Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Siden 1. april kunne Elias kalde sig indehaver af en reserveplads på et vaskeægte ligahold, Appleby Arrows. Jagten på den anerkendelse og succes havde stået på i flere år, sådan føltes det i hvert fald. For at holde quidditchdrømmen i live havde han derfor spillet på Ilkley Quidditchteam de sidste års tid. Ikke professionelt men dog et velkendt team især iblandt de magikere der boede i lokalområdet. Som supplement for at kunne bo inde i London sammen med to andre, havde han fået sig et job hos Kvalitetsudstyr til Quidditch.
Den geografiske forskel på Ilkley og Appleby Arrows var ikke synderlig stor, selvom Appleby trods alt lå længere nordpå. Spillestilen var omvendt noget helt andet, og det klædte Elias udmærket. Han havde temperament, som passede professionelt spil mere end amatørhold. I perioder havde den 19-årige knægt selvfølgelig haft sine tvivl om hvorvidt han bare ikke var god nok, men inderst inde vidste han at det nok skulle lykkes en dag. Han var trods alt sin fars søn og havde ikke lavet meget andet end quidditch hele sit liv, men det havde vist sig også at være en ulempe. Elias var åbenbart for snæversynet og for fastlåst i sine ideer om quidditch.

Endelig havde han nu i knap et par måneder haft fornøjelsen af at være med på et ligahold. Temperamentet var helt rigtigt en udfordring, det mærkede han tydeligt hos Appleby Arrows, endda som reserve. Nu var rollerne byttet om og engagementet var højere på holdet, fra træneren og fra de andre spillere faste eller ej. Bevares, Elias havde stadig sit høje engagement, men han havde også mennesker omkring sig, som havde mindst samme engagement og som krævede mere af ham og de andre spillere. Forskellen var enorm og selvom Elias blev kostet rundt med på en anden måde, så elskede han den nye rolle. Han havde stadig meget at kæmpe for, for selvfølgelig kunne han ikke nøjes med en reserveplads. Ambitionerne var fortsat en fast plads og en aktiv karriere, hvor han var den ene del af en fast baskergruppe. For nu var han glad for Appleby Arrows, men blev han tilbudt en fast stilling på et andet hold, ville han næppe tøve med at skrive under på en sådan kontrakt.

Træningen var i høj grad anderledes fokuseret og tilrettelagt. Ikke bare tilrettelagt holdet, men også med fokuspunkter på hver spiller. Den forandring i træning og teknikker var et stort plus for Elias. Ofte var træningen sammen med førsteholdet, for som der blev sagt, skulle reserverne være klar på topniveau ved pludseligt behov.
Dagens hårnålesving og kosteteknik var en af undtagelserne, hvor reservespillerne øvede denne teknik og håndtering af kostene, mens det faste hold havde egen træning.
Teknik var ikke noget Elias som sådan havde problemer med. Han havde siddet på en kost og manøvreret den siden før han kunne gå. Ej heller var han fejlfri og der var helt sikkert punkter, hvorpå han kunne udvikle sine evner.
Banen af magisk svævende målringe var som udgangspunkt nem at se hvordan forløb, men grundet niveauforskelle i afstand fra jorden, skulle tungen holdes lige i munden, for ikke at slå sig og komme galt af sted. Topfart skulle man ikke spøge med, når man samtid også skulle navigere i ringe af forskellige størrelser og niveauer.
Starten var som forventet. Elias klarede skærene udmærket, ringene passede ham i størrelse og til trods for musklerne og de brede skuldre, var Elias en relativ lang mand, der kunne krølle sig godt sammen, når det var nødvendigt. Da ringene begyndte at blive mindre, krævede det et andet fokus. Han skulle gøre sig lang, men stadig have mulighed for at styre kosten ordentligt i de sving, der var banens forløb.
Den første tredjedel var dermed ikke noget problem eller nogen hindring for ham. Derefter begyndte svingene at genere ham, måtte han indse. Som han nærmede sig en ring med korrekt placering for at komme igennem, skulle han på relativ lille plads vende sig nærmest 180 grader mod højre, for at komme igennem næste ring. Med fokus på at bibeholde farten – som havde været en tidligere bemærkning – blev han for ivrig og drejede for hurtigt ud af ringen, for derved at slå højre skuldre ind i målringen han ellers var på vej ud af. Et brøl forlod ham kortvarigt, da smerten jog gennem hele kroppen på ham, centreret omkring skulderen, men stædigheden tog over. Farten sænkede sig som en naturlig modstand fra kollision mellem ring og skulder, men fordelen var, at Elias hurtigere fik sig vendt de 180 grader og fortsatte gennem den mindre ring.

Adrenalinen var gennemgående i handlingerne og var ligeledes årsagen til at smerterne i skulderen fik mindre opmærksomhed. Banen var ikke afsluttet, og senere sving bød på en sænkning af fart i selv de sving, som ikke behøvede en mindre fart, hvilket både blev påpeget af Elias’ træner, Pete Davidson, og som han selv irriterede sig over. Han måtte bevare farten og samtid manøvrere kosten rund i svingene, der ikke var mere end de 90 grader. Ringenes størrelse viste sig ikke at være problematiske at håndtere. Til gengæld fik Elias aldrig bugt med farten i alle sving. Skulderen dunkede af og til, men det var ikke noget der generede ham og dermed ikke noget der burde have indflydelse på præstationen.
Fart havde da ved Merlin heller aldrig været et problem for Elias, så hvorfor det skulle være det nu, var ham en gåde. En fejlberegning i sving kunne have noget med det at gøre, men måske drejede det sig om, at han altid tidligere havde troet at farten blev beholdt i svingene, uden det egentlig var tilfældet, men han havde ikke haft trænere, der rent faktisk havde interesseret sig for de detaljer førhen.
Opdagelsen var en glæde og frustration på samme tid. Selv efter endt træning var der en enkelt spiller udover Elias, der fortsatte træningen. Fart og sving måtte kunne trænes op og det var ikke fordi Elias var bange for hverken at falde af kosten, komme til skade eller andet, så det handlede udelukkende om vane og teknik. Det kunne trænes og Elias havde tænkt sig at mestre disciplinen, om det betød flere ugentlige træninger. Sådan var han af natur fokuseret.
Skader holdt han sig fra i øvrigt, men et par bump på vejen i form af kostens halebørster i karambolage med ringene og en enkelt bule i baghovedet ved en forkert beregnet lavere placeret ring måtte han tage med, men det var småting i forhold til hvad andre spillere havde erhvervet sig.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Sammen med de andre nye elever trådte jeg ind,
i den store spisesal, jeg følte intet, ikke en pind.
Jeg havde glædet mig som en gal,
men nu følte jeg mig al for banal.

Mangt en historie havde jeg hørt om hatten,
endda drømt om den om natten.
Fordelingshatten er tusinder af år gammel,
og nu skulle den bestemme min fremtid, mens jeg bare sad på en skammel.

Engang tilhørte den Godric Gryffindor,
og bruges nu stadig hvert eneste år.
Da grundlæggerne af Hogwarts skulle vælge en metode,
valgte de, at eleverne skulle fordeles, med hatten på deres hovede.

Genstanden måtte de fire grundlæggere fortrylle,
så de kunne sikre at få elever, som deres respektive værdier ville hylde.
Rowena, Helga, Salazhar og Godric får nu alle,
hvert år nye elever, som de deres egne kan kalde.

Jeg husker, at inden fordelingsceremonien gik igang,
sang hatten sin årlige sang.
En sang om hvordan den aldrig tager fejl,
og hvordan vi bliver placeret, uden spas og gejl.

Aldrig i mit liv har jeg været så nervøs,
da jeg sad med hatten på hovedet, følte jeg mig som en tøs.
Hvad mon den syntes om mig?
Er jeg smart, loyal, ambitiøs, modig eller bare fej?

Sommetider tænker den mægtige hat længe,
inden den bestemmer, hvor de små nye skal have deres senge.
Der gik meget kort tid før den havde besluttet,
at jeg hos Hufflepuff ikke ville føle mig betuttet.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Ulovlig magi[i]. Ordene bragte alskens tanker på banen, lige fra de utilgivelige forbandelser, til mord og katastrofer. Der var vel i realiteten meget, som kunne betegnes som ulovlig magi. Hvis man brugte en lovlig besværgelse, men handlede på ulovlig vis, var det vel også på mange måder ulovlig magi. Eller var skelnet mellem hvorvidt besværgelsen i sig selv var ulovlig, fremfor handlingen?

Lysander sad bøjet over mange forskellige bøger og pergamenter, kun oplyst af stearinlysenes skær. Mørket var efterhånden faldet på, hans midlertidige rumbo (manden som havde været så sød at låne ham ekstraværelset) var draget på natarbejde, og han var blevet overladt til sig selv og sine tanker.
Ministerieuddannelsen var på mange måder ikke noget for ham, i hvert fald ikke grundforløbet. Det træk tænder ud, fordi mange af emnerne lod til at være ting, som han ikke ligefrem interesserede sig for. Desværre var det en nødvendighed, hvis han nogensinde skulle opnå drømmen om at blive tilknyttet mysteriedepartementet. Der var ikke en nem smutvej, som ville lade ham opnå en sådan stilling hurtigere. Kun hårdt arbejde og studier lod til at være vejen frem.
Af selv samme grund, havde han sat stort set alt sin tid af til undervisningen, det praktiske arbejde og de lektier som måtte medfølge. Han var nødt til at acceptere, at hvis han nogensinde ønskede at blive til noget, kunne han ikke læne sig tilbage og gøre ingenting.
Tankerne fløj omkring tidligere undervisning, minder fra Durmstrang og gamle samtaler, som alle relaterede sig til emnet. En af samtalerne stod helt klar for ham. Søsteren Elvira, som var påbegyndt en uddannelse inden for Magiens Historie, havde fortalt ham om sine stærke holdninger i forhold til at slette muggleres hukommelse og det faktum, at man måtte bruge sin magi frit allerede som syttenårig.

Han huskede det så tydeligt, som havde det blot været få dage forinden.
[i]”Det hele handler om, at man skal skjule det for de ikke magiske, hvilket de bl.a. gør med undskyldninger som gaseksplosioner og ved at ændre i deres hukommelser.” Elvira fnøs frustreret. ”Tænk dig bare, Ly, da Den Første Troldmandskrig var i gang, og folk døde på stribe, bildte man det almene folk alt muligt ind, for at dække over katastrofen. Og det var på trods af hvordan de utilgivelige forbandelser fløj til højre og venstre. Hvordan kan man som heks eller troldmand slippe afsted med at bruge en så grusom besværgelse som Imperius, hvor du overtager en andens frie vilje, uden at der gøres noget ordentligt ved det? Og i Den Anden Krig, hvor ministeriet blev overtaget – overvej hvordan intet blev gjort, fordi der intet var at gøre. Du kunne dræbe med Avada Kadavra, hvis du ønskede det eller torturere med Crucio, hvis det var mere ens stil."

Det var umuligt ikke at huske ilden i hendes blik. Hun havde forsat med at fortælle om, hvordan man burde hæve alderen for brug af magi, fordi hun ikke kunne forstå logikken i at man kun skulle være 17. Selvfølgelig var de fleste unge hekse og troldmænd færdige med deres grunduddannelse der, men betød det virkelig at de var klar til at bruge magi på egen hånd? Var de ikke stadig for nemt påvirkelige? Hvis de blev lovet magt og rigdom, ville de så ikke hurtigt springe til den side, som lod til at kunne forkæle dem bedst muligt? Elvira havde været overbevist om, at de ville springe på forbudt magi, fordi det ville kunne bringe dem mere magt.
Lysander måtte erkende, at han selv var uenig. Han kunne ikke forestille sig en verden, hvor han først måtte bruge magien frit senere hen. Den gav ham følelsen af frihed. Der var så mange restriktioner på, når man var under 17. Ingen brug af magi udenfor skoleinstitutionens rammer, medmindre andet var blevet tilladt af en autoritet. Alligevel var det muligt at bruge magi i det private hjem, hvis det var med andre magikere, fordi det ikke ville kunne spores tilbage til én bestemt person. Fjollet.
Men så igen, måske Lysander i virkeligheden selv hungrede efter anerkendelse, og på sin vis også magt, hvilket betød han var en af de påvirkelige sjæle, som hans søster bestemt mente ikke var klar til at bruge fri magi allerede som syttenårig.
Han pustede stearinlysene ud og rejste sig op. De lange lemmer føltes sammenknudrede, et klart tegn på at han lige så godt kunne lægge arbejdet fra sig, og bevæge sig i seng.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.