Abigail: Amara, Anabelle og Jerome. Henvend dig gerne, hvis du er en af dem eller ser det her. Kommer du tilbage til årgang 94? Vi savner folk
(2024-11-16 17:39:00)
- Aqua Aarud
- Darwin Atticus Waterfield
- Christopher Hobbs
- Hazel Black
- alfa praest
- thomas praest
528 | aktive brugere |
31 | online brugere |
Ugens lektie og ugens stjerne 8, 96
UGENS LEKTIE
Uge 8
1 PLADSEN
2 PLADSEN
3 PLADSEN
SARANNA,
ASTROLOGI, (1. årgang)
At skulle igennem alt det her med hvordan månen stod da man blev født var virkelig frustrerende, ikke fordi hun ikke ville finde ud af det, men fordi hun virkelig ikke var god til astronomien, stjerner og måne var bare så forvirrende, for Saranna var stjernetegnene meget mere spændende og selvom det førte til det her, så skulle hun stadig sidde og kigge på et kort, for at se tilbage på 7. august år 85. Saranna følte en smule angst over at skulle kigge på det her kort, for tænk hvis hun fik kigget forkert? Så skulle hun jo til at starte forfra og ikke nok med det, så var hun så fokuseret på at hun bare gerne ville kidnappe en af skolens husalfer, at hun slet ikke kunne fokusere på dagens opgave.
“Professor Månesyg? Jeg mener… Måneskin, jeg bliver månesyg… Nej forvirret… Jeg… ÅÅÅRH!” Det sidste kom som sådan et udbrud, at hun fik skubbet alle sine ting på gulvet og hun måtte læne sig surt tilbage, det var altså bare ikke det hun forventede, men professor Måneskin var heldigvis så mild og nok også sær nok til at kunne bære Sarannas udbrud. I hvert fald kom hun roligt ned til hende og lagde hånden på hendes skulder, for at berolige Saranna, hvilket da heldigvis også var alt hun havde brug for. “Jeg kan ikke finde ud af hvor månen stod den 7. august år 85, det er forvirrende.” Saranna var på grænsen til gråd og blev frustreret over det kort de havde fået udleveret for år 85, de var jo alle fra det år, men professor Måneskin var rolig og smilede bare. “Du skal kigge på Stenbukken, mit barn.” Saranna måbede, ville det sige hendes Ascendant og Månetegn så var det samme? Betød det det samme?
Forvirret og frustreret slog Saranna op i bogen og fandt ganske rigtigt frem til stenbukken under månetegn, hvor hun begyndte at læse. Alt hun kunne læse var, at hun var god til tid og sted, altid kom til tiden, men i virkeligheden var hemmeligt bange for at være en fiasko, hvorfor ord som uambitiøs virkelig ville ramme hårdt. Hun kunne læse at månetegnet Skorpionen ville fortælle man var moden i en tidlig alder, men livet for denne skulle også blive lettere med årene. Det man dog skulle huske med månen i Stenbukken var, at mens alle andre stadig kæmpede for at opnå en drøm, så havde hun allerede gjort det, men hun ville også være loyal og hjælpe andre- Dertil ville en med månen i stenbukken også have en skjult følsom side, men fordi den er skjult vil denne ofte være der for oversensitive venner og selv være misundelig på følelsesmenneskers ansvarsløshed.
Saranna sank en klump, var det virkelig hende? Ja det var det egentligt nok, hun havde et hårdt ydre og var ikke god til at gå i dybden med den kærlighed hun havde. Hun var godt nok ikke meget voksen endnu, men hun kunne godt se sig selv i det, hun kunne virkelig godt fornemme det her var hende, men nu var hun nysgerrig på om de skulle bruge det til mere næste år og om den hun endte med at trække med til at kidnappe en husalf, ville blive sensitiv hvis de blev opdaget? Nah det kunne hun ikke tænke på, det skulle bare ske, de skulle kidnappe en husalf!
“Professor Månesyg? Jeg mener… Måneskin, jeg bliver månesyg… Nej forvirret… Jeg… ÅÅÅRH!” Det sidste kom som sådan et udbrud, at hun fik skubbet alle sine ting på gulvet og hun måtte læne sig surt tilbage, det var altså bare ikke det hun forventede, men professor Måneskin var heldigvis så mild og nok også sær nok til at kunne bære Sarannas udbrud. I hvert fald kom hun roligt ned til hende og lagde hånden på hendes skulder, for at berolige Saranna, hvilket da heldigvis også var alt hun havde brug for. “Jeg kan ikke finde ud af hvor månen stod den 7. august år 85, det er forvirrende.” Saranna var på grænsen til gråd og blev frustreret over det kort de havde fået udleveret for år 85, de var jo alle fra det år, men professor Måneskin var rolig og smilede bare. “Du skal kigge på Stenbukken, mit barn.” Saranna måbede, ville det sige hendes Ascendant og Månetegn så var det samme? Betød det det samme?
Forvirret og frustreret slog Saranna op i bogen og fandt ganske rigtigt frem til stenbukken under månetegn, hvor hun begyndte at læse. Alt hun kunne læse var, at hun var god til tid og sted, altid kom til tiden, men i virkeligheden var hemmeligt bange for at være en fiasko, hvorfor ord som uambitiøs virkelig ville ramme hårdt. Hun kunne læse at månetegnet Skorpionen ville fortælle man var moden i en tidlig alder, men livet for denne skulle også blive lettere med årene. Det man dog skulle huske med månen i Stenbukken var, at mens alle andre stadig kæmpede for at opnå en drøm, så havde hun allerede gjort det, men hun ville også være loyal og hjælpe andre- Dertil ville en med månen i stenbukken også have en skjult følsom side, men fordi den er skjult vil denne ofte være der for oversensitive venner og selv være misundelig på følelsesmenneskers ansvarsløshed.
Saranna sank en klump, var det virkelig hende? Ja det var det egentligt nok, hun havde et hårdt ydre og var ikke god til at gå i dybden med den kærlighed hun havde. Hun var godt nok ikke meget voksen endnu, men hun kunne godt se sig selv i det, hun kunne virkelig godt fornemme det her var hende, men nu var hun nysgerrig på om de skulle bruge det til mere næste år og om den hun endte med at trække med til at kidnappe en husalf, ville blive sensitiv hvis de blev opdaget? Nah det kunne hun ikke tænke på, det skulle bare ske, de skulle kidnappe en husalf!
UGENS STJERNE
Uge 8
CASIMIR & SARANNA
5 stjerner
5 stjerner
MAKAYLA
20 stjerner
20 stjerner
Tilføjet af Silas | Skrevet: 26/09/2024 17:53 | Kategori: Generelt
Casimir | 26/09/2024 17:56
Fantastiske lektier, har været skønt at læse
Saranna | 26/09/2024 18:05
Tak for pladsen og tillykke til jer andre! :D
Jonathan | 26/09/2024 18:32
Mine gamle øjne siger tak til layouteren, for en lidt større skrift, så jeg bedre kunne overskue at kaste mig over læsningen af de fede lektier!
Isaac | 26/09/2024 20:10
Du skal stoppe med at dagdrømme i forvandling, Casimir Fischer, men det er også underligt, at det var din sidste forvandlingstime! :O
Casimir | 26/09/2024 20:12
Ja hvad tænkte jeg dog på, hvorfor brugte jeg min sidste time på at dagdrømme