Det var en overraskede lun dag, vejret var ikke det man kunne snakke længe om, solen skinnede, og det blæste ikke meget den dag. Casimir var blevet sendt ud til en borgmester fra et lokalsamfund, der var åbenbart problemer med nogle fwoopere som levede i udkanten af byen. Borgmesteren frygtede de ville afsløre magien, eller måske gå efter nogen som ikke kunne gøre modstand.
Casimir havde taget imod opgaven på trods af hun ikke mente det var hendes kompitanser som skulle bruges. Når hun tænkte sig om, så ville hun have tænkt at Eliza nok havde været et langt bedre valg til netop den opgave, hun havde trods alt sit eget fwoopere reservat. Men nej, det var blevet Casimirs opgave, så hun kunne ikke andet end gøre sit bedste for at løse udfordringen inden der ville ske noget forfærdeligt.

Med sig havde hun taget sine magiske høreværn, som hun havde fået fremstillet i forbindelse med at hende og Neleh havde sluppet fwoopere løs i Hogsmead, det føltes allerede som længe siden. Casimir havde et savn til Neleh, hun manglede instukser i hvordan hun skulle fortsætte den kamp som Neleh ikke selv kunne kæmpe fra azkaban.
Da hun nærmede sig stedet hvor fwooperene skulle opholde sig, tog hun høreværnene på så det ikke, ville gå galt hvis hun ikke var hurtig nok. Der var trods alt nok ikke nogen, som havde et ønske om at blive sindsyg af at høre på fuglens sang. Casimir så sig omrking, imens hun forsøgte at finde et overblik over hvor mange der mon var. Det var synd hvordan så smuk en fugl i de forskellige pang farver, kunne være så farlig for en. Hvem havde dog troet på noget så smukt kunne være så farligt at være i nærheden.

Et overblik var blevet lavet, og høreværnene var nok den bedste ide hun havde haft forhold til at klare opgaven, for der var klart flere fwoopere end hun ville have kunnet gøre stumme på en gang. Casimir stillede sig i lysningen fra træerne som omringede hende, hun var omringet af fwoopere, men det gjorder hende intet, det var et smukt syn, som virkelig bare kunne nydes når hun ikke skulle frygte deres sang.
Hendes tryllestav lå i hendes hånd, efter hun havde stået og observeret fuglene noget tid, rettede hun staven imod det første træ. En efter en, blev hver en fwooper i træet ramt af Silencio, inden hun drejede sig og fortsatte med det næste træ. Casimir viste ikke hvor længe hun efterhånden havde brugt på at bruge Silencio imod fuglene i træerne, men til sidst var hun nået hele vejen rundt.

Casimir havde det ambivalent, hun havde løst den opgave hun var blevet sat på, det burde have været en sejr for hende, en lettelse over at være færdig. Men hun huskede hvad hun havde lært, Silencio ville ikke holde evigt, den skulle kastes i ny og næ for at opretholde dens effekt. sagen var bare den at Casimir ikke havde tingene med til at fange fwooperene og enlig hellere ikke havde erfaringen til at kunne fange dem.
Et suk undslap hendes læber som hun forlod træerne hvor de smukke fugle var. Hun ville tilbage til borgmesteren, og få ham infomeret om hendes bekymringer med fwooperne. Høreværnene blev også taget af igen og pakket væk, så ingen ville stille spørgsmål. Casimir gik målrettet hen til borgmesteren, han var glad for at høre hvordan fwooperene nu ikke var helt den samme risiko som før, dog var han hellere ikke helt glad ved tanken om at de ville blive et problem igen. Casimir anbefalede ham at tage fat i Eliza Picanto, for hun tænkte at det kunne være at Eliza måske ville kunne få dem indfanget og bragt til sit reservat, det var iværtfald håbet. Men det var ikke Casimir problem når det kom til stykket hun havde gjort hvad hun var blevet bedt om. Og det eneste hun ville efter sit arbejde var at komme tilbage til hendes niffler, efter at være stoppet på Hogwarts var hun nærmest blevet mere afhængi af at have Perle i sit liv, det var ikke nemt at hun pludselig skulle være voksen, og få alt til at hænge sammen, især de dage hvor det eneste hun ville var, at ligge i sin seng og læse i en bog.

LEKTIEN INDSÆTTES HER

LEKTIEN INDSÆTTES HER