Bananer søges!

Så søger vi i den grad LA'er igen!

Alle der har interesse i, at hjælpe med at få rettet lektierne der ligger i de forskellige fag, skal meget gerne sende en ansøgning i min retning, for vi har virkelig meget brug for hjælp blandt lærerne.

Især i Spådom virker det til, at de nuværende LA'er ikke føler sig hjemme, men også bare til alle andre fag. Alle med interesse i at kunne hjælpe med at få siden til at køre, kan bruges, da der af og til er meget travlt. Det kommer også allerede igen i 2. uge på årgang 41. Hvis ikke allerede uge 1, da det kribler i alle de skønne elevers små fingre, for at lave lektier! Og af og til kniber det for lærerne selv at følge med. Dette er et rigtigt godt tegn, da det er tegn på aktivitet :)

For at siden skal kunne fungere, og eleverne fortsat skal motiveres til at lave lektier, ønskes det også, at eleverne får en god og forholdsvis hurtig feedback, så de kan bruge kommentarer til lektierne i den efterfølgende uge! :D

Der er ikke mange krav som Lærerassistent. Det er dog et krav at man har nogenlunde styr på stavning og grammatik, da man kommenterer på andre menneskers 'arbejde'.

Derudover er det et krav at man kan være objektiv og imødekommende, samt kommunikere pænt til og med andre brugere på siden. Også selvom man måske ikke er de bedste venner ellers.

Det ses gerne, at du har været på siden i mindst et HS-år, og meget gerne også har lavet lektier på siden, så du ved lidt om, hvad en feedback skal indeholde. Dette er heller ikke direkte et krav, men som sagt er det noget vi gerne ser.

Jobbet som LA er udelukkende en hjælp til at få siden til at fungere, og det kan være en fordel, hvis man senere søger et job som professor. Det er dog ikke afgørende.

Det er ikke et job man kan spille på, sin karakter er, men udelukkende en hjælp for siden, og som sagt ikke noget der har med din bruger at gøre.

I din ansøgning bedes du skrive om, hvorfor du gerne vil have jobbet. Hvad er din motivation til dette?

Derudover skal der selvfølgelig også være en feedback til nedenstående lektie, samt en vurdering af lektien. Se under "Kom godt i gang", efter hvilke karakterer der findes, hvis du er i tvivl :)

Lektien ser voldsom ud, men den er i høj grad gennemtænkt i forhold til at være en ansøgningslektie, til jobbet som LA. :)

Lektionen

Fag: Spådom

Årgang: 5. årgang

Uge: Uge 1

Overskrift: Tydninger

Ugens emne: Farver

Professoren var mere eller mindre helt opslugt af sine ugler han havde fået igennem sommeren, det var ikke små ting han havde fået. Han hørte en knirken og lemmen gik op. Han vendte blikket hen imod den og så toppen af en blåhåret ung mand, der kom op. Han løftede det ene øjenbryn og kiggede på håret og så storsmilende på ham. ”Der er vidst nok en der har fået ny hårfarve var Mr. Davidson.” Et kort grin kom over hans læber og han rejste sig op fra stolen. Han bevægede sig lidt rundt i lokalet inden han bevægede sig over til vinduet og åbnede det. ”Velkommen til jeres U.G.L.-år. I år har vi en masse vi skal nå, så jeg håber I er klar på det. Det bliver et hårdt år, men I kommer til at lære en hel masse.” Han kiggede på dem og sendte dem et skævt smil. ”Vi starter stille op med at I lærer noget om farvers betydning. Farverne er gennemgående tema for hele året, så lad os endelig starte.” Han satte sig op i vindueskarmen og kiggede på hver enkelt af dem. ”Bare find fjerpennen frem og begynd, eller sæt jer sammen og snak” Han nikkede lidt for sig selv og lod et enkelt blik glide over på Mr. Davidson og rystede lidt på hovedet.

Lektien:

Fortæl om mindst 6 farver, hvad betyder farverne?

Har de nogen bestemt mening?

Fortæl om dit nuværende tøj, hvad udtrykker farverne? Har dit tøj valg noget at gøre med hvordan du er som person pga. farverne?

Husk kildeliste :)

Elevens lektie

//Elev: Pige, Hufflepuff, Fuldblods//

Andrea var en forholdsvis genert pige. Hun gik på Hufflepuff sammen med sin bedste ven Matt. De havde kendt hinanden i 4 år, og var nu begyndt på deres 5. årgang. Togturen fra London havde været god, for hun havde talt en masse med mange af de venner hun havde fået sig, gennem disse år på Hogwarts. Egentlig havde hun mindst en ven på alle de andre kollegier. Endda på Slytherin, selvom man ikke skulle tro det. Men hendes bedste ven var jo Matt, som også var en grævling. Det gode ved ham var, at hun kunne være helt sig selv uden at han tænkte noget mærkeligt om hende. Hun havde altid været ligeglad med andres meninger, men eftersom hun var blevet ældre betød det alligevel mere og mere, hvordan man fremstod overfor andre. Man skulle være helt rigtig, og se helt rigtig ud, og Matt havde oplevet det samme hos drengene. ”I guder, hvor er det godt, at vi for det meste skal bære uniformer”, sukkede Andrea.

Matt og hun spillede også quidditch sammen. Ham som basker og hun som angriber, og også her var det dejligt bare at kunne være sig selv. Her havde hun tilladt sig selv, at være præcis som hun fandt det passende. Ikke gå op i makeup, at have de rigtige krøller eller det mest perfekte glatte hår, eller det smarteste tøj fra Madam Malkin eller endda fra mugglernes verden. Man skulle ikke have den rigtige hudfarve eller hårfarve for at være noget værd. Faktisk var quidditch en befrielse, når man som hende gik mere op i denne sport, end hvordan man ellers fremstod.

Det var første dag efter sommerferien, og hun havde derfor haft en følelse af, at hun hellere måtte gøre noget ekstremt, for at kunne følge med de andre elever, så hun ikke følte sig udenfor eller blev ignoreret, og derfor havde hun, på trods af sin uniformkappe, valgt noget smart tøj indenunder, selvom ingen rigtig skulle se det.

Andrea havde valgt at tage et par stramme mørkeblå jeans på. De var så stramme og ubehagelige det første del af dagen, at hun flere gange havde overvejet at skifte til noget mere afslappet. Derudover havde hun en rød tætsiddende top på. Den havde tynde stropper og fremhævede hendes figur. Der var intet galt med hendes krop, men hun havde ikke behov for at vise den. Hun gik ikke op i hvordan hun så ud, eller hvordan andre så ud. Så længe man var sød, og hjalp dem der havde problemer, og ellers arbejdede lidt for at få gode resultater, så var alt andet næsten lige meget. Matt havde det på samme måde, og det var blandt andet det, der gjorde ham så unik. Uden over toppen, havde hun taget en lang cardigan på. Det var dog mest for hendes egen skyld, fordi hun elskede den bløde fornemmelse mod huden. Og så kunne den måske også dække hende lidt, i det ellers ubehagelige tøj.

Matt og Andrea gik fra frokost op til spådom. Et fag Andrea havde lidt svært ved, men som hun på en eller anden måde også beundrede. Hun synes teorien var meget spændende, men det var nok mest som en slags overtro, mere end noget hun fast troede på. Hun havde ikke oplevet en spåkone/spåmand, der kunne bruge teorien i praktisk, men ellers var det meget spændende. Derudover mente hun nok, at hvis man var seer, så var det noget man var født med, og ikke noget man alligevel kunne lære, hvis ikke man besad genet.

Adam Davidson var netop trådt op til spådom. Han var en løve, og Hufflepuff havde indtil nu ikke haft timer med Gryffindor denne dag, så hun havde ikke set hans hårfarve, men den var i hvert fald blå, hvilket gav hele klassen noget at snakke om, og Andrea fnisede sammen med Matt over det. Selv var hun helt lyshåret, og der var ikke noget specielt over det.

Kort efter introduktionen af årets tema, informationen om, at det nu var deres UGL-år. Et år der egentlig betød en del for mange eksamener i forhold til, hvad man gerne ville være senere i livet. Lige spådomsfaget havde ikke så stor betydning for hendes drømme, eftersom hun ønskede at være Healer, men faget var nu meget hyggeligt ind i mellem alligevel.

I dag og resten af året skulle de have om farver. I dag var det mest en introduktion til farvernes betydning. Og de skulle snakke sammen eller skrive om mindst hele 6 farver. Det gav Andrea lidt stress, for det kunne hun bestemt ikke nå, på den ene sølle time, de havde i spådom i dag. Hurtigt fandt hun dog sin spådomsbog frem, for at finde ud af, hvad der stod om farverne hun havde valgt.

Rød, gul, blå, grøn, lilla og hvid, havde hun tænkt på, og hun startede derfor bare med rød. Den farve som langt de fleste nok ville have med i deres opgave, og endda nok også som den første farve.

”Rød”, skrev hun ned på pergamentet, inden hun kastede sig over læsningen. Idet samme hun kastede et blik hen over siden, tabte hun underkæben, hvor efter hun støttede sine albuer på bordet, og lod sit hoved dumpe ned i hænderne foran sig. Forsigtigt rystede hun opgivende på hovedet, mens hun sukkede, og vendte hovedet over mod Matt.

”Matt”, hviskede hun. ”Hvordan skal vi nå alt det? Jeg har slået op under rød, og bare herunder, er der forskellige overskrifter. Hør her… ”Hvad gør farven for dig”, ”Flere betydninger”, ”Farvens nuancers betydninger”, ”Farvens påvirkning”, ”Symbolik”, ”Påvirkninger”, ”Associationer” og ”Forskellige facts”. Det er alt for mange overskrifter man skal igennem for én farve bare. Og så skal man igennem 6 farver.” Hun sukkede igen. Matt havde hørt efter hvad hun sagde, og så ud som om, han også mente det var meget. Som en ren refleks rakte han ud, og gned hende akavet lidt op og ned af skulderen i et forsøg på at trøste, men inderst inde, vidste han heller ikke lige hvordan de skulle nå det.

”Bare… begynd, en efter en” forsøgte han, og vendte sig mod sine egne pergamenter. Kort efter vendte han sig om mod hende. ”Hvad med, at vi tager 3 hver, og så kan vi snakke om det bagefter?”. Andrea løftede hovedet, nikkede og smilede til ham. Smilet var stadig en smule opgivende, men der var vidst ingen udvej. Selv med 3 farver, havde hun travlt nu.

’Den røde farve har flere betydninger. Også modsatrettede betydninger, set i forhold til konteksten. Personligt kan den øge selvtilliden, generelt står farven for styrke og vedholdenhed. Det er også en fysisk farve i forhold til lyst, lidenskab og begær, men det er ikke rigtig kærlighedens farve, som den ellers symboliseres med. Kærlighedens farve er mest farven pink. Derfor er den røde farve mere den fysiske påvirkning, mens den pink farve, genkalder sig den følelsesmæssige påvirkning, i form af kærlighedens farve. På den modsatte side står farven rød, også for vrede og aggression.

Hvis der er for meget rødt omkring os, kan vi derfor også blive for irriterede, mens for lidt rød kan gøre os alt for forsigtige og bange.’

Andrea holdt en lille pause, mens hun læste hvad hun havde skrevet. Det var vist ret meget, hvad hun behøvede i forhold til mennesker generelt. Men da hun læste videre, så hun et afsnit om kultur, og dette fandt hun også interessant, og skrev derfor en mindre overskrift på papiret:

Kultur

'I de østlige kulturer betyder den røde farve glæde. Især når den sættes sammen med hvid. Derudover er rød en meget ceremoniel farve i især Kina, hvor den bruges som farve på bryllupskjoler. I Indien er det det samme, da det her står for renhed’

Da Andrea havde skrevet dette, kastede hun et blik hen over siden i bogen, og besluttede sig for, at det måtte være det mest relevante for denne farve. Det var nogle ret sjove facts der var beskrevet, men ikke noget var relevant for hende.

Hun trak lidt ud i sin kappe, for at se hendes trøjes farve, for den var rød. Den var nok over i det mørkere rød, bordeauxrød. Hun så ned på siden igen. Af de forskellige rødlige nuancer, var den nok mest ”mørkerød” eller ”rødbrun”. Da hun havde læst ganske kort, hvilke adjektiver der beskrev disse to farver, fnøs hun og rystede på hovedet. Hun var ikke spor maskulin i det, syntes hun selv. Hun var ikke fuld af følelser eller gik så meget op i sig selv som langt de fleste piger på hendes alder, og hun kunne godt lide quidditch, men det var ikke maskulint, som den rødbrune farve ellers ville betyde. Hun rystede bestemt på hovedet, inden hun så de beskrivende ord for mørkerød. Lederskab, var i hvert fald ikke hende, da hun mere var en medløber. Hun havde også takket ned til posten som anfører på quidditchholdet, fordi hun var for genert, selvom hun måske sagtens kunne. Hun var dygtig, men besad bestemt ikke ledergenerne. Viljestyrke var måske rigtigt nok. Hun skulle nok få klaret hvad end hun satte sig for, uanset hvor lang tid det end måtte tage. Derfor gav ordet ”energi” også lidt mening, i denne sammenhæng. Hun mente dog ikke at resten var så gode ord til hende. Hun var hverken rasende, vred, ond eller længtes efter noget, ville hun mente, selvom disse eftersigende skulle være ord der beskrev farven rød. Hun konstaterede derfor bare at farven på hendes top, var mere tilfældig, fremfor overlagt valgt, i forhold til personlighed. Den passede nok bare til hendes lettere blege hud. Eftersom den ikke var pink eller skrigende rød, så hun ikke for bleg ud, havde hun vurderet.

”Blå”, mumlede hun, og skulede til Matt, der bare nikkede. Han forstod godt, at hun gik i gang med denne farve. Hun blev nødt til at se hvad hendes buksers farve fortalte om hende. Hun skrev derfor overskriften, og derefter lidt om selve farven.

Blå

'Farven er beroligende, og viser kreativitet og intelligens. Derudover viser den loyalitet, styrke, visdom og tillid…’. Hun stoppede her. Det var ikke så underligt at den blå farve var blevet Ravenclaws kollegiefarve. Hun rynkede brynene, og trak på skuldrene. Alle jeans var primært en eller anden nuance af blå, og hun opgav derfor denne farve, ved at strege det over alligevel. Det sagde ikke specielt meget om hende, mente hun. Til gengæld ville hun læse om gul, da det var hendes kollegiefarve.
 

”Nej gul i stedet for, Matt” sagde hun og han kiggede undrende på hende, inden han bare nikkede. ”Så tager jeg blå”, fortsatte han, da han åbenbart lige var blevet færdig med den grønne farve. Andrea nikkede, og slog op under den gule farve.

Gul

’Rent faktuelt, er det den lyseste farve, man kan se. Samtid står den for sjov, lykke og ungdom, da det er en meget munter og energisk farve. Den er kraftig for øjnene, og bruges ofte til legetøj’

Andrea stoppede op her, og tænkte straks på de billeder hun havde set af badeænder, som hun havde set i Mugglerstudier. Hun var selv fuldblodmagiker, og kendte ikke så meget til den slags, men de der badeænder var næsten altid gule. Fordi det var en glad farve? Hun vidste det ikke, men smilede alligevel. Havde meget af hendes legetøj været gult? Det var ikke noget hun tænkte over. Det var ikke hendes yndlingsfarve, men hun syntes bestemt at farven var frisk og også gav en form for glæde. Derudover kunne hun ikke helt se, hvad farvens betydning, betød i forhold til Hufflepuff-kollegiet, og derfor vendte hun tilbage til teksten.

’Den gule farve refererer til at lære’, ja, det gav mening i forhold til Hufflepuff, tænkte hun med det samme og smilede atter. Det var klart for langt de fleste på Hufflepuff, at de ville gøre alt for at lære, og hjælpe hinanden med at lære hvad de skulle. Det faldt dem ikke så naturligt at modtage undervisning og information som hos Ravenclaw, men de kæmpede trods alt for det alligevel. Og hertil passede den gule farve perfekt, tænkte hun smilende for sig selv, mens hun læste videre om, hvad for en påvirkning den gule farve havde på hjernen. Det var interessant læsning, men irrelevant for opgaven. Og så igen skrev hun:

’Farven sætter gang i tanker og nysgerrighed. Den kan fremhæve kreativitet, hjælpe med at finde nye metoder. Den repræsenterer det praktiske, og altså ikke drømmeren’. Med disse ord smilede hun endnu engang. Det var nok her at forskellen mellem Gryffindor og Hufflepuff var. Hun havde altid set Gryffindor som drømmere, mere end praktisk og logiske personer. Ikke at der var noget galt med at være det ene frem for det andet, men hun kunne egentlig godt se sig selv som Hufflepuff på denne måde. Hun havde aldrig været i tvivl, men det var stadig sjovt at se, hvor godt det passede, og hun følte samtid en stolt følelse løbe gennem kroppen.

Hun fortsatte og læste både noget hun syntes var interessant og godt, men også noget hun nærmest vrængede på næsen af.

’Kommunikationen mellem mennesker, er symboliseret ved den gule farve. Den kan værre større tillid og positivitet. Den gule farve er også for de personer, der elsker at analysere tingene, og gå metodisk til værks, og undersøger flere sider af sagen, før der tages en beslutning’. Også dette kunne Andrea sagtens se i sig selv. Det der kom efterfølgende var hun dog ikke stolt af. Den blev forbundet med meget useriøsitet i form af at repræsentere ”klovnen”. Men når hun tænkte nærmere over det, var det ikke så underligt at den også stod for underholderen, da det jo var en glad farve.

Det sidste hun fik læst var, at gul var med til at hjælpe med at fokusere, studere og huske informationerne. Det var jo også meget typisk for Hufflepuff, og et smil gled derfor atter over hendes læber, mens hun noterede dette.

Det sidste var lidt mere indviklet, og ikke så relevant. Det havde hun bestemt, fordi hun ikke syntes det passede ret godt på hverken hende selv eller på hvad Hufflepuff kollegiet stod for, da det handlede en del om egoisme. Og hvis der var nogen, der ikke var egoistiske var det da nok grævlingerne. Dog kunne hun godt nikke genkende til punktet om selvkritik. Hun var lidt vaklende i forhold til, at gul lod følelserne blive ude, og derfor handlede man ofte på vegne af hovedet mere end hjertet. Det var måske sandt, men det var ikke noget hun ønskede. Omvendt syntes hun også, at netop Hufflepuff var personer, der netop var varmere mennesker, der rent faktisk gik op i andre mennesker. Også ment fra hjertet, mere end… Hun så sig rundt i klassen. *Undskyld alle andre fra I andre kollegier*, … Lidt mere overfladiske mennesker, der tog alle beslutninger fra hovedet, og ikke tænkte på mennesker som andre levende individer, så her var hun lidt uenig. Når det kom til personlige følelser, kunne det dog sagtens være, at hun i forbindelse med selvkritikken, også handlede mere efter hendes hoved, mere end hjertet.

Hun sukkede, og kastede et sidste blik ned over siden, idet hun hørte professoren sige, at timen var gået. Andrea rystede på hovedet og kiggede på Matt. ”Næsten færdig med to”, mumlede hun, og han gjorde store øjne, og nikkede. ”Jeg skulle lige til at gå i gang med tredje farve”, sagde han, og trak på skuldrene. ”Vi må bare lige informere om det, når vi afleverer”, sagde han også, og begyndte at pakke sine ting sammen.

Andrea kiggede igen i bogen, for lige i det mindste at læse færdigt om den gule farve. Hun havde også en fyldt fjerpen i hånden, i tilfælde af, at hun lige kunne nå at skrive lidt mere på vej ud af døren, eller ned gennem loftlemmen som det jo var i spådom.

Hun greb da også fjerpennen, for en vigtig detalje, som hun egentlig havde hørt om, skulle noteres.

’Gul er en masse gode ting, men samtid står den også nervøsitet, det er en bange farve, og sidst står den også for jalousi og misundelse, samt forsigtighed. Især den mærkere gule farve står for dette. Det kan også stå i forbindelse med uærlighed'.

Hurtigt skrev hun: Kultur, og skrev ganske kort, at den i Asien var en hellig farve, mens den i de vestlige lande, symboliserede både glæde, lykke og optimisme. Tre gode symboler, syntes Andrea. Mens hun skyndte sig at pakke sammen, havde hun stadig hovedet nede i bogen, men hun var besluttet på, ikke at skrive mere. Hun kunne alligevel ikke blive færdig med alt det hun gerne ville, eller egentlig burde. Langt fra.

Da hun var færdig, afleverede hun sit sammenrullende stykke pergament ved professoren, smilede, og gik derefter ned, inden hun skulle videre til Botanik.

”Jeg tror vi dumper, Matt. Vi fik skrevet om to farver hver, og vi skulle have skrevet om hele seks”. Matt så nervøst på Andrea, men forsøgte at frembringe et beroligende smil, men inderst inde frygtede han det samme. Hun så Adam Davidson gå lidt længere fremme med det blå hår strittende ud til alle sider. Af den smule hun fik læst om den blå farve, gav hans valg af hårfarve ingen mening på netop ham. Men det var nok også bare en tilfældighed, mere end gennemtænkt. Hvem ville gennemtænke en hårfarve, hvis den alligevel var så unaturlig. Hun smilede bedrøvet og fortsatte dagen med botanik som næste time.

Ord: 2904

Kilder: http://www.farvernesbetydning.dk/farven-rod/

http://www.farvesymbolik.dk/roed/

http://www.farvernesbetydning.dk/farven-gul/

http://www.farvesymbolik.dk/gul/

http://www.farvernesbetydning.dk/farven-bla/



Der er ingen ansøgningsfrist! Men vi har akut brug for hjælp allerede fra næste HS-år :)
Grunden til ingen ansøgningsfrist er, at det fremover bliver muligt, at ansøge til hver en tid. Denne lektie/dette opslag vil ligge på min profil - i min Baggrundshistorie, og så kan man altid bare søge, hvis man synes man har tiden og lysten til det! :)

Hvis man er i tvivl om noget, så skriv altid bare en ugle, eller spørg en af de nuværende LA'er. Jeg er sikker på, at de meget gerne vil hjælpe med at svare på eventuelle spørgsmål :)

Tilføjet af Xeniya | Skrevet: 15/07/2015 23:33 | Kategori: Job