Ny lærer i Forvandling søges

Daphne har valgt, at træde af som lærer i Forvandling. Det er en meget sørgelig nyhed, selvom hendes valg har været på grund af tidsmangel - Det er vi meget kede af og vi håber selvfølgelig Daphne god vind fremover - Men når dette er sagt mangler vi en ny lærer til Forvandling. Så, hvis du er en mester i dette fag og har et udbredt kendskab til netop dette fag skal du blot udfylde disse krav:

Krav:
- Man skal være aktiv på siden
- Man skal kunne stave og være god til grammatik og tegnsætning
- Man skal have en stor viden om Harry Potter universet
- Man skal have en større viden om det fag man vil have

Du skal derefter sende en ansøgning med overskriften ”Lærer – Forvandling” i en ugle til Controller.
I din ansøgning skal du udfylde dette:
- Informationer om dig selv IRL (alder, viden om siden/HP)
- Din viden om faget
- Et eksempel på en lektion, til eleverne
- Et eksempel på et eksamens spørgsmål med 3 svar
- En begrundelse med hvorfor vi skal vælge dig, over de andre.

Deadline: 26. januar klokken 17:00

Vi håber, at se en masse ansøgninger!

Med Magiske Hilsner,
Administrator- og lærerteamet

Læs Mere Her | Skriv en kommentar(22) | Skrevet: 23/01-12 19:58

Ny lærer i Eliksir søges

Efter noget tid som både overhoved og lærer har Phoebe, vores lærer i eliksir, valgt, at vælge lærer-stillingen fra. Det har været en glæde, at have hende her i lærerstaben, men nu da hendes post er ledig skal vi have endnu en lærer til, at fylde den ud. Så hvis du er en mester med gryder og ingredienser kunne dette måske være noget for dig. Du skal blot udfylde disse krav:

Krav:
- Man skal være aktiv på siden
- Man skal kunne stave og være god til grammatik og tegnsætning
- Man skal have en stor viden om Harry Potter universet
- Man skal have en større viden om det fag man vil have

Du skal derefter sende en ansøgning med overskriften ”Lærer – Eliksir” i en ugle til Controller.
I din ansøgning skal du udfylde dette:
- Informationer om dig selv IRL (alder, viden om siden/HP)
- Din viden om faget
- Et eksempel på en lektion, til eleverne
- Et eksempel på et eksamens spørgsmål med 3 svar
- En begrundelse med hvorfor vi skal vælge dig, over de andre.

Deadline: 26. januar klokken 17:00

Vi håber, at se en masse ansøgninger!

Med Magiske Hilsner,
Administrator- og lærerteamet

Læs Mere Her | Skriv en kommentar(22) | Skrevet: 23/01-12 01:30

Ugens lektie, uge 3

Så har vi fået afsluttet endnu en uge kære elever, men antallet af nominerede lektier til Ugens lektie toppede dog ikke helt. I alt blev der tilmeldt 4 lektier, og ud fra dem er der blevet fundet tre vindere. Vi håber på at se mange flere nominerede lektier i næste uge - men her kommer de tre vindere altså:

På en 3. plads har vi Oakley fra Ravenclaw kollegiet med sin lektie i Besværgelser - han vil modtage 5 points & 20 galleoner:

Oakley pakkede hurtigt sine ting sammen. Han kiggede hurtigt over sit bord, for at sikre sig at han ikke havde glemt noget. Han gav et kort nik, som et farvel, til Gina da han forlad klasseværelset. Det havde været den sidste time på dagen, og Oakley var ekstrem træt. Han ville mest af alt bare ned i opholdsstuen, og smide sig i sin seng. Men han vidste desværre godt at der var lang vej fra her og nu, til at han kunne lige sig i de behagelige bløde lagner. Man kunne nærmest høre dem skrige og tigge om nogen de kunne omslutte sig om. Han smilte kort ved tanken, før han smed den fra sig. ”Lektier først!” mumlede han.
Han gik ned af den lange korridor, og valgte at dreje ind lidt før alle andre. Han nød ikke at gå i store grupper hvis der var for mange han ikke kendte. Man følte at det var lidt… Akavet, da man som den eneste ikke snakkede med nogen, men bare gik der med hovedet nede i jorden. Han havde retning mod biblioteket. Der var der ikke mange der valgte at bruge den her korridor. Det kunne ses tydeligt på de støvede rustninger, og de rustne dørhåndtåg til flere lokaler. Vent… Hans skridt blev langsommere, og hans vejrtrækningen lavere. Han kendte ikke der her sted. Han stoppede brat op, og kiggede sig omkring. Korridoren delte sig i to, en til højre, og en til venstre. I midten hang et maleri, med en kvinde. Hendes smil virkede ondskabsfuldt og drillende på samme tid. Hun nedstirrede Oakley. ”Faret vild, er vi?” spurgte hun, hende stemme hæs, med en latter følgende kort efter. Ikke den venlige af slagsen.

’Slap af Oakley. Det skal nok gå,’ peb den lille stemme der gemte sig i hans hoved. Oakley vidste jo godt at der ikke fandtes farlige monstre på slottet! Vel…? Han gik med hurtige nervøse skridt, ja småløb rent faktisk, hen af det lange stengulv, hvert skridt med et lille ekko. Ud over flammens gnitren fra de omkringliggende lanterne, og hans skos ekko, var det de eneste lyde. Han kiggede sig nervøst over skulderen, i den tro at nogen, eller noget fulgte hvert skridt, og bare ventede på det rette øjeblik. Det korte øjeblik hvor han ikke kiggede, hvor han slappede af. Hver muskle i hans krop afventede anspændt, mens han gik, hurtigere og hurtigere hen af det stenbelagte gulv.
Han stoppede. Han var kommet til en blindgyde, med endnu et maleri, denne gang af en mand. Oakley tog sig ikke tid til at kigge på detaljerne. Det var lige meget. Den blindegyde betød at han skulle vende op, og bruge længere tid i den uendelige lange korridor. Han besluttede sig for at tage chancen, og gik hen til den nærmeste dør. Han ville ikke bruge et minut mere i den her korridor. Han holdt kort på håndtaget, og kunne mærke den kolde rust, under sine lange fingre. Han greb hårdt fat, og åbnede hurtigt døren, for at slå den hårdt op, og træde ind i et nyt rum. Et lag af støv fløj op, og han trak tryllestaven, efter at havde givet slip på dørhåndtaget. ”Lumos!” lød det fra Oakley, stadig meget nervøs. Han lavede en hurtig bevægelse med hånden. Lyset fra hans stav bredte sig i rummet. Han stod i et gammelt lagerum. Han smækkede hurtigt døren i, og kiggede sig omkring i det støvede rum.
Han orienterede sig. Det var et stort lokale, med en masse ting. Hvad der nok havde startet med at være et normalt-ligene depot havde igennem tiden forvandlet sig om til bunker af tilfældige ting og sager, det meste bøger. Han begyndte at løbe, for at finde en vej igennem stakkene af bøger, tøj og meget andet. ’Ingen grund til panik. Bare tag det stille og roligt’ sagde hans stemme inde i hans hoved, hans krop sagde tydeligt anet. Han stoppede sig selv. ”Slap af!” sagde han, lukkede øjne og tog en dyb vejrtrækning. Han åbnede dem igen, og begyndte stille at gå videre igennem stakkene af rod. Han kiggede til højre og til venstre, og så bøger der så meget gamle ud, nok til at vindpust ville forvandle hele bogen til støv, så let som ingen ting. Han rettede hovedet op igen. For 10 minutter siden havde han siddet i klasseværelset og fulgt interessant med i timen. Og nu var han på flugt igennem et gammelt lager, med det der føltes som om at hans liv var på spil. Han blev alt for let nervøs og måtte huske at tage nogen kursuser eller noget for at få mere ro over sig selv. Han stoppede op.
Der bredte sig en unaturlig stilhed i det store lokale. Hans greb om den sorte stav strammedes, og han holdt den nu klar i en forsvars position. Han hørte en klikkende lyd… Han vendte sig om, og stivnede. Foran ham stod en edderkop på størrelse med et menneske. Han havde aldrig i sit liv forestillet at møde sådan en, og da slet ikke på Hogwarts! Han vendte sig om og satte i løb. Han måtte væk. Edderkoppen var ekstrem farlig. Edderkoppen blev tydeligvis ophidset af de hurtige bevægelser, og hvad der måtte være et skrig bredte sig fra dens kæber.

Han løb så hurtigt benene kunne bære ham, og han kunne tydeligt høre bunker bliver væltet, da edderkoppen prøvede at formane sig frem. Han mærkede noget vikle sig om sine fødder og faldt. Edderkoppen havde selvfølelig spyttet sit net ud, og det havde nået Oakley. Han landede på gulvet med et hårdt plask, luften slået ud af ham. Edderkoppen nærmede sig, og Oakley formåede at trække vejret igen. Panisk rette han tryllestaven mod Nettet. ”DIFFINDO!” lød det højlydt fra ham. Han så, hvad der lignede en flamme, blive skudt ud og ramme nettet for så at dele det i to. Han havde lige udført den besværgelse han havde været i tvivl om for ikke så lang tid siden, uden besvær. Han kom forbløffet på benene, men edderkoppen er allerede nær ham igen. Han retter staven imod den, og siger den eneste besværgelse han har på hjernen lige nu. ”Diffindo!” Edderkoppen viger tilbage, blod siver ned af det venstre forreste ben. Besværgelsen kunne ikke blot skære ting over, men også skære i kød. Det tog ham et sekund at tænke over det, før han løb videre.
Han så toppen af en dør bag en bunke. Edderkoppen havde kommet sig over sine midlertidige smerter og var nu på jagt efter Oakley igen. Han drejede panisk om hjørnet, og stoppede så op. Døren stod foran ham, men der var opsat kæder på. Han vendte sig om, og kiggede efter en anden udgang, men han var fanget. Edderkoppen havde tilsyneladende også opdaget dette, og den stoppede. Oakley rettede staven mod de bunker nær edderkoppen. ”Molestero!” udtalte Oakley, og bogen brudte i brand, men slukkede sig selv kort efter. Edderkoppen trak sig hen mod en anden bunke, men Oakley fortsatte. ”Molestero! Molestero!” Xeniya havde lært ham at det var den første udgave af Diffindo, men den kunne kun få små ting til at gå i stykker. Brugfuldt. Han havde nu fået edderkoppen langt nok væk til at fokusere på døren et kort øjeblik. Han pegede staven på kæderne, og sagde de gyldne ord. ”Diffindo!” Kæden brudtes. Han slyngede døren åben, tråde ud på den anden side og lukkede lettet døren igen. Diffindo var latinsk for at åbne, hvilket Oakley ikke havde forstået før nu. Men besværgelsen havde lige åbnet en dør til hans frihed.

På en 2. plads har vi Xeniya som også er fra Ravenclaw kollegiet med sin lektie i Besværgelser - hun vil modtage 10 points & 30 galleoner:

Lektie: ’Diffindo’ tænkte Xeniya. Den havde hun ikke rigtig hørt om før – eller det havde hun selvfølgelig, men ikke på samme måde som hun kendte til mange andre besværgelser som de simple ’Lumos’, ’Alohomora’ og andre af disse virkelig nyttige besværgelser!
Da prof. Dare fortalte hvad besværgelsen handlede om, tænkte hun sig hurtigt om. Hvorfor havde hun ikke hørt om denne besværgelse før, eller haft kendskab til den før? Hun kunne i hvert fald sagtens komme i tanker om situationer hvor denne besværgelse havde været enormt nyttig. Hun slog hurtigt tanken fra sig igen, og begyndte at studere Diffindo i Besværgelsesbogen.
Xeniya havde valgt at blive i klasselokalet efter times afslutning, fordi de alligevel havde fritime, og hun kunne ligeså godt komme i gang, så hun kunne blive færdig og koncentrere sig om quidditch de følgende dage. Der var jo en kamp i weekenden, som de helst SKULLE vinde – det var nemlig mod Gryffindor.
Hun så i bogen, at der ikke var vildt meget information om denne besværgelse, men da hun lidt længere nede på siden så, at ordet ’Diffindo’ var latin og betød ”at åbne”, samtid med at prof. Dare lige havde fortalt at denne besværgelse blev brugt til at skære ting op med, var det ikke svært at regne ud hvorfor der ikke var vildt mange informationer – det gav lidt sig selv hvad den kunne mente Xeniya i hvert fald.
Lige i det hun kunne tyde ud fra det der rent faktisk stod, kunne denne besværgelse altså skære MEGET forskelligt materiale op – det kunne hun se da der var angivet eksempler i bogen.
Hun kiggede kort op fra pergamentet og bogen, kun for at konstatere at hun var absolut alene i lokalet. Det var nok godt nok tænkte hun, og begravede igen sit hoved i bogen. Det var nu alligevel spændende læsning, men det syntes hun nok mest fordi hun var klar over hvor nyttig denne besværgelse rent faktisk kunne være i nogle situationer. Eksemplerne var fx bogomslag, kæder – jern ville Xeniya nok skyde på så. Reb, men magiske. Det var altså ikke kun fysiske opsprættelser denne besværgelse kunne. På et eller andet plan kunne den også bryde en magisk forbandelse/besværgelse, men det var muligvis kun når det var i forbindelse med noget der skulle skæres over, så at sige. Ellers var det vel ikke muligt – det var jo ikke en forbandelses-fjerner-besværgelse.
Xeniya smilede lidt da hun tænkte det ord, for det var da ved Gud ikke et ord det der – men det var lige det hun tænkte i situationen, for at få på plads i hovedet hvad den kunne denne Diffindo besværgelse. Den kunne også knuse is på vand – altså skære is op!
Endnu engang kiggede Xeniya op, og tog sig selv i at hun jævnligt gjorde det egentlig, og uden helt at vide hvorfor. Da hun var alene var hun ret ligeglad med hvordan og hvor hun sad og skrev og tænkte, derfor valgte hun at sætte sig op i vindueskarmen og tænke over en situation hvor hun havde siddet fast i en djævleslyngel – eller rettere sagt! Hendes hår havde siddet fast og jo mere Xeniya havde bevæget sig jo mere af hendes hår havde den slugt! Ergo. Man skulle aldrig prøve at rykke håret til sig igen, var hendes konklusion efter den episode. Det var engang hvor en tidligere elev (Helene) og Night (der åbenbart ikke havde bestået alle sine eksamener, for hun var ikke længere på samme årgang som Xeniya) og så selvfølgelig hende selv, havde fået den opgave at skrive om djævleslyglen. De var gået i drivhusene i en fritime de havde, og da Xeniya fik håret i klemme, gik hun lidt i panik, og det samme gjorde de andre egentlig også! Den eneste løsning de lige havde dér, var at klippe Xeniyas hår af i den side det sad fast! Derfor rendte Xeniya rundt i en måneds tid, med underligt hår – hun havde aldrig haft sit hår til at være så meget sat op som i den periode. Hun kom nu til at tænke på om denne besværgelse ikke kunne have været brugt mod planten? Den ville vel blive været skåret op, som alt andet hun havde læst i eksemplerne i bogen? Altså selvfølgelig hvis den der udførte den, kunne mestre besværgelsen. Hun vidste godt at Djævleslyglen lige, havde lidt sit eget liv og nogle andre regler end så meget andet, men hvis Diffindo kunne skære magiske reb op, kunne den vel også klare en lille plante?
Hun rystede lidt på hovedet og opdagede at hun sad og smilede lidt over episoden. Det var noget hun kunne grine af nu – men lige i situationen havde hun faktisk været i panik.
Hun så nu igen ned i bogen og læste sig frem til, at Diffindo var afledt af den besværgelse der hed Molestero, som så var den første udgave af Diffindo besværgelsen. Molestero var som navnet også antyder en ødelæggelsesbesværgelse. Dog kunne den kun ødelægge mindre genstande! Det var sikkert derfor Molestero var blevet erstattet af Diffindo, da besværgelserne på sin vis har ens ’skade’ og kan nogenlunde samme ting.
Mens Xeniya sad med fødderne plantet i vindueskarmen, og pergamentet på en bog på benene, og skrev de informationer hun havde fundet ned på pergamentet, sad hun og tænkte på hvordan hun kunne øve sig i at udføre denne besværgelse. Efter hun havde skrevet det ned som hun anså for at være vigtigt til denne opgave, så hun ud af vinduet. Hun tænkte stadig på hvad hun lige skulle gøre for at øve sig på besværgelsen, og kiggede derfor ud for at se om der tilfældigvis var noget derude hun kunne øve sig på. Opslugt af sine egne tanker havde hun ikke hørt døren gå, og hun kunne pludselig bare fornemme at nogen stirrede på hende. Med et chok – enten fordi hun kunne fornemme den stirren, eller fordi hun vækkede sig selv af sine tanker, vendte hun hovedet ud mod rummet for at se hvem det var. Det var Destery der tilfældigvis (troede hun) var kommet forbi.
”Hej” sagde hun og smilede lidt overrasket til ham. ”Hvad laver du her?”. Han smilede også til hende, og svarede så ”Jeg skulle egentlig bruge dig til noget, men kan se du har gang i noget – og så skulle jeg se om jeg havde glemt en bog her!?”
Xeniya så sig lidt omkring efter bogen men vidste ikke hvilken bog, og uanset hvad kunne hun ikke se nogen bog. Hun rystede derfor bare på hovedet og Destery nærmede sig hende. Han satte sig op i vinduet til hende på samme måde som hende, bare overfor, og spurgte så ”Hvad kiggede du efter?!” Og pludselig gik der et lys op for Xeniya! For det første var han jo et år ældre end hende og kendte sikkert alt til denne besværgelse og for det andet havde han All Stars sko på! Med snørrebånd! Hun smilede derfor stort og svarede så ”Kiggede egentlig efter noget jeg kunne skære op – men det er lige meget nu. Nu har jeg dig” Hun havde lige været så glad, men skiftede hurtig til alvor da hun lige genlød i sine egne ører hvad hun havde sagt – også fordi hun så at han så ret underlig ud i ansigtet – en smule skræmt, hvilket hun jo godt kunne forstå nu. Hun strakte derfor en arm frem og aede ham lidt på knæet, mens hun stille prøvede at grine lidt. ”Det var virkelig forkert sagt! Jeg mener bare. Jeg har om den her besværgelse – Diffindo! Den kender du da ikke? Kunne du evt. ikke hjælpe mig med den, hvis jeg virkelig ikke kan? Og jeg så lige du havde snørrebånd i dine sko, og tænkte at det vel kunne bruges at øve sig på?” Hun så på ham for at se hvordan han reagerede. Hun måtte indrømme at han så ret så lettet ud, da hun forklarede ham hvad hun mente, men det kunne hun egentlig godt forstå. Han nikkede som om det kunne man

Læs Mere Her | Skriv en kommentar(10) | Skrevet: 22/01-12 20:01

Ny lærer i Astronomi!

Efter, at have læst mange gode ansøgninger er der iblandt dem fundet den lærer, der skal overtage Lailas post som lærer i Astronomi. Det er mig en glæde, at kunne byde Ciara Horton velkommen i lærerstaben - Hun vil nu blive jeres lærer i Astronomi fremover.

Tag godt imod hende i klasseværelset!

Med Magiske Hilsner,
Administrator- og lærerteamet

Læs Mere Her | Skriv en kommentar(17) | Skrevet: 22/01-12 20:00

I den dunkle storsal, sad eleverne presset sammen omkring de høje majestætiske blå flammer der buldrede blidt i mørket. Elever og lærer sad spændt og ventede. Dagen var kommet. Det var nu at flammerne skulle bedømme hvem fra hvert kollegium der skulle kæmpe om pokalen. Efter få minutters tryggende stilhed, skete det. Med et brag blev salen lyst op af de blå flammer, og en sky af aske blev skudt ud fra pokalens indrer. Langsomt dalede en lap papir ned, og landede blødt i Fillip Taleswodds rynkede hånd. Lidt efter skete det igen. Flammerne skød endnu engang et lap papir op, og gentog processen ydeligere 2 gange, før dens flammer slukkede. Fillip foldede langsomt papirene ud, og begyndte med en rolig stemme at læse de udvalgtes navne op.

"FOR GRYFFINDOR... Nicodemusia Beaut!". Der lød en vild jubel fra Gryffindor bordet, men efter et vredt blik fra Fillips side bleve salen ramt af stilhed endnu engang.

"FOR HUFFLEPUFF.... HARRYDRACO LUPUS!" navnet blev efterfulgt af endnu et bifald.

"FOR SLYTHERIN.... RYLAN RODRIGUEZ!". Jubel og stilhed.

"OG SIDST.... FOR RAVENCLAW.... VALENTINA McFERREN!" efter det sidste navn lod Fillip alle kollegierne juble over valget af deres repræsentant.
Deltagerne var blevet valgt. Nu skulle de kæmpe.

//TILLYKKE ALLE DELTAGERE. DET HAR IKKE VÆRET NEMT AT UDVÆLGE JER, OG JEG HÅBER I VIL KÆMPE FOR SEJER!
Kh. Moderator

Læs Mere Her | Skriv en kommentar(27) | Skrevet: 20/01-12 16:11