Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Det var januar måned, sneen lå i et tykt lag på Hogwarts store grund. Slottet lignede noget fra et eventyr, sådan som det stod, omringet af hvid glitrende sne. Vinden havde så småt taget til, hen af formiddagen, hvilket betød Zoe var pakket godt ind. Med morens stemme i sit baghoved, havde hun iført sig uldsokker, vanter, halstørklæde og hue. Tilfreds med sin mondering, havde hun langsomt slentret mod næste lektion. Normalt var tempoet højt, men ikke når der stod Flyvning på lektionsplanen. Idet Quidditchbanen kom til syne, sank hun en klump. Det var ikke den tiltagende vind, der gjorde hende nervøs, men den enorme højdeskræk, hun led af. Oh merde tænkte hun, mens banen kom tættere på. De fleste elever stod klar på græsset, med deres kost i hånden. Selv havde hun en Novaking Doctrina, som var af god kvalitet og perfekt til nybegyndere. Det havde hendes far i hvertfald sagt.

Et lavmælt gisp undslap læberne, da professoren annoncerede dagens øvelse. En følelse af ubehag og kvalme bredte sig hos hende. Jorden der før havde været robust, virkede nærmest gyngende, som på en båd. Op til flere gange, kom tanken om, hvordan hun kunne spille, en pludseligt opstået skade. “Op på række, en af gangen. Gør jer klar”, kom det bestemt fra professoren. Merde! Hvad skal vi? Midt i frygten og de mange tanker, havde hun overhørt professorens besked. Usikkert valgte hun, blot at følge de andre elever, der forsigtigt dannede en række. Det var tydeligt, de bedste stod forrest. Hvor en som Zoe, strategisk havde placeret sig næstbagerst. Mathéo, hendes storebror, havde forklaret om hans flyveture på Beauxbatons. I et af de mange breve, havde han fortalt om et lille fif. Hvis jeg blot stiller mig næstbagerst, når jeg skal demonstrere noget på kosten. Ligger professor Monet, ikke mærke til mit niveau. Da det tit er den mest usikre, der stiller sig bagerst i køen. De kloge ord fra ham, havde hun i dagens anledning, valgt at gøre brug af.

Flere elever udviste gode manøvre på kost, hvor andre nærmere lignede nogle, der havde fået fór mange butterbeer. Med kosten placerede mellem benene og hænderne i et fast greb om kostens skaft. Var hun så klar, som hun kunne blive. Turen blev hendes hurtigere end forventet og nervøst begyndte hænderne deres sædvanelige rysten. “Øøøh… o.. op..p” fik hun fremstammet, dog uden tegn på liv i kosten. En svag rødmen kom til syne i kinderne, mens blikket febrilsk rettede sig mod professoren. Rolig Zoe, en dyb vejrtrækning fulgte med tanken. “O..OP” prøvede hun igen, denne gang en my mindre usikkert. Kosten bevægede sig langsomt op mod himlen, mens et overrasket smil bredte sig. Ved hjælp af tanker, styrede hun kosten gennem luften. På trods af en masse udsving, ture op og ned, gik det over al forventning. På vej rundt om det sidste hjørne, mistede hun kontrollen og kosten dalede ukontrollerede mod jorden. De få meter der var, inden hun ramte jorden med et skrig, virkede uhyggeligt lange. Kraften der blev påført, da kroppen ramte den kolde bane, var for hende, meget voldsom. En tåre løb ned af kinden, “Av”. Professoren, samt de andre elever, var ovre ved hende på et øjeblik. Roligt hjalp professoren, hende på benene igen. “I to, følg Zoe til hospitalsfløjen” havde hun dirigeret to elever, der hjælpsomt trådte til med det samme. Haltende gik Zoe afsted, med to elever støttende ved hver side.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.