Sunny: Kunne godt bruge lidt hjælp med emner til uddannelse. Skal vi emne sammen? (2024-10-13 12:34:00)
Isaac: Jeres hidtil fraværende MH-professor og MU-ansvarlig er tilbage på pinden. I har haft masser af tid til at se andres rekruttering og nu har I fundet ud af, at ministeriet er vejen frem :D (2024-10-13 00:03:00)
Opret din helt egen QuickBesked, lige her!
  • Octavian Vincent
  • Atticus Nazario
  • Noreen Gisler
  • Anariya LeDeFleur
  • Elio Thorne
  • Serena Rainbowlake
517 aktive brugere
0 online brugere

Ny proces for ugens lektie + Ugens lektie og ugens stjerne 5, 96


ÆNDRINGER
i Ugens Lektie
De sidste uger af indeværende skoleår kommer vi til at køre et forsøg med ugens lektie. Det betyder, at vi ændrer måden, hvorpå lektierne bliver nomineret i håbet om at forny interessen. Derfor vil det derfor være dig som lektieskriver, der skal nominere din egen lektie til ugens lektie. Det gør du ved at sende din lektie i en ugle til mig, Silas. Du kan maksimalt nominere én lektie ugentligt og de skal være modtaget søndag kl. 23.59 for at kunne indgå i regnskabet.

Tip! Hvis du vil gemme dine lektier på siden, kan du sende dem til dig selv i en ugle eller tilføje dem til din profil- eller baggrundshistorie.

Herefter vil en blandet gruppe af LA’ere, professorer og måske endda et overhoved eller to læse de nominerede lektier igennem og kåre en ugentlig top tre.
Vi håber meget, at du har lyst til at fortsætte med at lave de mange gode lektier og i øvrigt være med til at teste denne nye ordning af.
UGENS LEKTIE
Uge 5
1 PLADSEN
2 PLADSEN
3 PLADSEN
MAKAYLA, Forvandling, (3. årgang)
Det var uge fem på Hogwarts, og tredjeårs Slytherin-eleverne skulle i dag lære en ny og spændende forvandlingsbesværgelse: Ducklifors. Makayla, der altid var ivrig efter at mestre nye magiske evner, sad på kanten af sin stol i forvandlingstimen, hvor professoren netop havde forklaret, hvordan man kunne forvandle et objekt til en and. ”Det er vigtigt at huske,” begyndte professoren med sin skarpe stemme, ”at Ducklifors kræver præcision og koncentration. Et skødesløst sving med tryllestaven, og I kunne ende med et ufuldkomment resultat,” sukkede professoren. Makayla nikkede og trak sin tryllestav frem, mens professoren gik rundt og delte små, simple objekter ud til hver elev. Makayla modtog en lille, sort sten, som var kold og glat i hendes hånd. Hun betragtede den et øjeblik og kunne mærke sin spænding stige. Tænk at kunne forvandle noget til et levende dyr. Det var altså rimelig sejt. ”Når I er klar, sig besværgelsen tydeligt og fokuser på at forestille jer en and,” instruerede professoren, inden vedkommende gik op foran klassen igen.

Makayla placerede stenen foran sig på bordet, tog en dyb indånding og pegede sin tryllestav mod den. ”duck-LIH-fors!” udbrød hun og svang tryllestaven i en nedadgående skråstreg. Et gulligt skær lyste ud af tryllestavens spids, og til hendes store overraskelse begyndte stenen at forvandle sig med det samme. Den voksede og blev rundere, som om den blev blød og levende. Et lille næb trådte frem, og stenens sorte farve begyndte at blive til fjer. Men noget var forkert. Den færdige "and" foran hende var... ikke helt som forventet. For stenen var ganske vist blevet til en and, men den var stadig sort og skinnende, som om den var lavet af sten. Dens øjne var små og hårde som stenens overflade, og selvom den kunne bevæge sig lidt, virkede den stiv og unaturlig. Makayla rynkede panden. Anden stod der, men den var mere en sten-udgave af en and end en rigtig and.

Hun forsøgte igen. "DUCK-lih-fors!" Denne gang koncentrerede hun sig endnu mere intenst og forestillede sig en perfekt, levende and. Anden ændrede sig lidt, dens fjer blev mere bløde og dens bevægelser mere flydende, men den sorte, stenhårde overflade forblev. Makayla kiggede sig omkring og bemærkede, at de andre elever også havde blandede resultater. Nogle havde forvandlet deres objekter til ænder, der stadig havde små kendetegn fra de oprindelige objekter – en and med et metalskin fra en ske eller en and, der stadig duftede af bøger. Nogle få havde skabt ænder, der kun var delvist levende, som om de stadig var fanget halvt mellem at være et objekt og et levende væsen.

Makayla sukkede og prøvede igen, men resultatet blev kun en lille forbedring. Professoren gik hen til hendes bord og studerede den sorte and med et vurderende blik. ”Ikke dårligt, frøken Makayla,” sagde professoren, ”men du skal fokusere mere på at give den liv, end på det fysiske udseende. Stenen er stadig til stede i anden, fordi du stadig tænker på den som en sten. Prøv igen, og tænk kun på en levende, fri and.” Makayla nikkede og tog endnu en dyb indånding. Hun lukkede øjnene, lod tanken om stenen glide væk og forestillede sig i stedet en and, der svømmede på en sø, med bløde fjer og et let skræppende næb. Hun åbnede øjnene, pegede sin tryllestav og sagde med rolig stemme: ”DUCK-lih-fors!” Denne gang var forvandlingen mere flydende. Anden foran hende var næsten helt levende, med bløde fjer og en livlig bevægelse. Dog var der stadig et svagt, skinnende lag på fjerene, som om en del af stenen nægtede at give helt slip.

Makayla smilede tilfreds. Hun var tæt på at mestre det, men hun vidste, at hun skulle øve sig mere for at nå det perfekte resultat. Forvandlingsmagi var en udfordring, men også en spændende rejse, og Makayla var klar til at fortsætte sin færd mod perfektion.
UGENS STJERNE
Uge 5
MAKAYLA
10 stjerner
ILIANA
38 stjerner
CASIMIR
3 stjerner

Tilføjet af Silas | Skrevet: 05/09/2024 16:09 | Kategori: Generelt


Isaac | 05/09/2024 18:26

Det bliver fedt med det nye tiltag. På denne måde er der flere, der får læst de herlige lektier!
Godt det ikke gælder i dag, for jeg læste at så "vil en blandet gruppe af LA’ere, professorer og måske endda et overhoved eller to læse de nominerede lektier igennem og kåre en ugentlig KOP TE".

Så ved I det. Te-anmeldelse. Det kunne også være hyggeligt!
Ej, det her bliver så godt er jeg sikker på.
Husk at gemme jeres lektier, enten udenfor siden med Silas' Tip! ❤️💛💙💚

Isabella | 05/09/2024 21:50

Altså min mor har en popcorn te og den vil jeg gerne nomineringe, Isaac! 😂

Ikke logget ind

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar!