• Kaz Delgado
  • Augusta Linnea Rosewood
  • Andrew Millford
  • Maria Jensen
  • Chloe Summers
  • Bartholomew Venturi Agostini
483 aktive brugere
0 online brugere

Lærere søges


 

 
 
 
 
 
STILLINGSOPSLAG
 
NYHEDER FRA HOGWARTS SKOLE FOR HEKSEKUNSTER OG TROLDMANDSSKAB
PÅ VEGNE AF LÆRERSTABEN
 
OBS! Fra den 10/3-22/4 skal alle spørgsmål vedrørende FMMK sendes til Illyra, da Maude vil være fraværende.

Indunn og Robert stopper som lærere i henholdsvis Astronomi og Flyvning.
Samtidig fik vi ingen ansøgninger til stillingen som lærer i Magiens Histore sidste gang, hvilket betyder at der nu er hele tre stillinger DU har muligheden for at søge til.

 



Elsker du at bruge din tid i selskab med videbegærlige elever, når I skal gennemgå historiens magiske episoder, store slag og nævneværdige personligheder? Synes du bibliotekets historiske afdeling er den mest interessante, og brænder du for at formidle et fag der nemt kan opfattes som tungt og kedeligt videre på en spændende måde? Så bør du kraftigt overveje at søge til Magiens Historie. Faget åbner for mange muligheder og du får frihed til at tilrettelægge undervisningen præcis som du synes.

Foretrækker du at tilbringe de fleste af dine vågne timer højt oppe i luften og elsker du at føle dig som en fugl, når du suser af sted på din kost? Drømmer du om at give denne passion videre til alle eleverne på Hogwarts og måske på den måde være med til at skabe det næste store quidditchtalent? Så send en ansøgning Flyvning! Som lærer i flyvning vil du formentlig opleve at mange af eleverne elsker dine timer, fordi den store mængde praktisk undervisning er et tiltrængt afbræk fra al teorien, de lærer i andre fag. Du vil have rig mulighed for at blive en af favoritlærerne.

Drømmer du dig derimod væk i himmelrummets ufattelige kompleksitet og størrelse? Har du et godt øje til planeter, stjerner og andre himmellegemer og ville ønske du kunne tilbringe hver nat med at betragte dem gennem en kikkert? Så er Astronomi det rette fag for dig. Som lærer i astronomi vil du få lov til at kræve at eleverne står op på ukristelige tidspunkter, så I kan observere hvad du finder relevant. Der er en stor mængde frihed i faget og de fleste elever finder det fascinerende, når først de får øjnene op for hvad det egentlig er.


 

 

Stadig nyt:

Fremover kommer vi ikke til at forvente af lærerne at de ændrer alle lektionerne, når de bliver ansat. Hvis en lærer virkelig brænder for det, må de selvfølgelig gerne, men det er ikke et krav. Samtidig vil vi stærkt opfordre til at nyansatte undlader at skrive RPG til deres lektioner, for erfaring fortæller os at det både er den mest tidskrævende del af jobbet, og samtidig den del af lektionen mange elever skipper for at komme hurtigere til lektien.

En af lærernes vigtigste opgaver vil fra nu af i stedet være at være synlig in game; og at have det sjovt med det. Uanset om det bliver i form af emner om eftersidninger, lektioner, ekstraundervisning, lærermøder eller noget helt fjerde. Vi stiller ikke specifikke krav, men vi håber at vi i fællesskab kan få Hogwarts til at emme af aktivitet.

Lektieretningen vil fortsat være lærernes ansvar i samarbejde med lærerassistenterne.

 
 




 
Krav til dig som ansat
 

- Du skal være en rollemodel for de øvrige brugere, tale pænt til alle og være hjælpsom i forhold til spørgsmål, uanset om det måtte omhandle lektioner, eksaminer, en relation eller noget helt fjerde.

- Af realistiske grunde, skal din karakter være mindst 24 år, når denne ansættes i en stilling.
 

Krav til dig som Professor
 

- Som Professor skal du være en aktiv ingame del af Hogwarts ansatte. Du skal bidrage til aktiviteter såsom emner og konkurrencer.

- I samarbejde med lærerassistenterne, er det dit ansvar at rette lektierne i dit fag.

- Du må IKKE slette de lektioner og eksamener der allerede ligger i dit fag, uden at erstatte dem med det samme. Det er ikke et krav at lave nye, men det er tilladt, hvis du brænder for det.

 


 

Er et af fagene lige dig?
 
Så skal du sende en besked via ugleriet til Illyra med følgende:
 
 
LÆRER | Ansøgning i form af en Interessetilkendegivelse
 

- Max 400 ord

- Kan indeholde en forklaring på din interesse for stillingen og/eller dine erfaringer fra tidligere ansættelser.

- Kan indeholde dine overvejelser om den lærer-karakter du ønsker at spille, hvis du bliver ansat.



 
Ansøgningsfrist d. 14/3 kl. 23:59
 
 

Tilføjet af Illyra | Skrevet: 06/03/2020 00:02 | Kategori: Job


Timothee | 06/03/2020 00:20

Spændende! Held og lykke, til alle ansøger :D

Phillip | 06/03/2020 08:14

God vind til de lærere der er stoppet!

Held og lykke til alle ansøgere! Jeg kan varmt anbefale disse jobs, de er fantastiske! Jeg forstår slet ikke, at ingen har søgt i MH! Det er et skønt fag! Kom glad! Vi bidder ikke (så meget) i lærestaben! ;)

Lejra | 06/03/2020 08:41

Phillip, nu skræmmer du dem jo væk! Vi bider kun om mandagen, når vi er trætte :P

Phillip | 06/03/2020 11:05

Argh, ups!! Lyt ikke til mig, lyt til Lejra!! xD

Adrianna | 06/03/2020 14:12

Vent.. Jeg troede kun vi bed om tirsdagen? Den værste dag på ugen? Ej hvor pinligt.. Så har jeg taget fejl fra start af.. (xD)

Men ærligt! Søg! Det er altså nogle skønne, skønne fag! I vil få nogle skønne kollegaer (udover Phillip :P) ;)

Og god vind til jer der er stoppet < 3

Calandra | 06/03/2020 18:26

Jeg siger ligesom alle de andre lærer, søg endelig. Vi er ikke så slemme. Så søg, søg og atter søg.

God vind til alle jer der stoppede. < 3

Ikke logget ind

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar!