og det var helt frivilligt om man ville med eller ej.

De fleste elever ville dog gerne se planten og de begav sig over til drivhuset hvor de blev lukke ind i små hold af 4 elever af gangen. De fik strenge ordre på ikke at gå alt for tæt på og ikke røre ved noget. Og efter timen med Puffapod, var der ingen af eleverne der end havde hænderne oppe af deres lommer.

UGENS STJERNE

Uge 5

MAKAYLA
10 stjerner

ILIANA
38 stjerner

CASIMIR
3 stjerner

Læs mere | Skriv en kommentar (2) | Skrevet: 05/09/2024 16:09 | Kategori: Generelt

Ugens lektie og ugens stjerne 4, 96

UGENS LEKTIE

Uge 4

1 PLADSEN

2 PLADSEN

3 PLADSEN

ILIANA, Eliksir, (1. årgang)

Det var høj klar solskin da Iliana sammen med resten af klassen forlod skolen for at tage ud og finde ingredienser til deres skoleopgave. De begyndte i samlet flok, men efterhånden som eleverne fandt noget de synes var interessant, forlod de den store gruppe. De havde dog alle fået formaninger om ikke at gå ind i den forbudte skov. Men Iliana synes hun kunne se at der var nogle elever fra Slytherin der alligevel gik i den retning med det samme. Til sidst var der kun 3 elever tilbage og Iliana besluttede sig for at tage stien til højre da de tre elever nåede til det sidste sted hvor stierne delte sig lige før den forbudte skov.

Hun gik et lille stykke af stien til hun nåede en stor træstamme der lå ved siden af stien. Hun kravlede over den for at se om hun kunne finde nogle spændende planter bag ved den. Først kunne hun ikke se nogen planter, men pludselig spottede hun nogle små gule blomster der stod ved enden af træstammen. Da hun kom derhen og bøjede sig ned over dem, kunne hun straks dufte hvilken plante der var tale om. Det var ingefær. Hun gravede forsigtig i jorden for ikke at ødelægge de spæde rødder. Da hun havde fået rødderne fri, børstede hun dem forsigtig fri for jord og smagte lige på et lille stykke af en af rødderne. Den havde en skarp smag, uden at være ubehagelig. Hun lagde dem forsigtig ned i kurven og gik lidt længere hen for at se på nogle planter.

Det puslede til højre for hende og hun nåede lige at råbe en advarsel før en af de andre elever der var på vej over træstammen ville være trådt ned i hendes kurv. Drengen undskyldte og sagde at han ikke havde set hende og at han ikke håbede at han havde trådt i noget som hun havde samlet eller var ved at samle. Iliana sagde at det havde han ikke og spurgte så hvad han havde fået samlet. Han viste en næsten tom kurv og sagde at han havde svært ved at finde nogle spændene planter.

Iliana sagde at de kunne hjælpes ad og hun ville vise ham hvor hun havde fundet nogle af sine egne planter. David, som drengen hed, blev glad for hendes hjælp og snart fik de fyldt flere planter i begge kurve. Hun rettede sig op og kaldte David hen til sig. Der var ingen tvivl om hvad dette var for en plante, for der duftede stærkt af pebermynte da hun nænsomt rørte ved en af de små rosa blade der sad på de lange rødlige stængler. Hun klippede nogle stængler af og gik endnu et lille stykke videre. Hun skulle helst ikke gå for langt, for hun var nu meget tæt på grænsen til den forbudte skov.

Da hun rettede sig op og vendte sig mod skoven, kunne hun se et stort areal der var dækket med gule og hvide bellis. Hun gik nærmere og udsete sig de flotteste blomster. Hun vidste at hun både skulle have blomster og rødder med tilbage. Rødderne kunne jo bruges til eliksirfremstilling af blandet skrumpedrikken. Hun kunne huske at blomsten havde flere navne, bl.a. Tusindfryd.

Iliana stod nu lige på kanten af den forbudte skov og kikkede på nogle underlige vækster der groede i skovbunden. De lignede forvoksede snegle og lugtede forfærdeligt. Men Iliana holdt sig på afstand, for hun vidste godt hvad planten var. Det var Bobutuber og dem skulle hun ikke have noget at gøre med. Hun havde set hvordan resultatet blev ved berøring med saften fra disse planter. Så hun vendte om og begyndt at gå tilbage mod slottet. David ville hen at samle nogen, men hun holdt ham tilbage og sagde at det var en plante de nok skulle holde sig fra.

På vej tilbage til slottet kom eleverne fra alle mulige retning, nogle med overfyldte kurve, andre med næsten helt tomme kurve. Iliana var glad for det hun havde fået samlet og hun faldt snart i snak med flere af de andre elever.

MAKAYLA, Spådom, (3. årgang)

Makayla sad med korslagte arme ved det lille runde bord i spådomslokalet. Lokalet var omgivet af tunge fløjlsgardiner og duften af røgelse. Hendes grågrønne Slytherin-slips strammede let om halsen, og hun undertrykte et suk, da Professor Måneskin afsluttede sin snak.

"Og husk, mine kære," hviskede Måneskin dramatisk, "tasseografi handler om at åbne sindet for de skjulte tegn. Lad bladene tale til jer!" Makayla kiggede skeptisk på de andre elever, der allerede var i gang med at hælde kogende vand over deres teblade. Ved siden af hende sad Marissa, en ivrig Hufflepuff-elev med skinnende sort hår og et blik, der afslørede en blanding af spænding og nervøsitet. "Skal vi så gå i gang?" spurgte Marissa med et forsigtigt smil, mens hun rakte Makayla en kop te. Makayla trak på skuldrene og hældte varmt vand over de tørre teblade i sin kop. Hun betragtede, hvordan bladene langsomt opløstes og sank mod bunden. Hvad specielt skulle der være ved det?

Makayla betragtede spådom som en række ulogiske gætterier, men hun vidste, at det var en del af pensum, og at hun måtte gøre sit bedste, om end det var yderst modvilligt. Fag som spådom og mugglerstudier fattede hun ikke en bjælde af, og egentlig forstod hun ikke, hvorfor Hogwarts underviste i fagene. Efter et par minutter tog Marissa en dyb indånding og sagde, "Okay, vi bytter kopper nu." De udvekslede kopper og stirrede ned i hinandens efterladte tegrums. Makayla rullede øjnene, men besluttede sig for at spille med. "Okay," begyndte Marissa og studerede Makaylas kop. "Jeg ser... noget, der ligner en engel." Hun kiggede op og grinede. "Og hvad betyder det så, kære spåkone?" lød det fra hende, i et toneleje der tydeligt indikerede, at hun ikke rigtig gad faget.

Marissa fnisede, men blev hurtigt alvorlig igen, mens hun lod som om, hun konsulterede sin lærebog. "Engel betyder gode nyheder, især i kærlighedsrelaterede spørgsmål" Makayla nikkede langsomt, selvom hun indvendigt ikke kunne lade være med at ryste på hovedet. "Eller måske betyder det bare, at jeg er sulten," sagde hun sarkastisk. Det var nu hendes tur til at spå i Marissas kop. Makayla stirrede ned i tegrumset, som lå tilfældigt spredt over bunden. Hun kneb øjnene sammen og prøvede at se en form, men alt hvad hun så, var blot kaos. "Okay, lad mig se..." Makayla trak tiden ud, mens hun forsøgte at finde på noget. "Det her ligner... en måne?" Marissas øjne blev store. "En måne! Det betyder lykke og succes!" sagde hun ivrigt. "Det kunne være et tegn på, at jeg bliver bedre til at stå op for mig selv." Makayla kunne ikke lade være med at smile over Marissas entusiasme. Selvom hun stadig syntes, det hele var noget mærkeligt fis, var det tydeligt, at Marissa nød øvelsen. Og måske var det ikke så slemt at lege med engang imellem?

Da timen var ved at være slut, samlede Professor Måneskin klassen og bad dem dele, hvad de havde set i deres teblade. Da de forlod spådomslokalet kunne Makayla mærke, hvordan hendes skepsis overfor spådom stadig var intakt. For det virkede stadig som noget volapyk.

ILIANA, Flyvning, (1. årgang)

Tirsdag morgen vågnede Iliana til en overskyet himmel. Der var ikke meget vind og skyerne var ikke totale for flere steder var der små huller som solen kunne titte igennem. Da hun sammen med de andre elever fra Hufflepuff havde spist morgenmad, begav de sig i mere eller mindre samlet flok afsted mod Quidditchbanen hvor dagens flyvetime ville foregå. De skulle have en dobbelttime sammen med eleverne fra Ravenclaw, så der blev godt fyldt op da alle var samlet.

Da alle var kommet, blev de bedt om at stille sig ved siden af hver sin kost, og det skulle være på venstre side af kosten. De skulle nu række højre hånd frem og holde den over kosteskaftet og kommandere kosten med ”op”. Hvis det lykkede skulle kosten straks flyve op i deres hånd. De fik nu lov til, en ad gangen, at sætte sig op på kosten og prøve at lette ved at lave et let afsæt fra jorden.

Iliana var meget spændt på disse timer, for det var noget hun havde set frem til. Hun stillede sig, som det var blevet fortalt, på venstre side og kosten og holdt højre hånd hen over kosteskaftet. ”op” sagde hun, nok med en smule nervøsitet i stemmen, hvilket kosten åbenbart bemærkede, for den dirrede kun, men blev liggende på jorden. Efter flere forsøg hvor det ikke rigtig lykkedes, kom læreren hen og gav hende nogle små fif. Så prøvede hun igen. ”op!” sagde hun, men denne gang mere bestemt, og straks fløj kosten op og hun havde den i hånden.

Hun satte sig nu op på kosten og satte let af mod jorden, og straks mærkede hun at kosten løftede hende op i luften. Først var hun usikker, men efterhånden fandt hun balancen og da hun var helt sikker lænede hun sig let fremad hvilket gjorde at kosten fløj stille frem. Hurtig fandt hun ud af, at ved at læne sig til en af siderne kunne hun styre kosten til henholdsvis højre og venstre. Hvis hun pressede kosteskaftet ned mod jorden, så dykkede kosten og hvis hun trak i kosteskaftet, så ste hun lidt højere.

Da hun havde fløjet en runde på banen og var blevet mere sikker på sin færden på kosten, fløj hun tilbage til sin plads, lænede sig tilbage og sagde ”ned”, hvorefter hun stille landede på græsset. Hun synes det havde været en rigtig sjov time og kunne næsten ikke vente til det blev tirsdag igen.

UGENS STJERNE

Uge 4

MAKAYLA
10 stjerner

ILIANA
35 stjerner

SARANNA
6 stjerner

Læs mere | Skriv en kommentar (2) | Skrevet: 29/08/2024 18:21 | Kategori: Generelt

1 2 3 4 5 6 7 8 22 »

© 2008 - 2024 hogwartsschool.dk | Saga Arcana | Tristan@hogwartsschool.dk
Billeder, indhold & karakterer fra Harry Potter Universet © Warner Brothers, J.K. Rowling, og/eller deres respektive ejere.

Har du feedback, idéer eller forslag til siden? Klik her for komme til Canny!

Vis ændringslog

Uge 9 - Juli

Årgang 96 | Eksamen

Bliv V.I.W.

Nyheder

Hogwartsschool - Online Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab

Året der gik og året der kommer

Læs mere | Skriv en kommentar (0) | Skrevet: 27/09/2024 18:19 | Kategori: Generelt

Ugens lektie og ugens stjerne 8, 96

Læs mere | Skriv en kommentar (5) | Skrevet: 26/09/2024 17:53 | Kategori: Generelt

Se hvordan det er gået med Ugens Lektie og Ugens Stjerne 7, 96

Læs mere | Skriv en kommentar (3) | Skrevet: 19/09/2024 19:02 | Kategori: Generelt

Nyt fra professorstaben + professorer søges

Læs mere | Skriv en kommentar (5) | Skrevet: 17/09/2024 23:18 | Kategori: Generelt

Hædring af teammedlemmer årgang 96

Læs mere | Skriv en kommentar (2) | Skrevet: 17/09/2024 18:45 | Kategori: Generelt

Ny proces for ugens lektie + Ugens lektie og ugens stjerne 5, 96

Læs mere | Skriv en kommentar (2) | Skrevet: 05/09/2024 16:09 | Kategori: Generelt

Ugens lektie og ugens stjerne 4, 96

Læs mere | Skriv en kommentar (2) | Skrevet: 29/08/2024 18:21 | Kategori: Generelt

Tilføj nyt quick-link