Ivy: Oldies, but goldies 😎
(2024-11-10 22:20:00)
Raven: Jeg synes bare det er skønt at se flere der er ældre end mig på røverkortet! 40'erne gør ondt.
(2024-11-10 22:04:00)
Logan: Sidekicken må da efterhånden være en stok, med den alder "vi" har ramt, Matt ;)
(2024-11-10 21:41:00)
Casimir: Så længe jeg ikke bliver anholdt af nogen eller noget, så er jeg altid klar på at emne med folk😄
(2024-11-10 21:07:00)
Bernice: Nogen som vil emne med mig? ^^
(2024-11-10 20:57:00)
Matthew: En vaskeægte superhelt, heldigvis med sidekick og det hele ⭐️
(2024-11-10 14:09:00)
Maude: Matt er ikke bare en stjerne. Han er captain reliable ;)
(2024-11-10 14:01:00)
Billy: Matt er også en stjerne ☀️
(2024-11-10 13:59:00)
Matthew: Kun 4?
(2024-11-10 13:46:00)
Matthew: Hvor mange skal man skrive, før man bliver stoppet?
(2024-11-10 13:38:00)
Matthew: Q-besked spam
(2024-11-10 13:37:00)
Matthew: Og søndag
(2024-11-10 13:35:00)
Dorian: Jeg kunne ikke være mere enig med Matthew, honestly Morgan er den bedste!
(2024-11-10 13:35:00)
Matthew: Morgan er en stjerne
(2024-11-10 13:32:00)
- Hazel Black
- alfa praest
- thomas praest
- Amelia Katerina Dove
- Ingvild Kentauer
- Maxwell King
525 | aktive brugere |
16 | online brugere |
Se hvordan det er gået med Ugens Lektie og Ugens Stjerne 7, 96
UGENS LEKTIE
Uge 7
1 PLADSEN
2 PLADSEN
3 PLADSEN
MAKAYLA,
MDPoP, (3. årgang)
Makayla sad på en træstup på det område, hvor undervisningen i Magiske Dyrs Pasning og Pleje i dag foregik. Professoren havde samlet tredje årgang om dagens magiske væsen, hvilket denne gang var en gruppe Mackled Malaclaws, som var nogle grå krabber med grønne spots. Krabberne var blevet bragt frem i store trækasse, og lige nu kravlede de uroligt rundt. Makayla skulede til dem, for der var et eller andet ved dem, som gav hende kuldegysninger.
Deres professor gik frem og tilbage og forklarede, hvordan krabberne kunne give frygteligt uheld, hvis de bed nogen. "I skal være rigtig forsigtige," advarede professoren. "Et bid fra disse væsener kan betyde uheld i op til en hel uge!" advarede professoren med et blik der indikerede, at der ikke var tale om fup. Makayla skævede til en af de andre elever, som kløede sig nervøst bag øret. Alle virkede lettere anspændte for dagens time.
Midt i professorens foredrag om krabberne mærkede Makayla pludselig noget mod sin ankel. Hun så ned og fik øje på en af krabberne, der på en eller anden måde var sluppet fri fra kassen. Krabben klemte sine kløer tættere om hendes sok, og før hun kunne nå at reagere, mærkede hun et skarpt stik af smerte. "Av!" udbrød hun og rykkede sin fod væk, men det var for sent. Krabben havde allerede sluppet sit bid.
Professoren stoppede med at tale og så med det samme hen mod Makayla. "Frøken Winthrop!" udbrød professoren. "Det var det, jeg advarede om!" Makaylas hjerte slog lidt hurtigere end før. Det var jo ikke hendes skyld, at den havde bidt hende... og hvad nu? Hun vidste godt, at det ikke var smart at blive bidt, lige meget hvilket væsen der var tale om, men hun havde altid troet, at rygterne om krabbernes uheld var overdrevet. Nu havde hun alligevel fået et bid, og hun kunne mærke en kold følelse krybe op ad hendes ben. Makayla blev sendt op på hospitalsfløjen for at blive tjekket, men mere kunne healeren ikke rigtig gøre, og allerede samme dag begyndte uheldene at komme.
Først spildte hun hele sit blækhorn ud over sin opgave i Magiens Historie. Hun var kun nået halvvejs, og nu var den sorte væske løbet hen over hele pergamentet. Professoren i faget skævede til hende. "Frøken Winthrop, det ligner ikke dig at være så uopmærksom," konkluderede professoren.
Senere på dagen faldt hun så lang hun var, da hun var på vej hen til Slytherins opholdsstue. Hun landede hårdt på knæene og måtte have hjælp af en anden elev for at komme op igen. Det var pinligt, og hun mærkede varme stige op i kinderne. Da hun endelig nåede frem til kollegiets opholdsstue, opdagede hun, at hun havde glemt sin tryllestav ved søen. Hun sukkede dybt. Det var ikke bare uheld; det føltes, som om hele verden var imod hende. Om det var krabberne eller bare fordi hun var lidt mere uheldig den dag vidste hun ikke. For hun kunne næsten ikke fatte, at sådan et lille dumt dyr kunne forårsage så meget besvær. Hvad var meningen med at skabe et væsen, der kun bragte uheld?
Deres professor gik frem og tilbage og forklarede, hvordan krabberne kunne give frygteligt uheld, hvis de bed nogen. "I skal være rigtig forsigtige," advarede professoren. "Et bid fra disse væsener kan betyde uheld i op til en hel uge!" advarede professoren med et blik der indikerede, at der ikke var tale om fup. Makayla skævede til en af de andre elever, som kløede sig nervøst bag øret. Alle virkede lettere anspændte for dagens time.
Midt i professorens foredrag om krabberne mærkede Makayla pludselig noget mod sin ankel. Hun så ned og fik øje på en af krabberne, der på en eller anden måde var sluppet fri fra kassen. Krabben klemte sine kløer tættere om hendes sok, og før hun kunne nå at reagere, mærkede hun et skarpt stik af smerte. "Av!" udbrød hun og rykkede sin fod væk, men det var for sent. Krabben havde allerede sluppet sit bid.
Professoren stoppede med at tale og så med det samme hen mod Makayla. "Frøken Winthrop!" udbrød professoren. "Det var det, jeg advarede om!" Makaylas hjerte slog lidt hurtigere end før. Det var jo ikke hendes skyld, at den havde bidt hende... og hvad nu? Hun vidste godt, at det ikke var smart at blive bidt, lige meget hvilket væsen der var tale om, men hun havde altid troet, at rygterne om krabbernes uheld var overdrevet. Nu havde hun alligevel fået et bid, og hun kunne mærke en kold følelse krybe op ad hendes ben. Makayla blev sendt op på hospitalsfløjen for at blive tjekket, men mere kunne healeren ikke rigtig gøre, og allerede samme dag begyndte uheldene at komme.
Først spildte hun hele sit blækhorn ud over sin opgave i Magiens Historie. Hun var kun nået halvvejs, og nu var den sorte væske løbet hen over hele pergamentet. Professoren i faget skævede til hende. "Frøken Winthrop, det ligner ikke dig at være så uopmærksom," konkluderede professoren.
Senere på dagen faldt hun så lang hun var, da hun var på vej hen til Slytherins opholdsstue. Hun landede hårdt på knæene og måtte have hjælp af en anden elev for at komme op igen. Det var pinligt, og hun mærkede varme stige op i kinderne. Da hun endelig nåede frem til kollegiets opholdsstue, opdagede hun, at hun havde glemt sin tryllestav ved søen. Hun sukkede dybt. Det var ikke bare uheld; det føltes, som om hele verden var imod hende. Om det var krabberne eller bare fordi hun var lidt mere uheldig den dag vidste hun ikke. For hun kunne næsten ikke fatte, at sådan et lille dumt dyr kunne forårsage så meget besvær. Hvad var meningen med at skabe et væsen, der kun bragte uheld?
UGENS STJERNE
Uge 7
CASIMIR & MAKAYLA
5 stjerner
5 stjerner
ILIANA
25 stjerner
25 stjerner
SARANNA
3 stjerner
3 stjerner
Tilføjet af Silas | Skrevet: 19/09/2024 19:02 | Kategori: Generelt
Saranna | 19/09/2024 19:03
I er så seje!
Silas | 19/09/2024 19:06
Kæmpe tak for at tage imod vores nye initiativ med UL <3 Jeg er enig med Saranna: I er så seje alle sammen!
Casimir | 20/09/2024 13:27
Hvor er i gode, og man kan kun sige at det er skønt at se de forskellige lektier, og se hvordan forskellige mennekser griber samme opgave an