Blaine: Mange mange mange tak for jeres stemmer! Jeg er ovenud lykkelig over at I vil lægge jeres samfund i mine (vores) hænder og jeg lover at passe godt på jer alle! (2024-05-20 21:56:00)
Saga: Tillykke til vores nye minister for magi, Blaine Blackbird. Og tak for valgkampen, Sophia, Madelyn og alle der deltog! Tak til Raven for banneret! (2024-05-20 21:50:00)
Loraine: Hjælp, hvornår blev jeg 31???? (2024-05-20 13:22:00)
Opret din helt egen QuickBesked, lige her!
  • Eris Odell
  • Erica Leonora Rosewood
  • Cherie Eden Perrie
  • Tenshi Hikaru Bushida
  • Theo Ilias Argyris
  • Aron Connor
491 aktive brugere
0 online brugere

Hogwartsschool - Online Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab

Har du altid gået og ønsket, at du kunne blive en heks eller troldmand som i J. K. Rowlings univers?

Så har du nu muligheden!

Hogwartsschool er en online udgave af Hogwarts fra hendes univers.

Bland eliksirer sammen med dine venner, gå på opdagelse i den forbudte skov eller dueller mod dine fjender.


Lærerassistenter søges!

Nyheder fra Lærerassistentteamet
Lærerassistenter søges!
Kære studerende på Hogwartsschool.dk,
Endnu engang står vi på Lærerassistentteamet med et problem, i og med at vi er i stærkt undertal. Derfor søger vi nu med lys og lygte efter kompetente, lektie- og retteglade mennesker, som har lyst til at prøve sine kræfter af på Lærerassistentteamet!
Som lærerassistent har du til opgave at rette lektier i dit eget fag, stemme og udvælge lektier til ugens lektie og hjæle sine kollegaer, skulle det hele brænde på - og så har man desuden helt eksklusivt lov til at deltage i debatter, der vedrører sidens lektie- og rette system! Alt sammen er super hyggeligt!

Hvis du kunne tænke dig at blive lærerassistent, skal du sende en ansøgning til mig, Andrea, hvor du kommer ind på følgende:
- Din interesse i at blive en del af teamet.
- Hvilket fag du kunne tænke dig at blive lærerassistent i.
- Din erfaring indenfor lektie- og rettesystemet.
- En fiktiv feedback til lektien nedenfor.

Lektien: (scroll)
Introduktion
Goddag og velkommen til anden årgang!
Vi skal på hele anden årgang have om universet, og derfor starter vi i dag op på emnet, ved at have om Mælkevejen. Skrivestilen er fri.
Denne lektions spørgsmål: "Hvad er mælkevejen og hvorfor er mælkevejen vigtig?"
Jeg håber at se en lektie fra dig!
Professor i Astronomi

Elevens lektie:
Astronomi var en af de få fag, hvor Cynthias magiske baggrund ikke gav hende et forspring, i forhold til vennen Charles. Hendes forældre var begge healere, så der var ingen af dem der havde fortalt hende om universet, og hvad der ellers falder indenfor faget.
”I dag skal vi snakke om, hvad vi ved om mælkevejen!” annoncerede professor Bateman, da eleverne havde fundet sig til rette i astronomilokalet. Cynthia var i forvejen træt efter den foregående lektion i magiens historie, og havde ikke megen lyst til at snakke om galakser nu. Charles derimod sad med en iver, der fik ham til at ligne en der lige havde drukket en vitamix eliksir i én mundfuld.
Professoren var knap blevet færdig med at forklare lektionen, før Charles vendte sig mod Cynthia og udbrød: ”Endelig!” Cynthia, der ikke havde den fjerneste anelse om, hvad han mente, stirrede bare forvirret på ham. ”Mælkevejen! Det har jeg lært om i skolen! Altså mugglerskolen!” han lød helt begejstret over, at der endelig var et emne i deres pensum som også fandtes i ’hans verden’. Cynthia nikkede blot til det. Hun havde selv gået på Silver Oak, og der havde hun altså ikke hørt om denne vej af mælk...
”Så fortæl mig, hvad du ved!” opfordrede Cynthia, en smule kommanderende.
”Jo.. ja, øhhh... Mælkevejen er navnet på den galakse vi bor i” startede han ud, ”altså, hvor vores solsystem er”. Han holdte en kort pause, imens han stirrede på væggen et sted bag hende. ”Den er.. æhh... synlig, her fra Jorden!” han pegede på en af stjernekikkerterne i lokalet og fortsatte ”den ligner vist et slags bånd af lys”.
”Godt, perfekt!” Cynthia nikkede anerkendende og skrev tingene han havde sagt ned på pergamentet hun havde liggende foran sig.
Da Charles tilsyneladende ikke havde mere paratviden i ærmet, slog de op i deres bog og læste.
Mælkevejen er den galakse der huser vores solsystem. Det estimeres at Mælkevejen har en diameter på omkring 100.000 lysår, og rummer omkring 10 milliarder potentielt beboelige planeter. Set fra jorden, ligner Mælkevejs-galaksen et bånd af lys på nattehimlet, og det er her fra, hvor inspirationen til navnet kommer fra.
Cynthia sad fordybet i teksten, og noterede fra tid til anden noget, som hun fandt vigtigt.
”Godt så, om en uge skal I have skrevet en stil omkring Mælkevejen! Jeg forventer minimun en halv side fra alle!” annoncerede professoren bestemt, før han lod eleverne forlade lokalet.
”Helt erligt...” jamrede Charles stille. Cynthia klagede ikke, for hun nød at lave lektier, når altså emnet var spændende.


Ledige fag:
- Astronomi/Astronom
- Besværgelser/Besværgelsersmester
- Flyvning/Magiske Spil og Sportsgrene
- Forvandling/Forvandlingsmester
- Magiske dyrs pasning og pleje/Magizoolog
- Tryllestavsvidenskab/Tryllestavsmager
Spørgsmål kan sendes til Andrea.
Andrea Bianchi
Teamleder for Lærerassistenterne

Læs mere | Skriv en kommentar (1) | Skrevet: 01/03/2023 14:13 | Kategori: Hogwarts

VALG ÅR 88 : Minister for magi

 

Er du uenig med den nuværende ministers håndtering af det magiske samfund? Og synes du, at du kan gøre det bedre selv? Så skal du endelig læse videre; for nu har DU nemlig chancen for at stille op til valget om at blive Storbritanniens næste minister for magi.

 

Vi skal have fundet en række kandidater, hvortil der kun er ét formelt krav til opstillerne:

- Karakteren skal være over 30 år in-game

 

Dernæst er det jer brugere der afgører, hvem der får æren af at træde i ministerens fodspor.

 

Er du interesseret i at stille op til valg?

Indsend din opstillingserklæring til Saga Blanc med et kortere skriv, der til inspiration kunne indeholde følgende:
- Dine ambitioner for det magiske samfund
- Hvad vil ændre sig, hvis du bliver valgt?
- Erfaring og baggrund for at stille op
- Andet, som du finder relevant

 

Hver opstillingserklæring godkendes, og alle bliver kandidater i de næste ugers valgkamp. Men vær grundig med din opstillingserklæring, da den vil blive postet i en specialudgave af avisen, og herefter er det dit eget ansvar at føre valgkamp.

 

Send din opstillingsærklæring til Saga senest lørdag i uge 7 (4. marts 2023).

 

Tidsplanen for valgkampen er som følger:

Uge 6 fredag, år 88: Rylan udskriver valg

Uge 7, lørdag, år 88: senest dato for indsendelse af opstillingserklæring

Uge 8, mandag, år 88: her er kandidaterne

Uge 8, mandag, år 88 - uge 10 lørdag år 88: valgkamp

Uge 1, søndag, år 89: stemmetid

Uge 2, søndag, år 89: afgørelse

 

Eventuelle spørgsmål skal sendes til Saga.

 

God kamp!

 


Læs mere | Skriv en kommentar (16) | Skrevet: 24/02/2023 21:59 | Kategori: Generelt

Ugens Stjerne og Lektie 5.88

Ugens Stjerne og Lektie
M. vikar, Salka Bechett
Kære studerende på Hogwartsschool.dk!
Der har været en anelse tomt i vores lektiearkiv for sidste uge. Sig mig, er I allerede gået på ferie? ;) Nok om det! Nyd jeres dejlige ferie in game og så glæder vi os til flere af jeres skønne lektier i den kommende uge!
Ugens stjerne | Alle elever som modtager karakteren fremragende, får automatisk 1 stjerne. Bedømmer retteren at den fortjener ekstra hyldest modtager den i stedet 3 stjerner. Er der ikke en finger at sætte på lektien, belønnes den med 5 stjerner. Point og Galleoner bliver uddelt følgende uge. Skulle der findes fejl i forbindelse med stjerneoptællingen, så kontakt Andrea.
Elev
Antal stjerner
Daniel / Seth
5 stjerner
Elev
Antal stjerner
Yderligere stjernemodtagere i uge 5:
-
-
-
Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner
Ugens lektie | Hvert fag nominerer én lektie til ugens lektie, hvorefter lektieretterne stemmer om, hvem de synes bør være i top 3 af ugens lektie. Vinderen af ugens lektie er samtidig automatisk med i udvælgelsen af årets lektie, der finder sted ved årets udgang.
Seth
Mugglerstudier
Daniel
FMMK
Elev
Fag
Daniel | 1. årgang | FMMK
“UNO og færdig!” råber Daniel med et triumferende udtryk. Han kigger resten af flokken, som meget passende også kunne beskrives som tabere. I cirklen sidder 3 af hans roomies, og kaster misfornøjede blikke mod ham. Da Daniel og drengene var kommet tilbage fra lektionerne havde de fundet opholdstuen tom, så de havde bredt et tæppe ud, og begyndt på Daniels yndlingsspil Uno. “Hey det er ikke min skyld I ikke kan spille. Men I spiller bare videre. Den ultimative taber skal jo findes” siger Daniel, og soler sig i de sure blikke hans kommentar score. “Sååå vi glemmer totalt sidste runde, hvor du tabte med sådan 20 kort på hånden” svarer Damir og lægger en rød 4’er oven på bunken. De andre drenge begynder at grine. Daniel åbner munden for at komme med fået svar, men kan ikke komme på noget, hvilket får grinende til at eskalere. “Jeg har uden tvivl vundet mest” surmuler han, og onde øjne mod Chris, som han synes griner lige lovlig meget. “Så siger vi det” siger Toby i et nærmest syngende tonefald. “Hvad siger folk til at vi gør tingene lidt mere spændende?” “Hvad tænker du på” spørger Damir og alle drengene kigger spændt på Toby. “Altså hjemme hos mig, så spiller vi altid med straf. Bare som en lille tilføjelse” forklarer Toby. Han sender udfordrende øjne gennem sit pandehår, der ifølge Daniel nok snart skulle klippes. Toby er nødt til at kigge lettere opad for at kunne se noget, hvilket gør at han kommer til at se arrogant ud som han kommer med sit forslag. Nu er de jo nødt til at spille med straf. Daniel kender da også nogle, som dummeslag eller smølfespark. “Og en populær hjemme hos mig er flipendo” siger Toby. Både Chris og Damir nikker med entusiasme, men Daniel er lidt mere tøvende. Hvad fa’en er flipendo? Det måtte jo være en besværgelse, men han havde ingen ide om hvad det er. Var han virkelig den eneste i gruppen der ikke kendte den? “Men hvis vi gør det, skal jeg altså lige have lært den” griner Damir og klør sig i nakken. Aha! Daniel kunne pludselig se sit snit. “Jeg skal nok også have det genopfrisket. Det er noget tid siden jeg har brugt den”. Godt, nu lyder han ikke uvidende. Bare lettere glemsom. “Ja ja selvfølgelig. Kom! Lad os rykke sofaerne” siger Toby med stor iver i stemmen. “Skal I ikke lige spille færdigt?” spørger Daniel og kigger på Toby hånd. Han måtte have mindst 15 “Du har en pointe” smågriner han.

Runden sluttede: Toby på en 2. plads, Damir fik 3. pladsen og Chris kom sidst med sin 4. plads. “Okay siden det var min ide, og Daniel ikke helt kan besværgelsen, skal jeg så ikke demonstrere?” siger Toby Et bittert ansigt kommer frem på Daniels ansigt, før han kan stoppe det. Han skynder sig at finde en passende grimasse. Et der både siger “det er helt fint med mig” og “det var da en sjov kommentar omkring min inkompetence, du kom med der”. Det virker ikke til de lagde mærke til hans hårde ansigt. “Jo da, slå dig løs” siger Daniel og gør sit bedste for at beholde sin maske på. Han absolut hader at han ikke kender den pokkers besværgelse. Toby stiller sig klar foran sofaen, peger foran sig og siger: “Hvis taberen vil være så venlig” og peger på Chris. “Er I klar til at se en ægte mester i aktion? Flipendo” siger han med kraft i stemmen. Toby laver et flueben med tryllestaven, som til sidst får en lille hale på. Så skyder der et hvidt lys ud af staven, og Chris flyver gennem luften og lander så i sofaen, de så smart have stillet klar. Alle drengene begynder at skraldgrine. “Kæft du så dum ud Chris” griner Damir og bukker sammen af grin. Selv Chris kan ikke lade være med at smile, selvom det nok ikke ligefrem var en fantastisk følelse at være en sæk famlende ben og arme, da han fløj gennem luften. “Er vi klar til næste runde?”

Daniel vandt igen. Uno var bare hans spil! Og denne gang var det Damir som havde fået nummer sjok, og stod allerede klar foran sofaen. Daniel så lidt tøvende på sin tryllestav. Det virkede til at Toby havde glemt hvad han havde sagt, for han havde ikke tilbudt at hjælpe med besværgelsen. Daniel tog en dyb indånding og samlede modet til sit spørgsmål. “Hey øhm, Toby kunne du ikke lige, du ved, vise den der besværgelse igen?” spørger han med blikket rettet mod sin tryllestav. “Hov, jo da”. Han går mod Daniel. “Den er jo egentlig simpel nok. Du bevæger tryllestaven ned, så op så ned og op igen” siger han og viser den flueben lignende bevægelse. “Og så siger du flipendo. Husk at lægge tryk på -PEN” “Okay, jeg tror jeg kan huske det nu”. Daniel nikker stille for sig selv. Please lad mig gøre det her godt, beder han til sig selv. Jeg vil ikke mess det op. Damir står utålmodigt med vægten på højre ben. “FLIpendo” siger Daniel, men ved godt selv at besværgelsen ikke kommer til at virke. Der kommer et svagt hvidt lyd, og nærmest en udmattet pust fra tryllestaven. “Auch Daniel. Den kunne jeg virkelig mærke” siger Damir flabet. Daniel kan mærke hvor flov han bliver. Hvorfor kunne han ikke bare have sagt det ordentligt? “Vent, lad mig lige prøve igen. Det var bare et uheld” “Hvad? NEJ! Det var bare ærgerligt” udbryder Damir, mens han vifter hænderne i luften. “Er du bange for en lille flyvetur” kommer det fra Toby og Daniel går med. “Er du en lille fugl, bange for sin første flyvetur” siger Daniel. Han håber han kan bringe alt fokuset over på Damir, så han får chancen igen, uden det bliver pinligt for ham selv. Chris er gået med og det ender med Damir ikke har andet valg end at lade Daniel prøve igen. “Prøv at gøre det ordentligt denne gang” mukker han, og stiller sig igen klar. Bare rolig Damir, jeg har tænkt mig at gøre det ordentligt denne gang, tænker Daniel. “fliPENdo”. Et skarpt hvidt lys springer ud af staven, og vælter Damir ned i sofaen med stor kraft. Daniel kan ikke stoppe det selv glade smil der breder sig. “AV for helv-” brokker Damir, men begynder at grine. Daniel rækker sin hånd, og Damir lader sig trække op af den mørke sofa. “Bare vent Daniel, jeg får dig ned med nakken næste spil” “HA, som om det kan lade sig gøre. Så du kommer bare Damir” svarer Daniel og sætter sig så ned på tæppet igen, klar til næste runde.
Yderligere nominerede lektier i uge 5:
-
-
-

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Læs mere | Skriv en kommentar (0) | Skrevet: 22/02/2023 22:23 | Kategori: Lærerstaben

Ugens Stjerne og Lektie 4.88

Ugens Stjerne og Lektie
M. vikar, Salka Bechett
Kære studerende på Hogwartsschool.dk!
Da Andrea er på fravær måneden ud, så bliver det mig, Salka, der står bag opslaget de kommende uger! Men ikke desto mindre er det blevet til en ny uge, og vores lektiearkiv har set lektier fra forskellige brugere denne uge. Så tusind tak for det! Vores kære bananteam skal ikke kede sig, så det er godt, I sætter dem i arbejde!
Ugens stjerne | Alle elever som modtager karakteren fremragende, får automatisk 1 stjerne. Bedømmer retteren at den fortjener ekstra hyldest modtager den i stedet 3 stjerner. Er der ikke en finger at sætte på lektien, belønnes den med 5 stjerner. Point og Galleoner bliver uddelt følgende uge. Skulle der findes fejl i forbindelse med stjerneoptællingen, så kontakt Andrea.
Elev
Antal stjerner
Della
9 stjerner
Leah / Leon
5 stjerner
Yderligere stjernemodtagere i uge 4:
-
-
-
Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner
Ugens lektie | Hvert fag nominerer én lektie til ugens lektie, hvorefter lektieretterne stemmer om, hvem de synes bør være i top 3 af ugens lektie. Vinderen af ugens lektie er samtidig automatisk med i udvælgelsen af årets lektie, der finder sted ved årets udgang.
Leon
Flyvning
Leah
Astronomi
Della
Besværgelser
Leah | 6. årgang | Astronomi
Konvolutten var ankommet til morgenmaden, og resten af skoledagen havde den vejet tungt i Leahs taske. Afsenderen på bagsiden angav at det var fra hendes far, og hun vidste godt hvad det betød. Helt sikkert var det en lang og unødvendig fortælling om, hvordan han havde tilbragt juleferien med hans nye kæreste, i stedet for med hans datter. Ikke just læsning Leah havde lyst til at fordybe sig i, men ved sengetid, da nattehimlen havde sænket sig over den magiske skole, kunne hun alligevel ikke holde nysgerrigheden tilbage, hvorfor hun fandt brevet frem og begyndte at læse:

'Leah, min skat
Jeg håber du har haft en god juleferie på skolen, og at gaverne nåede frem til dig? Hvis du har haft bare en halvt så god ferie som mig, er jeg faktisk ret overbevist om at du må erklære dig tilfreds.'

Gaverne var nået frem; en halskæde med et kringlet hjerte i, som Leah aldrig helt forventede at komme til at gå med, og en blomsterdekoreret dagbog. Hun havde på fornemmelsen at farens nye kæreste, Evelyn, nok havde haft en finger med i spillet, og måske havde fejlbedømt at Leah altså var 17 og ikke 10. Blot endnu en grund til at det var svært at forene sig med tanken om at faren havde fundet en ny. Alligevel læste hun videre:

'Evelyn og jeg rejste jo som tidligere fortalt til det nordligste Norge, og jeg kan godt fortælle dig, vi har virkelig fået nogle spændende oplevelser med. Foruden det afslappende og hyggelige ved at være alene i en hytte i bjergene, så vi også en masse vilde og store dyr, som vi med god fornuft holdt os på afstand af, selvom de ikke just ville kunne blive kategoriseret i ministeriet eller noget!
Det mest imponerende var dog da vi den ene af aftenerne var så heldige at se polarlys inde fra hytten. Vi slukkede alt lyset, og lod os betage af de dansende grønne, blå og lilla lys på nattehimlen. Man skulle næsten tro det var magi, min skat, men det er det ikke! Efterfølgende undersøgte vi det, og det viser sig at polarlys opstår når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt. Hverken Evelyn eller jeg forstår helt logikken bag, men det var et fantastisk syn!'

Leah fornemmede hvordan en svag jalousi tog rod i maven. Hvad hun ikke ville give for at se polarlys. Det ville ikke kunne måle sig med nogle af de andre scenarier og landskabe, hun efterhånden havde fotograferet. I højere grad var jalousien nok også et ønske om at faren havde gjort mere for at være sammen med hende henover julen, men det var der ikke noget at gøre ved nu. Hun læste videre til afslutningen på brevet:

'Vi skal snart hjem igen, Evelyn og jeg, og vi har snakket om at ville have dig på besøg i påskeferien, hvis du er interesseret i det? Vi ved godt det egentlig er din mors tur til at have dig der, men du skal i hvert fald have tilbuddet!
Vi glæder os til svar fra dig,
- Far og Evelyn'

Det var næsten sygeligt hvordan hendes selvstændige far var gået fra et 'jeg' til et 'vi' i løbet af så kort tid, og selvom Leah ville ønske hun bare kunne være glad på hans vegne, var det virkelig svært, når hans prioritering var så åbenlys. Den nye kæreste kom først, derefter indfandt Leah sig blot. Rystende på hovedet pakkede hun brevet væk igen. De måtte vente med at få svar til senere.
Yderligere nominerede lektier i uge 4:
-
-
-

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Læs mere | Skriv en kommentar (3) | Skrevet: 15/02/2023 23:44 | Kategori: Lærerstaben

Professor søges

 

Áine har desværre valgt at sige tak for denne gang, og forlade sin stilling som professor i magiske spil og sportsgrene. Et flerstemmigt kæmpetak skal lyde, først for hendes arbejde som uddannelsesleder og senere som professor, vi kommer til at savne dig i staben.

 

Den ledige stilling det efterlader, skal vi selvfølgelig have besat af en ny professor. Er det er noget for dig at være sidens #1 jock og sørge for de ambitiøse quidditchspirer bliver ført godt gennem Hogwarts og kan begynde deres lovende karriere, når skolen er slut?

 

 

 

Som professor er det dit arbejde at opdatere lektioner, og at holde skik på mål og missioner til både elever og udgåede. Du er den altvidende boss på dit fagområde, og ansvarlig for de uddannelsesretninger og IG jobs, der er tilknyttet. Du også en vigtig del af vores professorstab, og vil indgå i samarbejdet om at udbrede sjov og spas til sidens brugere.

 

Som ansvarlig for magiske spil og sportsgrene fagene på siden, er du professor i flyvning og i sportskarrieren, og du har også det overordnede ansvar for at afvikle quidditchturneringerne. Lige nu er der fart på U17 spillerne, og dem skal du være klar på at guide.

 

Hvis det lyder som en tjans for dig, skal du sende en ugle til Morgan, hvor du forklarer hvad du kan bidrage med til stillingen.

 

Der er åbent for ansøgninger til og med tirsdag den 21. februar.


Læs mere | Skriv en kommentar (6) | Skrevet: 14/02/2023 12:27 | Kategori: Job

Ugens Stjerne og Lektie 2.88

Ugens Stjerne og Lektie
M. Andrea Bianchi
Kære studerende på Hogwartsschool.dk!
Det ser vist ud til, at mange elever allerede gik på juleferie i uge 2, for i lektiearkivet har vi ikke set andet end vindhekse og støv! Vi krydser fingre for, at I er lidt flittigere med jeres lektier resten af året - de kære lærerassistenter skulle jo nødigt kede sig!
Ugens stjerne | Alle elever som modtager karakteren fremragende, får automatisk 1 stjerne. Bedømmer retteren at den fortjener ekstra hyldest modtager den i stedet 3 stjerner. Er der ikke en finger at sætte på lektien, belønnes den med 5 stjerner. Point og Galleoner bliver uddelt følgende uge. Skulle der findes fejl i forbindelse med stjerneoptællingen, så kontakt Andrea.
Eulalia
1 stjerne
Nola / Raymond
5 stjerner
Cairstine / Wallace
3 stjerner
Yderligere stjernemodtagere i uge 2:
-
-
-
Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner
Ugens lektie | Hvert fag nominerer én lektie til ugens lektie, hvorefter lektieretterne stemmer om, hvem de synes bør være i top 3 af ugens lektie. Vinderen af ugens lektie er samtidig automatisk med i udvælgelsen af årets lektie, der finder sted ved årets udgang.
Eulalia
MDPoP
Nola
Besværgelser
Cairstine
FMMK
Nola | 5. rgang | Besværgelser
”Hørte du det?” Rocky rejste sig op fra sengen og gik hen mod vinduet, men der var ikke en eneste skygge at se på gaden. Men det var også London; enten var der kun larm eller også var det blot den larmende tavshed, der overdøvede den reelle larm.
Idet Rocky skulle til at sætte sig ned på sengen igen og læse videre på kusinens bud på næste vers til en sang, lød lyden af noget tungt falde og ramme jorden udenfor. Kusinen foretrak ikke en mine. ”Er du døv, Solána?” spurgte Rocky, og tjekkede vinduet igen. I stedet pustede Solána bare irriteret og skubbede brillerne ned på næsetippen. ”Det’ ikke noget. Bare læs videre på det, jeg har skrevet,” sagde Solána og fjernede den ene rødbrune lock væk fra ansigtet og fjernede ikke en eneste gang fokusset fra kladdehæftet. Uden at sige noget gik Rocky ud af værelset og udenfor til haven. Haven var nok det tørreste område, hun havde set i London. Græsset var gult og groede ikke, og den store sprækkede murstensvæg lå malplaceret i haven. Endnu en dag hjemme hos kusinen i det magiske nabolag i London.
En høj mand med strakt arm holdt stramt om sin tryllestav rettet mod de massive store sten foran murstensvæggen. Uden en tøven hævede han stemmen, ” deh-FOH-dee-o”, og en rå vrede skød igennem en sten. Stenen brækkede i million stykker og faldt ned på det gule græs. Luca var forpustet af vrede og lod ikke mærke til sin kusine glo nysgerrigt på ham.
”Hvad er du sur over?” Rocky trådte et skridt frem uden at overskride hans ”ødelægge-sten-uden-grund”-zonen. Fætteren vendte sig om, så det tykke krøllede hår bevægede sig blødt i sommervinden.
Han trak blot på skuldrene og kastede et blik hen over stenstykkerne fordelt lidt over det hele i haven - han manglede kun at destruere sit eget hus med Defodio. ”Ik’ for noget.” Noget familien Kravitz havde tilfælles var at bruge så få ord som muligt, og det gjorde situationen bestemt ikke bedre. ”Det egentlig bare Destiny, siden du insisterer så meget, stump” fortalte han så. Noget andet familien Kravitz havde tilfælles var at overgive på nul komma to. ”Jeg er på Sols værelse, hvis du gerne vil fortælle mere - og please stop med at ødelægge flere sten. Vi kan ikke skrive videre på den næste vers, når det eneste vi hører, er BAM, BAM og mere BAM.”
Det virkede ikke til at Luca fattede det, da Rocky vendte tilbage til huset, for han fortsatte atter med sin aktivitet. Hans problem. ”Bare lad ham være. Han kan fortsætte med at falde længere i det, han selv har ødelagt,” kom det fra Solána, da Rocky var tilbage på hendes værelse. Og sådan håndterede Kravitz alle deres personlige problemer.
Yderligere udvalgte lektier i uge 2:
-
-
-

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Læs mere | Skriv en kommentar (1) | Skrevet: 02/02/2023 00:10 | Kategori: Hogwarts

Ugens Stjerne og Lektie 1.88

Ugens Stjerne og Lektie
M. Andrea Bianchi
Kære studerende på Hogwartsschool.dk!
Vi har fået budt år 88 velkommen med en masse brandgode lektier - herligt! Lad os håbe, at resten af året har samme niveau af skarpe lektier!
Ugens stjerne | Alle elever som modtager karakteren fremragende, får automatisk 1 stjerne. Bedømmer retteren at den fortjener ekstra hyldest modtager den i stedet 3 stjerner. Er der ikke en finger at sætte på lektien, belønnes den med 5 stjerner. Point og Galleoner bliver uddelt følgende uge. Skulle der findes fejl i forbindelse med stjerneoptællingen, så kontakt Andrea.
Raymond / Zoe
5 stjerner
Wallace
13 stjerner
Othenio
11 stjerner
Yderligere stjernemodtagere i uge 1:
-
-
-
Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner
Ugens lektie | Hvert fag nominerer én lektie til ugens lektie, hvorefter lektieretterne stemmer om, hvem de synes bør være i top 3 af ugens lektie. Vinderen af ugens lektie er samtidig automatisk med i udvælgelsen af årets lektie, der finder sted ved årets udgang.
Wallace
Astronomi
Zoe
Botanik
Raymond / Othenio
MDPoP / MH
Zoe | 3. rgang | Botanik
Turen til drivhusene gik som sædvaneligt hurtigt, selvom det var tredje år med Botanik, var interessen kun vokset. Prøverne fra anden årgang, havde uden overraskelse, vist en manglende viden i samtlige fag. Til Zoes forældres store skuffelse, desværre. Skridtene var lette, i hvad der lignede gadedrengehop og smilet var stort. Håret var bundet stramt i en hestehale, så det ikke kom i vejen eller blev viklet ind i en plante. Solen var gemt bag skyerne, der havde fyldt himlen hele morgnen, men netop som drivhusene kom til syne, brød solen frem. Havde det ikke været perfekt i sig selv, var dagens plante, fuldstændig tilrettelagt hende og fremtvang endnu et stort smil. De sorte stilke, med hvide blomster for enden, blev genkendt med det samme. Moly!, begejstringen var tydelig, end ikke professoren kunne lade vær med at smile.

Da alle var samlet, begyndte hun dagens lektion. "Dette er en Moly, den bruges som ingrediens i blandt andet Wiggenweld eliksiren" startede professoren, mens potten blev sat på borden foran eleverne. "Wigge, hvad for en fisk?" hviskede Elliott, der havde sneget sig op ved siden af Zoe. "Shh!" kom det lavmælt, mens pegefingeren blev ført op for munden. Et lille smil bredte sig, inden fokusset igen blev lagt på undervisningen. "Tag ikke fejl af dens størrelse, planten er en kraftfuld ingrediens i flere eliksire, der har healende effekter", alvoren var tydelig i stemmen. De blå øjne studerede planten, der stod flere steder hjemme i Allaire.
"Hvad er det der lugter?" forstyrrede Elliott igen bagfra, denne gang noget højere. Zoe fniste lavt, inden hun vendte sig mod sin ven. "Det kan ikke være Molyen, den har ingen duft" forklarede hun og sendte et skævt smil mod ham. Et øjeblik stirrede han forvirret tilbage, inden øjenene blev smalle og næsen rynket. Det må være Darius, jeg så han sprang badet over tidligere", beskyldningen blev efterfulgt af en kort latter, der hurtigt blev gengældt af hende. "Ja eller måske dragemøget, det har været varmt de sidste par dage" svarede hun og puffede let til ham med skulderen. "Frk. Allaire og Hr. Birtwistle, er der noget i vil dele med klassen?", professoren stod foran dem, med munden spids. De rystede på hovedet stille og idet hun var drejet om på hælen, sendte Zoe ham et bebrejdende blik. Elliott trak uskyldigt på skuldrene, dumrian tænkte hun og vendte øjnene tilbage på planten.
Yderligere udvalgte lektier i uge 1:
- Othenio, Mugglerstudier
-
-

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Læs mere | Skriv en kommentar (0) | Skrevet: 26/01/2023 23:53 | Kategori: Hogwarts