Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

”May,” halvråbte Seth hen over eleverne i opholdsstuen. ”Maaaay,” gentog han, da den blonde tredjeårselev tydeligvis ikke hørte ham. ”Mayla!” Denne gang var det en råben som fik andre elever i opholdsstuen til at dæmpe sig, og han viftede undskyldende med hånden. Det var ikke god stil at forstyrre ørne midt i deres læsning, det vidste han udmærket godt, og alligevel gjorde han det gang på gang. Ups.
Mayla havde, på grund af den pludselig stilhed, også fattet at han forsøgte at komme i kontakt med hende, og var midt i hans flovhed kommet over til ham. ”Hvad så?”
Han sendte hende et bredt smil, og løftede bogen op foran sig. ”Gider du quizze mig i sorte huller? Jeg har lavet spørgsmål og alt muligt, men det er bare lidt sjovere ikke at gøre det alene.” Egentlig skulle han aflevere en skriftlig opgave om sorte huller, men det var federe også at quizze sig selv i det, så han sikrede sig virkelig at forstå det. Mange fag tog han absolut ikke seriøst nok, men han elskede astronomi, og havde derfor planer om at give sig fuldt ud, altid. Det krævede tid, men det gjorde ikke noget. Hvem ville ikke gerne ofre sig for noget de nød?
Den generte pige som havde vist ham rundt på første årgang, lod til at være forsvundet, i hvert fald når hun var i hans selskab, og han elskede det. Mayla var underholdende og kløgtig, og nem at snakke med, i hvert fald var hun blevet det, efter hun endelig var blødt op.
”Quizzer du mig i rumsonder efter så?” svaret var prompte, og smilet voksede sig større. Selvfølgelig ville hun hjælpe ham, og han hende, det var sjældent de sagde nej til hinanden.
”Ja da.”
Mayla tog plads hos ham ved bordet, og greb pergamentkortene Seth havde skrevet. Skriften var snørklet og højst sandsynligt svær at læse, men Mayla tog det i stiv arm, og efter at have tydet første spørgsmål, læste hun op: ”hvordan opstår et sort hul?”
Hvordan? Han vidste det jo godt, havde lige læst om det, hjernen skulle bare lige varme op, det måtte være derfor han ikke kunne svare på det med det samme. ”Ehm, det er noget med, at når en stjerne dør, så kan de efterlade en rest, som kan blive til et sort hul.”
Mayla nikkede en anelse tøvende, ”du har ret, men måske du kan uddybe det – hvad hedder den eksplosion som sker, når en stjerne dør? Du ved, den som…”
”Supernova,” afbrød Seth med et grin. ”Eksplosionen hedder Supernova, og det er den som kan efterlade en så stor rest, at der kommer et sort hul. Næste, tak.” Han var ivrig, det var der ingen tvivl om. Mayla nikkede. ”Og hvorfor er det så sort?”

Sådan forsatte de et stykke tid, Mayla stillede spørgsmålene, Seth gav svarerne. Jo længere de kom, desto mere sikker blev han i sine svar, og det blev tydeligt belyst af de fægtende arme når han forklarede noget, og øjnene som lyste af glæde. Tidspunkter som disse, var ét af de få øjeblikke, hvor det gav mening at han var endt på Ravenclaw.

”Okay, sidste spørgsmål Seth – hvad er et sort hul så?”
”Altså, det er jo ikke rigtige huller, det er bare noget vi kalder dem. Det er materiale, som er mast helt sammen og derfor har en ret vild tyngdekraft. Det er derfor man siger, at ting bliver suget ind mod det og forsvinder.” Han pausede med en eftertænksom mine. ”Og det bliver kaldt sort, fordi ikke engang lyset kan overkomme den der tyngdekraft, som er så vild.”
Mayla nikkede igen, med et smil. ”Det var sidste kort.” Hun samlede pergamentstykkerne sammen i en bunke og lagde dem tilbage på bordet. ”Så nu er det vist på tiden du quizzer mig.”
Han sukkede opgivende, men nikkede så. ”En aftale er en aftale.” Allerhelst ville han skrive opgaven færdig, så han kunne hive Mayla med udenfor, fremfor at sidde i opholdsstuen. Han blev skør af at sidde indenfor længere tid ad gangen, men det var ofte det værd. Nu var han i det mindste forberedt på at skrive opgaven, og heldigvis var det en opgave han faktisk interesserede sig for. Det var jo trods alt ikke Magiens Historie, så havde man ikke set skyggen af ham før et par timer inden opgaven skulle afleveres.
”Okay så, hvad er en rumsonde?” begyndte han, og de brugte de sidste af lørdagens middag på at få quizzet færdig, og skrevet hver deres opgave. Mest af alt i stilhed, af og til med Seth som afbrød, bare for at stille fjollede spørgsmål om noget ikkerelateret.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.