Det er nok næppe gået nogens øjne forbi, at den unge Lincoln Clairmont virkelig er blevet voksen. Det er ikke meget, mange har set til ham de sidste mange måneder, men i bybilledet har især seere og folk med særlige evner indenfor spådom set, at han har den smukkeste aura, nogen hidtil har set.

Rygterne går på, at han er den reneste og mest flatterende person, nogen har kunnet finde. Normalt bemærker de fleste personer de almindelige aurafarver, men en udtale fra en seer og tre personer med spådomsevner, siger alle, at de ser hr. Clairmonts aura som guld i stedet for gul og at han skinner, som var han konge af England. Spørgsmålet er, om han i virkeligheden har royalt blod i årene, eller om han er en lykkefugl?

Avisen har ikke haft fat i Lincoln selv, men der er ingen tvivl om, vi måske skal til at kigge mere på aura og finde ud af, hvordan vi forguder hinanden i fremtiden.
Muligheden foreligger for, at vi kan se ind i en tid, hvor det er auraen, der beslutter, hvor høj en stilling de forskellige personer skal have og i dette tilfælde vil Lincoln altså skulle være direktør.

Når man er søn af en international quidditchlegende og en healer, som selv de strengeste kritikere lytter til, forventes det, at man selv finder en plads i rampelyset. Men 18-årige Art Maloney vælger det stik modsatte. I stedet for at skinne i sportens arenaer eller i magiens healende sale, glider han ubemærket væk… bogstaveligt talt.

Hans hjem er en vejrbidt, magisk båd, han efter sigende ’skulle sejle hjem’ og nu har gjort til sin egen. Et fartøj med en særpræget hemmelighed: Gæster, der går ombord, må blive i tre døgn, før de kan sætte fod på land igen. Maloney advarer selv om forbandelsen, men rygterne vil vide, at flere alligevel har ladet sig lokke af mysteriet – og selskabet.

Han flygter tydeligvis fra et liv, der aldrig føltes som hans eget, og friheden på havet er blevet belønningen. Én ting er sikkert: Art Maloney sejler uden kurs, men hans navn driver altid i land.

Som de gamle hekse siger: Et varmt hjerte kræver varme skuldre. Denne opskrift er særligt populær blandt de hekse og troldmænd, der sidder sent udendørs eller på en kost i den bidende kulde.

Materialer:
• 2 nøgler blødt uldgarn (gerne i mørkeblå eller dyb lilla)
• 1 nøgle garn spundet med sølvtråd (eller, hvis muligt: brug stjernestøv)
• Strikkepinde størrelse 5 (kan erstattes af en velpoleret tryllestav).
• En kop varm kakao (til strikkeren, ikke garnet).

Magisk forberedelse:
Før du slår masker op, hvisk ordene: “Fila Tela lumen”. Det binder en smule glimt fra himlen ind i garnet, så sjalet senere kan glimte svagt i mørket.

Opskrift:
1. Slå 72 masker op med det mørke garn.
2. Strik 6 pinde ret og dette danner en kant, som beskytter mod uheldige træk fra kulden.
3. Skift til mønster:
• 1. pind: 1 ret, 1 vrang gentag til enden.
• 2. pind: Strik alle masker ret.
• Gentag disse to pinde, indtil sjalet måler ca. 50 cm.
4. Hver 12. pind strikkes med sølvtråden, som skaber glitrende striber, der minder om stjernebillederne.
5. Når sjalet er langt nok, afslut med 6 pinde ret og luk løst af.

Magisk afslutning:
Mens du hæfter ender, drys lidt måneskin (eller i nødstilfælde glitter fra festlageret) på arbejdet. Afslut med at sige: “Sjalus Claudere”. Sjalet vil nu altid være lunt, men aldrig for varmt og vil være perfekt til de kølige nætter.

Note: Hvis sjalet begynder at hviske små digte, er det blot tegn på, at du har brugt for meget sølvtråd og forsøg at løsne det i skyggen fra fuldmånens skær.