• Kaz Delgado
  • Augusta Linnea Rosewood
  • Andrew Millford
  • Maria Jensen
  • Chloe Summers
  • Bartholomew Venturi Agostini
483 aktive brugere
2 online brugere

Pokaloverrækkelse År 83


 

 

 
 
POKALOVERRÆKKELSE ÅR 83
 
NYHEDER FRA HOGWARTS SKOLE FOR HEKSEKUNSTER OG TROLDMANDSSKAB
PÅ VEGNE AF LÆRERSTABEN
 
Kære allesammen,

 

Så nåede også årgang 83 sin ende, og vi kan kigge tilbage på et fantastisk år. Et år hvor en ny Minister for Magi blev valgt, idet Rylan overtog posten efter Iggy, og en Quidditchsæson ledt an af Áine, som bød op til rige muligheder for alle aldre. Lad os tage et godt kig på et godt år 83.

 

Uge efter uge har vi fulgt det store lektieræs, og set både nye og gamle, velkendte navne indtage pladserne når Ugens Lektie og Ugens stjerne er blevet kåret. Læst den ene fantastiske lektie efter den anden. Ingen gjorde det dog helt som Curtis Anaoki Kemp fra Hufflepuff og hans imponerende 72 stjerner, som dermed sikre ham titlen som Årets stjerne, og ej heller Eve Murphy Clairmont der dette år løb med titlen som Årets lektie. Begge fortjener en hyldest, og ønskes et stort tillykke.

 

Nu tager vi hul på årgang 84. Vi håber på at I derude glæder jer mindst lige så meget til året som vi gør. Er man startet på første årgang, kan man som bekendt tage del i fordelingsceremonien, som altså kan udløse 16 points - tilsvarende en Fremragende-lektie. Husk også at point derudover kan hentes hjem gennem lektier samt deltagelse i lege og konkurrencer på sit kollegie.

Desuden er der oprettet et årgangsemne til førsteårseleverne på årgang 84, og hvis det ønskes kan man blive en del af fællesskabet ved at kontakte Eulalia.

 

 

Et stort tak skal lydes til alle jer, der har bidraget til et fantastisk år. Og nu skal vi til det opslaget handler om. Nemlig Pokaloverrækkelsen for Årgang 83!:

 

 

...···:::···...···:::···...···:::···...···:::···...···:::···...···:::···...

 

 

KOLLEGIEPOKALEN
VINDEREN AF KOLLEGIEPOKALEN, ÅRGANG 83 ER
RAVENCLAW

 

Ravenclaw løber minsandten endnu engang med sejren, efter at de formåede at samle imponerende 2050 point ind gennem årets løb. Stærkt efterfulgt af de gæve Hufflepuffere, der sikrede sig en meget flot andenplads med hele 1558 point på kontoen. De snedige slanger lægger sig på en pæn tredjeplads, som det lykkedes Slytherin at samle 1351. Sidst men ikke mindst finder vi de stolte løver fra Gryffindor, der i år fik indsamlet hele 1351 point!

 

Sikke et år, hvor der er blevet uddelt og indtjent mange point. Alle kollegiers indsats fortjener et kæmpe bifald for en enestående indsats!

 

 


 

Stort tillykke! Det har været en fornøjelse at følge med.

 

Vi ser frem til endnu flere point og lektier i det nye skoleår.

 

...···:::···...···:::···...···:::···...···:::···...···:::···...···:::···...


VINDEREN AF

ELEVPOKALEN
ÅRGANG 83 ER
CURTIS ANAOKI KEMP

 

På Årgang 83 er vi blevet beriget med mange gode lektier, et vildt engagement fra mange elever, der har hentet mange point hjem, men nu handler det om én særlig ung dreng fra Hufflepuff! - for med sine flotte 480 point og 72 stjerner løber 15-årige Curtis Anaoki Kemp afsted med dette års Elevpokal! Allerede fra start af i lektieræset lagde Curtis sig i spidsen. Udover hans vilde drive for lektieskrivning så hentede han også point hjem som tilskuer til Quidditchkampene, ved at deltage i kollegiekonkurrencer samt sin jobpost som skribent for vores kære avis. Curtis har også en ledende rolle på sit kollegie, Hufflepuff, hvor han layouter for både for kollegieavisen og Geniale Grævlinger opslag hver anden lørdag. Hans aktivitet på siden for år 83 gør ham til en meget værdig vinder af dette års Elevpokal!

 

Tillykke, Curtis!

 

 

På vegne af hele Lærerstaben vil vi gerne udtrykke et dybfølt tak til alle jer, der har bidraget til et fantastisk år med mange lektier og kamp til stregen om pokalerne. Vi kan kun glæde os til et magisk Årgang 84!

 

 

Magiske hilsner  

Admins, Rektor, og Overhoveder


Tilføjet af Peyton | Skrevet: 15/04/2022 02:21 | Kategori: Generelt


Salka | 16/04/2022 19:08

Ravenclaw, Gryffindor og Slytherin... Vi nakker jer i år ;) Tør I sove med lukkede øjne om natten?

Og tillykke til Curtis med Elevpokalen. Grævlingemor er stolt!

Salka | 16/04/2022 19:09

OG EN SÆRLIG BESKED TIL PIPER YOUNG. Bare vent og se... Du får baghjul i år!

Piper | 16/04/2022 22:27

In your dreams, Salka Bechett!

Ikke logget ind

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar!