- Nick Roberts
- Laura Olesen
- Christian Andersen
- Sophie Brown
- Anders Andersen
- Kara Olesen
576 | aktive brugere |
2 | online brugere |
Varulve Plot
Denne oversigt kan læses i det omfang man finder det interessant
og tjener som et forsøg på, at give overblik over det overståede plot.
I opslaget findes der direkte links til alle emner og brugeres profiler.
Referat
Rhyder-brødrene Wyatt og Calvin er begge tidligere elever fra Hogwarts. Calvin var endda selv lærer på skolen i en kort periode. Skolens rektor Xeniya Yang kendte dem begge fra sin egen skoletid og Wyatt var dengang, og er stadig, forelsket i hende. Efter at være blevet bidt af en varulv og derefter have givet
bakterien videre til sin bror, Calvin, besluttede Wyatt sig for, at opsøge Xeniya igen. Hans ønske var, at tage hende med væk fra Hogwarts og overlade skolen i Calvins hænder. Dette var Xeniya imidlertid ikke interesseret i og afslog Wyatts tilbud. Han var ikke begejstret for en afvisning og sammen med en lille gruppe varulve, planlagde de to Rhyder brødre, at angribe skolen.
Dette gjorde de ved først at tage sig gidsler blandt eleverne. Malachi, Shailene og Kaylee blev ofre for ulvenes plan og blev kidnappet, hvorpå Calvin kunne true Xeniya med at bringe elevernes sikkerhed i fare, hvis ikke hun gjorde som de krævede.
Xeniya tilkaldte hjælp fra ministeriet og Archibald Ward og Night D'Larien fik til opgave, at få situationen på Hogwarts under
kontrol. Det var et kapløb imod tiden, da samme aften var tid for fuldmåne. Skolens lærere, elever og gæster, gjorde sig klar til opgøret
og på skolens arealer blev der udkæmpet hårde kampe. Flere mistede livet,
både varulve, en elev og en lærer fra skolen. Det frygtelige tab var stort, men alligevel sejrede Hogwarts' beboere i sidste ende og slog angriberne tilbage eller tilfangetog dem. En varulv - den samme som havde dræbt Phoebe Logan - blev dog dræbt af skolens vicerektor og lærer i flyvning, Morbius Ottovij, ved brug af en utilgivelig forbandelse. Denne gerning blev taget op til høring i højmagiratet, hvor Morbius heldigvis blev frifundet, trods de hårde anklager.
Skolen bærer stadig præg af de voldsomme kampe og tabet af de mennesker, der blev mistet under episoden.
Oversigt
Gammel kærlighed ruster ikke
Wyatt opsøger Xeniya, og vil have en fremtid med hende. Xeniya nægter, hvilket får Wyatt til at true hende.
Temadag – Besværgelser
Shailene og Kaylee bliver taget af varulvene Silver (Lixa) og Alpha (Marel). Meago opdager at Jeffrey er animagus.
Temadag – Hippogriffstalden
Malachi bliver taget af varulvene Joel (Yuri) og Daisy (Romaine). Lærerne opdager det, og begynder at lede efter eleverne.
Temadag – Magiens historie/FMMK
Shailene starter sin temadag her, inden hun bestemmer sig for, at ville deltage i temadagen med besværgelser.
Aftensmad efter temadag
Usikkerheden blandt eleverne og lærerne er tydelig. Lærerne ved at tre elever mangles, og der går rygter blandt eleverne.
Samtale omkring hele situationen
Calvin fortæller Xeniya om varulvene og eleverne i skoven. Meago råder Xeniya til at kontakte Ministeriet for Magi.
Møde i Ministeriet
Et møde bliver forstyrret af Xeniyas patronus, som fortæller om situationen på skolen. Archibald og Night sendes til Hogwarts.
Det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt
Calvin bruger Imperiusforbandelsen mod en elev, Chloe, da hun er Metamorphmagus og kan fungere som hans dobbeltgænger.
Morgenmadens spørgsmål
Archibald og Night ankommer til skolen og der gøres forberedelser til kampene imod varulvene.
Hund og kat
Meago opsøger Jeffrey, for at få hjælp til at blive animagus.
På posterne
Quidditchspillerne patruljerer skolens område. Malachi opdages sammen med en ’tilfældig kvinde’ og forsøges reddet.
Til angreb
Joel og Daisy (Yuri og Romaine) forvandles til ulve og Shailene bliver bidt.
Fremad March
Kampen imod Silver (Lixa), hvor Caleb dør.
Ensomhedens nat
Phoebe bliver slået ihjel af Joel (Yuri).
Stille før stormen
Wyatt bliver uskadeliggjort af Latoiya, Archibald, Eowyn og Morbius.
Et endeligt opgør
Xeniya bruges som lokkedue. Calvin bliver overfaldet af en hund (Jeffrey) og en sneleopard (Meago). Calvin flygter.
Ønsket om det hele var en drøm
Malachi sørger over tabet af Caleb.
Sammenbrud
Claine jagter den varulv, der har holdt Malachi fanget og som dræbte Caleb. Silver (Lixa) bliver fanget og sendt til Azkaban.
Post-apokalyptisk sygebesøg
Modvilligt "Interview" med Noreen af Rudolph.
Død, hævn og varulve
Morbius kæmper imod varulven Joel (Yuri) og dræber ham til sidst.
Høring
Morbius anklages for mordet på Joel (Yuri), men bliver dog frifundet.
Tak for deltagelse fra alle sider.
Dette plot er blevet afholdt med det formål,
at give Shailene en status som varulv
og Meago en status som animagus.
Tilføjet af Archibald | Skrevet: 24/06/2013 02:09 | Kategori: RPG
Cathryn | 24/06/2013 07:37
Der kunne helt klart godt sættes sådan et plot i gang igen :)
Meago | 24/06/2013 13:01
Ydermere er jeg meget glad for min status, som vil komme i megen brug.