Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Det dybe efterårsmørke havde lagt sig tungt over den lille havn, som ellers kun var oplyst af nogle fine, gamle lygter og lyset fra kutterne, der lå til kaj. I aften var det anderledes - der svævede adskillige lyskugler over en af broerne, og gav udsyn for holdet af healere, der var blevet akut tilkaldt til stedet. En af dem var Pamela, der havde dækket en tilkaldevagt for en kollega, og var blevet alarmeret af sit armbåndsur under en ensom aftensmad derhjemme.

Det drejede sig om en ulykke, hvor tre personer var faldet i vandet, da landgangsbroen til deres fiskekutter knækkede under dem. Det kunne have været ganske harmløst, men den ene af de tre mænd havde slået sig bevidstløs på vejen ned, og hans kammerater kunne ikke få liv i ham selv. De sad nu som forhutlede skikkelser under bunker og tæpper et stykke fra kajen og afgav forklaring til de to aurorer, der var troppet op kort efter holdet af healere.

Pamela lagde kinden ned til mandens mund, for at tjekke om han åndede ud, mens hendes kollega tjekkede hans puls. "Der er ikke noget åndedrag," sagde hun og begyndte at trække det våde tøj væk fra hans bryst. "Starter hjertemassage."
Mens Pamela rytmisk trykkede hånden mod mandens bryst flyttede hendes kollega sig op til hans hoved og gjorde klar til at give ham kunstigt åndedræt. "Staying alive, staying alive," mumlede hun under sit åndedræt for at holde rytmen. Tredive tryk. "Nu." Pamela fjernede hænderne og holdt øje med hans bryst mens kollegaen gav kunstigt åndedræt. Det hævede sig og faldt ned igen en enkelt gang. "Fortsætter hjertemassage."

Hendes venstre håndflade var placeret på midten af hans bryst og med højre hånd pressede hun den nedad for at starte blodcirkulationen. 30 tryk mere, efterfulgt af kunstigt åndedræt. Tredje gang løftede brystkassen sig en gang mere, og både Pamela og hendes kollega kravlede væk, for at gøre plads til at overhealeren kunne få fat i det åndedrag de havde skabt.
Hun placerede sin tryllestav på han bryst, samme sted som Pamela havde givet hjertemassage og bevægede læberne. Brystet sænkede sig. Så hævede det sig igen. Manden kom langsomt tilbage. "Aflåst sideleje!" kommanderede hun og Pamela skyndte sig fremad igen for at assistere med at få manden om på siden. Han begyndte at hoste vand op. "Velkommen tilbage," sagde hun forpustet og hjalp ham med at trække hovedet lidt tilbage, så luftvejen var mere fri. Hendes kollega var allerede på vej tilbage med tæpper til ham og overhealeren noterede hændelsforløbet til rapporten. Hun kunne se at hans kammerater strakte hals og gav dem en tommel op.

"Macmillan, gå over giv aurorerne og hans venner besked. Han har en del vand i lungerne, så vi skal have ham med tilbage, men han er udenfor livsfare."

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Hogwarts’ gange syntes at ændre form om natten. Skyggerne blev længere, lydene blev højere, og gangene bredere. Imogen holdt fast i Graces hånd, mens de to piger gik side om side ned ad gangen, der førte mod astronimitårnet. Astronomitårnet var et af de steder, Imogen gerne efterspurgte at besøge, når Grace og Kyprion indvilligede i at tage hende med på deres nattevandringer. Imogen vidste godt, de ikke altid lod hende vide, hvornår de tog afsted, men hun havde fornemmelsen af, at de oftere tog hende med, efter hun var stoppet med at insistere på, at de skulle stoppe helt op og både kigge og lytte i mindst fem sekunder, inden de drejede om hvert eneste hjørne.
“Hvor var det, Kyprion skulle møde os?” Spurgte Imogen og skævede til sin kusine.
“Bare lige hernede,” svarede Grace og nikkede fremad.
Imogen havde ikke kunnet få ud af Grace, hvorfor Kyprion ikke havde fulgtes med hende fra Gryffindors opholdsstue, of efter fem minutter og adskillige himlende øjne fra Grace var hun også blevet træt af at spørge. Det skulle ikke hedde sig, at hun irriterede Grace nok til, at Imogen ikke fik lov at komme med næste gang.
“Sådan - til venstre? Til højre? Om tre sving? Fire sving?” Imogen begyndte at blive nervøs for, om Kyprion overhovedet havde tænkt sig at dukke op.
“Nyd nu det ukendte lidt,” sagde Grace og grinende.
Imogen modstod fristelsen til at minde Grace om ikke at grine for højt. “I er ikke blevet uvenner, vel?”
Graces grin blev højere.
“Ej, stop lige med - ih!” Imogen kvalte sit skrig i håndfladerne, da to hænder greb fat om hendes skuldre bagfra, og Kyprions latter blandedes med Graces.
Med korslagte arme vendte hun sig mod sine to venner, der begge lignende, benene kunne give efter under dem i ren latter. “Hvor er I dumme,” sagde Imogen helt rød i hovedet af forlegenhed over at være faldet for deres dumme trick.
“Det bliver aldrig ikke sjovt,” fremstammede Kyprion igennem latteren, “du er sådan en kylling.”
“Det er jeg da i hvert fald ikke!”
Både Graces og Cypriots latter blev højere, og Imogen kiggede sig nervøst omkring med forventningen om, at en lærer kunne finde på at springe frem fra sit skjul bag en af de mange statuer omkring dem.
“Okay,” sagde hun med rank ryg og vendte sig mod sine to venner, “hvad skal jeg gøre?”
“Imo-“ begyndte Grace og sendte hende det der blik, der overbeviste Imogen om, hun ikke blev taget seriøst. “Jeg mener det,” afbrød Imogen.
Kyprion og Grace udvekslede blikke, inden Kyprion sagde: “spring ham der i luften” og slog henkastet ud med hånden mod den nærmeste soldaterstatue. Imogen vendte sig mod den, stirrede på den, og den stirrede tilbage.
“Øh-“ hun tøvede, inden hun pressede læberne resolut sammen og trak staven ud fra kappens inderlomme, “er I klar til at løbe?” Hun ventede ikke på deres svar af frygt for at lade nervøsiteten taget modet fra hende. “Bombarda,” sagde Imogen og svang staven i en trekant. Bang! Statuens hoved eksploderede. Stumperne fløj i alle retninger.
“Løb!” Imogen vidste ikke, hvem af dem, der sagde det. Måske alle tre, men de løb, hurtigere end Imogen nogensinde havde løbet før.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Præmier for årets stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for årets lektie:
1. pladsen = 12 points, 14 galleoner og trofæ
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

"I skal i par brygge en blodurteliksir," begyndte professor Arcana lektionen, hvilket satte gang i vild aktivitet blandt de fjortenårige, der alle kæmpede for at nå den makker, de helst ville have. "Jeg har lavet parrene," blev der indskudt til manges frustration. Corentine skævede bekymret over Imogen. Hvor ville det ligne hendes held, at de blev sat sammen endnu en gang. Listen blev læst op i et roligt tempo med blandede reaktioner af glædesudbrud og brokkeri. Ikke Imogen, ikke Imogen, ikke Imogen, håbede hun i sit indre. "Dempsey og Blanc". I tankerne hamrede hun hovedet i bordet. Måske Thurlow havde været at foretrække, fremfor den dreng, hun ikke længere rigtig turde se i øjnene. Den dreng, der engang havde været hendes ven. Og en tæt en af slagsen.

"Hej," fik hun alligevel sagt med en brummen som svar. Anspændt åbnede hun bogen, bladrede frem til den rigtige side. Nervøsiteten fik kun ordene på siden til at danse endnu lystigere. Det kostede en del anstrengelser ikke at prøve at fange bogstaverne med fingrene. "Vi skal i hvert fald bruge blodurt," lød det spagt fra hende. Ville ikke rigtig indrømme, hvorfor hun ikke bare kunne læse ingredienslisten op. Et mistroisk blik blev sendt i hendes retning, og hun skyndte sig afsted mod lærerbordet for at hente blodurten. Gifte var ikke sådan til at spøge med, så det var med en vis forsigtighed, at hun samlede urten op. At blive forgiftet var ikke lige på formiddagens program. Som hun vendte tilbage til bordet bemærkede hun, at Aslak havde stillet op med kedel, skærebræt og morter. Uden et ord gik han op efter resten af ingredienserne. Hun hakkede sig tøvende gennem opskriften. Begyndte forsigtigt at snitte blodurten, der skulle tilsættes først, hvorefter eliksiren skulle hvile i en ti minutters tid.

Det var et overraskende velfungerende makkerpar for den rungende tavshed. En halv time inde i lektionen var de kommet igennem de første fem trin med en eliksir, der havde en mørk, rødlig farve og en lidt tyktflydende konsistens ala den, der blev beskrevet i bogen. Det begyndte først at gå galt, da Aslak rakte hende en håndfuld doxy æg. Et splitsekund mødtes deres fingre. Fuldstændig instinktivt trak hun hånden til sig og æggene endte på bordet fremfor i eliksiren. "Jeg bider ikke, at du ved det," blev der brummet, og hun ville helst af alt bare synke i jorden. I stedet gav hun sig til at rydde op.

Stemningen blev gradvist mere anspændt derfra. Som en sten, der rullede ned af en bakke. Eliksiren gled lidt i baggrund. Hun havde lyst til at sige undskyld. Forklare ham at hun jo godt vidste, at han ikke bed. Sige, hvor meget hun savnede ham. I stedet bed hun blot indersiden af kinden. Lod som om alt gik, som det skulle. Fik rørt en gang for lidt rundt og ikke rigtig most nogle bær. Alligevel var hun også pænt sikker på, at hans eliksirarbejde heller ikke ligefrem var fremragende i øjeblikket. Ved slutningen af timen sad de inde med en rosa grødlignende masse, der på ingen måde matchede bogens beskrivelse om en blodlignende, honningagtig drik. Øjnene hvilede stift på Aslak, som han ved timens afslutning slyngede tasken over skulderen og forlod lokalet uden et ord. For helvede, hvor ville hun gerne gå efter ham.

I stedet lagde hun forsigtigt bogen i tasken, fangede Chantelle og gik afsted. "Skal vi ikke sætte os i forvandlingsgården?" foreslog hun. Der kunne Aslak da umuligt befinde sig.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.