• Kaz Delgado
  • Augusta Linnea Rosewood
  • Cassandra Ilaira Hobbes
  • Andrew Millford
  • Maria Jensen
  • Chloe Summers
484 aktive brugere
7 online brugere

Pokaloverrækkelse år 68


TJEK OGSÅ FØLGENDE NYHEDER:

 

 
 
POKALOVERRÆKKELSE, ÅR 68
NYHEDER FRA HOGWARTS SKOLE FOR HEKSEKUNSTER OG TROLDMANDSSKAB
PÅ VEGNE AF LÆRERSTABEN
Kære allesammen,

Vi nærmer os december med hastige skridt og håber I så småt begynder at fornemme julestemningen. Vi er i hvert fald begyndt at pynte op på lærerværelset med levende kravlenisser, der kaster med glitterpulver hvis man kommer for tæt på. Så hvis I ser jeres professorer med glimmer i håret, ved I hvorfor.

Endnu et HS år er gået og det er blevet tid til at hædre kollegierne for de point de har indsamlet, samt den elev på Hogwarts, der har indsamlet flest point.

Vi kan se tilbage på et år med fart over feltet. Der har været bonusuger i lektieræset, så I har haft mulighed for at tjene ekstra mange point. Noget især årets vinder af elevpokalen har benyttet sig af. Lærerne og lærerassistenterne har haft glæde af at læse en masse enestående lektier, hvor særligt vinderne af Ugens Lektie og Averie som vinder af Årets Lektie, kan fremhæves. Killian fortjener ligeledes en lykønskning for at løbe med titlen som Årets Stjerne med hele 41 stjerner.

I det nye år 69, vil vi som altid opfordre til at gøre en indsats for dit kollegium. Om det måtte være med lektierne, som quidditchspiller, eller ved at være aktiv på kollegieopslagstavlen. Giv den hele armen, så du hjælper med at skabe aktivitet omkring dit kollegium.

Og mange tak til alle for at bidrage til et rigtig godt år. Med de ord bevæger vi os til kåringen af vinderne af kollegiepokalen og elevpokalen:

 

 

...···:::···...···:::···...···:::···...···:::···...···:::···...···:::···...

 

 

KOLLEGIEPOKALEN
VINDEREN AF KOLLEGIEPOKALEN, ÅRGANG 68 ER
GRYFFINDOR

 

For andet år i træk, indtager kollegiepokalen sin plads på kaminhylden i tårnet hos Gryffindor. Med 2655 point har løverne nemlig indsamlet endnu flere point end sidste år og dermed sikret sig endnu et år på toppen. Giv dem et stort bifald for deres indsats og flid i løbet af skoleåret! Kollegiet på andenpladsen har ligeledes sørget for at fastholde deres position. Ønsk Hufflepuff tillykke med at de med 1459 point har sikret sig sølvpokalen. Gad vide om næste år bliver deres år!

I det hele taget er der ikke meget der har ændret sig. Med 1055 point befinder Ravenclaw sig på en solid og velkendt 3. plads, akkurat som sidste år. Sidst, men ikke mindst, har vi Slytherin på en flot fjerdeplads med 796 point!

 

Giv alle kollegier en kæmpe hånd for deres indsats!

 

 


 

Stort tillykke herfra! Det har været en fornøjelse at følge med.

Vi ser frem til endnu flere point og lektier i det nye skoleår.

 

...···:::···...···:::···...···:::···...···:::···...···:::···...···:::···...


VINDEREN AF

ELEVPOKALEN
ÅRGANG 68 ER
Killian Delaney

 

I modsætning til kollegiepokalen, der fastholder pladsen fra sidste år, er det ikke lykkedes sidste års vinder af elevpokalen at generobre pokalen. Den skiffter derimod placering og ender også ovre hos de gæve løver. Med svimlende 502 point, hiver Killian den nemlig sikkert hjem. Han fortjener en ordentlig klapsalve for sin indsats med lektierne. Killian er endnu kun på sit 2. år på Hogwarts og dermed har han rig mulighed for at nå at vinde pokalen endnu en gang. Det bliver spændende at se, om han kan bryde traditionen med at elevpokalen skifter hænder hvert år! Han skal i hvert fald have ros for sin fantastisk flotte indsats både som vinder af elevpokalen og vinder af Årets Stjerne! Vi ønsker ham stort tillykke.

 

Giv ham en stor klapsalve!

 

Tak for et fortryllende år 68 med håbet om et år 69, der overgår det tidligere på alle tænkelige måder!  

Magiske hilsner  

Admins, Rektor, Overhoveder og Professorer


Tilføjet af Illyra | Skrevet: 25/11/2019 22:34 | Kategori: Generelt


Vesta | 25/11/2019 22:36

Sådan Gryffindor!
Og stort tillykke Killian :)

Kathleen | 25/11/2019 22:52

Godt gået Gryffindor og også tillykke til Killian :)

Averie | 25/11/2019 23:23

WUUHH!! Så er der fest i opholdsstuen! Og Lillian giver xD

Kæmpe tillykke til os og ham! :D

Reilly | 26/11/2019 08:32

Kill, er du hoppet 2. årgang over, fordi du er så klog? :O

Men tillykke Aves og Kill! Og hvor er vi seje, løver! ^^

Calla | 26/11/2019 08:45

Nu siger jeg slet ikke ikke det her for 3. år i streg: Vi tager kollegiepokalen næste år, Ørne! xD (Ikke? Pleaaase? xD)

Killian | 26/11/2019 17:55

Wow jeg er blevet gammel lige pludselig ;)
Og ellers er jeg bare så god, at jeg skal springe nogle klasser over, som Reilly nævner? Det kunne sagtens være sagen xD

Men tillykke til alle, og specielt til alle på Gryffindor!!! Vores store point beløb kom helt klart af vores awesome samarbejde, og jeg er i hvertfald stolt af at være en del af løverne <3

Ikke logget ind

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar!