• Kaz Delgado
  • Augusta Linnea Rosewood
  • Andrew Millford
  • Maria Jensen
  • Chloe Summers
  • Bartholomew Venturi Agostini
483 aktive brugere
6 online brugere

Ledig stilling: MDPoP


 
TJEK OGSÅ FØLGENDE NYHEDER:
 
 
STILLINGSOPSLAG
NYHEDER FRA HOGWARTS SKOLE FOR HEKSEKUNSTER OG TROLDMANDSSKAB
PÅ VEGNE AF LÆRERSTABEN

 

Der skal lyde en stor tak til Alithea Doyle for sit arbejde med MDPoP og alt det, hun har bidraget med til siden. Af den grund søges der nu ny Professor i Magiske Dyrs Pasning og Pleje, hvor du har chancen!

 

Hvad skal du vide om en stilling i Lærerstaben?

Det kommer til at frarøve dig meget tid herinde på HS, og du skal være parat på at fokusere 100 % på at opbygge en stabil struktur for dit kollegie eller sørge for dine professorlige opgaver, før du kaster dig ud i karakterudvikling m.v.

Som Professor får du frie tøjler for, hvordan du gerne vil udforme pensummet, hvordan eleverne skal undervises og, hvad de skal undervises i, men du må huske på, at dette skal være nogenlunde realistisk (og magisk!).

Der vil være mulighed for at kunne spare og få hjælp til udformning af det endelig pensum, hvis der er behov for dette, efter ansættelsen. Dette vil ske i samarbejde med dine nye kollegaer eller Hillary.
 

Krav til dig som Professor

1) Du skal skrive 42 lektioner og 7 eksaminer til faget, og dette har du ca. 15 uger (1,5 HS-år) til at få udført.
(6 lektioner og 1 eksamen til hver af de 7 år på Hogwarts, hvor faget er tilgængeligt).

 

2) Som Professor skal du have stort overblik, interesse for og kendskab til faget, som du ansøger til.

3) Du skal være en rollemodel for de øvrige brugere, tale pænt til alle og være hjælpsom i forhold til indgående spørgsmål til dine lektioner, feedbacks, LA og andet på siden.
3.1) Du skal kende til og overholde sidens regler. Overtrædelse af reglerne fører til øjeblikkelig fyring.


4) Du skal benytte din første tid som Professor på at få styr på faget, som du er blevet ansat i, hvor karakterudvikling, relationer til andre brugere og lignende kommer som anden prioritet. Dette er for at sikre, at man kommer godt igang med arbejdet som Professor, da 42 lektioner godt kan gå hen og tage længere tid, end man først forventer.


5) Du skal vide, at al information, der bliver delt i Lærerstaben (for alle ansatte: Overhoveder, Professorer og LA'ere) er fortrolige oplysninger, og må derfor ikke deles med tredjeparter. 

6) Af realistiske grunde, skal din karakter være mindst 24 år, når denne ansættes i en stilling.


7) At du melder fravær, hvis du er væk i mere end 3 dage.
7.1) Hvis du er væk i mere end 7 dage, uden at have meldt fravær, vil din stilling opsiges uden yderligere besked.
7.2) Selvom du logger på, så vil du også måles på din aktivitet i din stilling, og hvis denne ikke er tilstrækkelig, bliver du kontaktet.

 


 

Lærerstaben tilbyder til gengæld:

1) Indflydelse på de diskussioner og samtaler, som der føres i Lærerstaben, som primært omhandler uddannelsessystemet, men kan også omhandle andre ting med relevans for din stilling, samt udvikling på siden.

2) Et tæt samarbejde primært med LA'ere, men i høj grad også med de andre Professorer og Overhoveder.

3) Engagerede og dygtige LA'ere, der kan træde til i perioder, hvor du melder fravær eller fokuserer på andre ting i din stilling. Du vil blive tildelt én primær LA, så der altid vil være hjælp til rådighed.

 

4) Muligheden for at sætte dit præg på undervisningen på Hogwarts!
 

Lyder det som noget for dig?
Så skal du sende en besked via ugleriet til Hillary med en overskrift, der indikerer jobbet, der søges til. Eksempelvis "Professor i MDPoP" eller "Ansøgning til Lærerstilling".
 
LÆRER | Din ansøgning skal indeholde:

Der bliver gjort opmærksom på, at det ikke er tilladt at gensende sin egen eller andres tidligere ansøgninger. Dette medfører til diskvalificering.
Alle ansøgninger skal være originaler.

 

- Dit HS-navn - gerne i toppen eller i bunden af ansøgningen.
- En lektion til faget – der viser din kreativitet og hvad, der kan forventes af dine lektioner (vælg med fordel en anden lektion end 1. uge på 1. årgang, da det ofte er en introduktions- / startlektion, også selvom den kan være praktisk allerede der - vælg helst en anden prøvelektion).
- En oversigt over de temaer / emner du vil berøre på alle syv årgange (det behøver ikke nødvendigvis være et fuldt pensum, men det anbefales! Og rigtig gerne overskrifter til de forskellige årgange).
- En beskrivelse af, hvad netop du kan tilbyde og, hvorfor du er interesseret i netop dét fag, du søger til.
- Skriv kort, hvordan din karakter vil blive som Lærer. Lidt om personligheden, tilgangen til eleverne (i emner og lektioner) og lektionerne.

 

Ansøgningsfrist til og med d. 03/09

Tilføjet af Hillary | Skrevet: 27/08/2018 22:10 | Kategori: Job


Rylan | 27/08/2018 22:12

Nooo Alithea! Du vil blive savnet

Daphne | 27/08/2018 22:14

Du vil uden tvivl blive savnet, kære Alithea!
Jeg lover, at jeg nok skal passe på dit barn indtil der bliver fundet en ny lærer. < 3

Ivy | 27/08/2018 23:07

God vind, Alithea :)!

Jasper | 28/08/2018 07:04

God vind med dig, kære Alithea!

Husk at søg folkens! :D

Jacqueline | 28/08/2018 09:32

God vind Alithea !

Og søg for søren da! :D

Everleigh | 28/08/2018 19:19

God vind, Alithea!

Held og lykke til alle ansøgere. :))

Megan | 28/08/2018 22:34

God vind, Ali! < 3

Alithea | 29/08/2018 09:25

Tusind tak, Daphne! Det er heller ikke med min gode vilje, at jeg stopper, men nogle gange bliver man bare nødt til at indse, hvornår man skal trække stikket < 3
Og tak for en fantastisk tid i staben! :)

Og så vil jeg bare opfordre alle til at søge! Det er et fantastisk fag :)

Ikke logget ind

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar!