Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Ulovlig magi[i]. Ordene bragte alskens tanker på banen, lige fra de utilgivelige forbandelser, til mord og katastrofer. Der var vel i realiteten meget, som kunne betegnes som ulovlig magi. Hvis man brugte en lovlig besværgelse, men handlede på ulovlig vis, var det vel også på mange måder ulovlig magi. Eller var skelnet mellem hvorvidt besværgelsen i sig selv var ulovlig, fremfor handlingen?

Lysander sad bøjet over mange forskellige bøger og pergamenter, kun oplyst af stearinlysenes skær. Mørket var efterhånden faldet på, hans midlertidige rumbo (manden som havde været så sød at låne ham ekstraværelset) var draget på natarbejde, og han var blevet overladt til sig selv og sine tanker.
Ministerieuddannelsen var på mange måder ikke noget for ham, i hvert fald ikke grundforløbet. Det træk tænder ud, fordi mange af emnerne lod til at være ting, som han ikke ligefrem interesserede sig for. Desværre var det en nødvendighed, hvis han nogensinde skulle opnå drømmen om at blive tilknyttet mysteriedepartementet. Der var ikke en nem smutvej, som ville lade ham opnå en sådan stilling hurtigere. Kun hårdt arbejde og studier lod til at være vejen frem.
Af selv samme grund, havde han sat stort set alt sin tid af til undervisningen, det praktiske arbejde og de lektier som måtte medfølge. Han var nødt til at acceptere, at hvis han nogensinde ønskede at blive til noget, kunne han ikke læne sig tilbage og gøre ingenting.
Tankerne fløj omkring tidligere undervisning, minder fra Durmstrang og gamle samtaler, som alle relaterede sig til emnet. En af samtalerne stod helt klar for ham. Søsteren Elvira, som var påbegyndt en uddannelse inden for Magiens Historie, havde fortalt ham om sine stærke holdninger i forhold til at slette muggleres hukommelse og det faktum, at man måtte bruge sin magi frit allerede som syttenårig.

Han huskede det så tydeligt, som havde det blot været få dage forinden.
[i]”Det hele handler om, at man skal skjule det for de ikke magiske, hvilket de bl.a. gør med undskyldninger som gaseksplosioner og ved at ændre i deres hukommelser.” Elvira fnøs frustreret. ”Tænk dig bare, Ly, da Den Første Troldmandskrig var i gang, og folk døde på stribe, bildte man det almene folk alt muligt ind, for at dække over katastrofen. Og det var på trods af hvordan de utilgivelige forbandelser fløj til højre og venstre. Hvordan kan man som heks eller troldmand slippe afsted med at bruge en så grusom besværgelse som Imperius, hvor du overtager en andens frie vilje, uden at der gøres noget ordentligt ved det? Og i Den Anden Krig, hvor ministeriet blev overtaget – overvej hvordan intet blev gjort, fordi der intet var at gøre. Du kunne dræbe med Avada Kadavra, hvis du ønskede det eller torturere med Crucio, hvis det var mere ens stil."

Det var umuligt ikke at huske ilden i hendes blik. Hun havde forsat med at fortælle om, hvordan man burde hæve alderen for brug af magi, fordi hun ikke kunne forstå logikken i at man kun skulle være 17. Selvfølgelig var de fleste unge hekse og troldmænd færdige med deres grunduddannelse der, men betød det virkelig at de var klar til at bruge magi på egen hånd? Var de ikke stadig for nemt påvirkelige? Hvis de blev lovet magt og rigdom, ville de så ikke hurtigt springe til den side, som lod til at kunne forkæle dem bedst muligt? Elvira havde været overbevist om, at de ville springe på forbudt magi, fordi det ville kunne bringe dem mere magt.
Lysander måtte erkende, at han selv var uenig. Han kunne ikke forestille sig en verden, hvor han først måtte bruge magien frit senere hen. Den gav ham følelsen af frihed. Der var så mange restriktioner på, når man var under 17. Ingen brug af magi udenfor skoleinstitutionens rammer, medmindre andet var blevet tilladt af en autoritet. Alligevel var det muligt at bruge magi i det private hjem, hvis det var med andre magikere, fordi det ikke ville kunne spores tilbage til én bestemt person. Fjollet.
Men så igen, måske Lysander i virkeligheden selv hungrede efter anerkendelse, og på sin vis også magt, hvilket betød han var en af de påvirkelige sjæle, som hans søster bestemt mente ikke var klar til at bruge fri magi allerede som syttenårig.
Han pustede stearinlysene ud og rejste sig op. De lange lemmer føltes sammenknudrede, et klart tegn på at han lige så godt kunne lægge arbejdet fra sig, og bevæge sig i seng.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.