Casimir havde længe snakket om hendes opgave i magiske dyr pasning og pleje og havde brokket sig til Artemis om hvordan det var irreterne at hun ikke kunne bevidne en basilisk eller et sted der havde været en. Hvilket blot havde fået Artemis til at grine lidt og ledte hende hen til et toilet, “ Artemis hvad skal vi her? det hjælper mig ikke med min lektie” Sprugte Casimir opgivende. Men inden hun nåede at sige mere sagde Artemis et eller andet med hendes slangevisken som gjorder en hemmelig ingang åbenede sig, “ Kom med” Sagde Artemis inden hun forsvandt igennem indgangen.

Lidt modvilligt sprang Casimir med hende, kun fordi hun blev drevet i eventyret i hvad der mon gemte sig. Der var ikke gået længe før nogle brikker faldt på plads for Casimir som hun så det mørke rum med en masse murbrokker eller nærmere kæmpe sten som lå og flød sammen med en masse sten støv, “ Vent er det her ikke hemmelighederneskammer som jeg har læst så meget om?” Spurgte hun spændt Artemis som blot nikkede, “ Du ville gerne se et sted hvor der havde været en baselisk jo” svarede hun med et lille grin.

De gik længere ind i kammert, det var et ækelt sted som lignede en slags kloark eller sådan, Casimir havde ikke lyst til at røre ved noget men tog hele oplevelsen til sig, “ Aarh så det var her Harry stak øjerne ud på den, så den ikke kunne dræbe ham ved direkte syn, eller forstene ham ved spejbilledet af dens blik” kom det fra Casimir imens hun pegede hvor hun forstillede sig det var forgået. “ Ville du kunne kontrolere den baselisk der var her nede?” spurgte Casimir så Artemis om, som hurtigt rystede på hovedet, “ Nej voldemort, eller Romeo Detlev, havde gjort så den kun adlød ham ” forklarede Artemis med et træk på skulderne. Casimir fandt det yderst spændende, og sørgede for at huske så meget som muligt så hun kunne skrive det ned når de engang kom op igen.

Det var fansinerene for hende hvordan der havde kunne være gemt så stor en slange på skolen og hvordan de burde have regnet ud den var der og bevægede sig rundt da edderkopperne flygtede fordi det var deres ærkefjende. Da de endelig kom op igen havde Casimir skyndt sig at komme op til opholdsstuen så hun kunne skrive det hele ned til hendes stil, så hun forhåbligt ville kunne fortsætte med at få gode karekter i faget.

“Kom nu Nikos, de andre er ikke hjemme” kom det nærmest plagende fra Theo, mens armene blev lagt over kors. “Kan du blive mere irriterende?” Kom det fra broren, der ellers lå lige så godt i sofaen og lyttede til den magiske grammofon, der selvfølgelig spillede et nummer fra de sære søstre. “Som om, du ikke også har lyst til fredags snack som. Far har valgt at gemme væk i det låste skab” Theo var uden tryllestav, men han vidste dog at Nikos havde en. Og Nikos var næsten, lige blevet 17 år, så han kunne sagtens gøre brug i magi hjemmet udenfor Hogwarts, bare fordi han netop var myndig. “Hvis jeg havde en nøgle, eller en tryllestav selv, havde jeg da gjort det alene” kom det fra Theo. “Lader du mig, være hvis jeg for det gjort? For du er pænt belastende lige nu, og du skal ikke læse mine tanker” forlangte Nikos mens han satte sig op i sofaen. “Du ved da, godt jeg ikke kan gøre for den del” kom det fra Theo der allerede var på vej ud i køkkenet, og som hurtig havde fundet vejen til det låste skab.

De var måske, en lidt for snack glad familie. Så nogle ting blev låst, så det kun var på bestemte tidspunkter. Men denne fredag, havde faren vist glemt alt om at låse skabet op. Hvilket i den grad irriterede, Theo mens blikket langsomt blev rettet mod Nikos. Der modvilligt kom ud i køkkenet, og som ikke kunne undgå at rulle med sine øjne af sin irriterende lillebror. “Så vil du lærer, Alohomora eller Aberto?” Kom det fra Nikos, mens han fandt sin stav frem, “Hvad er forskellen?” Kom det fra Theo. “Ikke nogen vild, forskel men de låser begge låste døre op. Og vi må vist få gjort, spisekammeret til normal størrelse igen, nu hvor onkel fortryllede det til et normal skab” kom det fra Nikos. Hvilket Theo ikke helt havde tænkt over, for der var vel altid nogle køkkenskabe der var snacks i. Men at det egentligt var spisekammeret, der var fortryllet sådan havde han dog ikke rigtig spekuleret over på. “Men Alohomora kan, generelt bruges på forskellige objekter, døre, vinduer en hver ting med en lås” forklarede Nikos, mens han fik gjort at det fortryllede skab. Endte i normal spisekammer størrelse igen, det der med magi fascinerede Theo i stor stil og han så, med glæde med når de andre udførte magi i hjemmet. “Og ja du har, sikkert regnet ud Aberto bare åbner døre" kom det fra Nikos.

"Aberto" spisekammeret, blev åbent mens Nikos trådte til side for, at lade Theo komme til. Hvilket Theo da med glæde, fik gjort mens øjnene gled rundt i spisekammeret der havde en normal størrelse. “Nu du er der inde, så tag lige småkagedåsen med græskartærter til mig” kom det fra Nikos. Hvilket Theo da endte med, samt nogle flasker med græskarjuice og chips. Det skulle da være, fredags hygge især inden, han var på Hogwarts og ikke kunne det med familien. Tingene blev lagt på sofabordet, mens han straks fik åbnet den ene chips pose. “Har de fortryllet spisekammeret, til automatisk at ende tilbage til skabsstørrelse? For det gjorde det, i hvert fald efter jeg lukkede døren” kom det fra Theo, mens han lod de første chips blive spist. Hvor efter han lænede sig, tilbage mod sofaens ryglæn og lyttede til musikken, fra den magiske grammofon.

“Sikkert, de er jo ikke helt dumme far og onkel har jo ret godt styr på besværgelser.” Hvilket passede, de brugte jo også besværgelser i deres hverdags job som sølvsmede i butikken i kælderen. “Sandt” kom det fra Theo, mens resten af aften blev brugt på at sidde i samme sofa som Nikos mens de nød deres erobrede snacks fra det fortryllede spisekammer.

“Jeg absolut hader, klippe klistre" kom det muggent, fra Theo da de var på vej væk fra timen i mugglerstudier. Klistrede lim fingrer, og papir der bare sad rimelig godt fast på fingrene. “Du skal ikke grine Dani” kom det snerrende fra ham, mens han hev nogle røde papirs strimler ud af sit hår. “Jeg forstår stadig ikke, hvordan det lykkedes dig at få det i håret og med limen” kom det fra Dani, mens hun holdte hænderne foran sin mund for at undgå at fnise. “Jeg signalerede endda, at du kunne få lov til at læse mine tanker hvis du havde behov for hjælp” kom det fra hende. Mens hun standsede op, for at hjælpe med at få nogle af papirerne ud af hans egentligt lange hår. “Du er altså, ikke nem at finde ud af. Siden du opdagede at jeg, er en legilimens” kom det klagende fra ham. “Enten vil du ikke, have jeg læser dine tanker. Hvilket du ved jeg aldrig, vil gøre med vilje, men det bare umuligt at undgå at dykke ned i andres tanker sådan” kom det fra ham mens han rystede på hovedet.

“Desuden er dette, her generelt en ulykkes dag for mit vedkommende. Først den spildte te, ved morgenmaden. Glimmerbøtten, til klippe og klistre i mugglerstudier. Og ikke mindst den der lim, der ikke gad hvad jeg ville” kom det fra ham. “Og det jeg fik endt med at lave på papiret, var noget der kunne minde lidt om et juletræ hvis. Man stod på hovedet, for netop at have den korrekte vinkel. Ellers så det jo ud, som om der havde været en hippogrif og lavet bæ på projektet” kom det stadig klagende fra ham. Hvilket fik Danielle, til at grine højlydt. Nu var det, da ham der uden problem kunne sende hende et irriteret blik. Dog var han hurtig, til at kigge væk igen, for at undgå at opsnappe hendes tanker, når han kiggede på hende. “Jeg forstår ikke de muggler, at de gider bruge tid på at klippe klistre delen. Man for det jo ud over sig selv, som du nok kan se” mens han hev trøjen lidt ud som stadig havde glimmer på sig.

“Men ser du, frem til at holde jul Theo?” Kom det fra Danielle, der efterhånden havde fået det sidste stads ud af hans hår. “Mmmm ja, vi tager til Grækenland hvor vi skal, være sammen med den anden del af familie” kom det fra ham. “Der er en del, almindelige i familien. Altså ikke legilimens personer som, absolut hader hvis man læser ens tanker. Julegaver er i, hvert fald, ikke den nemmeste ting at skjule i min familie. Når vi er nogle, der regner det hurtig ud med ømh ja tankelæsning” forklarede han. Mens han skævede i hendes retning, men han så nu frem til at komme til Grækenland igen. Theo og hans brødre, var tredje generation i England, men de havde da stadig holdt ved familien at besøge familiens oprindelse sted i Grækenland. “Så du skal have en varm jul, mens jeg ender med at have det koldt, her hjemme i Diagonalstræde? Du har bare med at sende en ugle i ny og næ” kom det fra hende. Mens hun dernæst fortalte hvad hun, skulle til jul hvilket var det sammen som sidst år hvor det bare havde været hende, moren og søsteren men at de elskede at lave god mad de spiste sammen og lyttede til musik.

“Men selv om, vi har vores måde at holde jul på. Så tror jeg mugglernes jul, er så farveløs som mulig fordi, der ikke er magi i deres” kom det tænksom fra Theo. “Altså de tror jo, magien findes, så hvad jeg har hørt fra Claire, at i hendes familie holder de det, med julemanden i live for de små selv om han ikke findes. Jeg vil heller tro på Merlin, fordi han jo var en ægte person i historien” kom det langsomt fra Danielle. “Men Claire er vist irriteret, over hun ikke helt kan dele sin Hogwarts oplevelse med hele sin familie. Fordi det, kun er hende, moren, og faren der faktisk ved hun går her” kom det fra Danielle. “Så de andre tror, hun er på en eller anden skole i udlandet?” Kom det fra Theo. “Noget lignende. Men Claire, kan man da lærer lidt om muggler jul, når hun jo er mugglerfødt. Hun har jo allerede jule trøjer på, hvilket du jo ved nogle familier går op i. Også al den gode mad, og gaverne, og bare det at være sammen” kom det fra Danielle. “Men de går vist også i kirke” kom det fra hende, mens det var hendes tur til at se undrende ud. “Okay men jeg vil, foretrække min jul med min familie på magisk mener” kom det fra Theo mens, han holdte døren for hende da de endelig var kommet til det næste klasselokale hvor de skulle have time i. “Men det kan, vi snakke videre om efter timen” kom det hviskende fra Danielle.