Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Hogwarts’ gange syntes at ændre form om natten. Skyggerne blev længere, lydene blev højere, og gangene bredere. Imogen holdt fast i Graces hånd, mens de to piger gik side om side ned ad gangen, der førte mod astronimitårnet. Astronomitårnet var et af de steder, Imogen gerne efterspurgte at besøge, når Grace og Kyprion indvilligede i at tage hende med på deres nattevandringer. Imogen vidste godt, de ikke altid lod hende vide, hvornår de tog afsted, men hun havde fornemmelsen af, at de oftere tog hende med, efter hun var stoppet med at insistere på, at de skulle stoppe helt op og både kigge og lytte i mindst fem sekunder, inden de drejede om hvert eneste hjørne.
“Hvor var det, Kyprion skulle møde os?” Spurgte Imogen og skævede til sin kusine.
“Bare lige hernede,” svarede Grace og nikkede fremad.
Imogen havde ikke kunnet få ud af Grace, hvorfor Kyprion ikke havde fulgtes med hende fra Gryffindors opholdsstue, of efter fem minutter og adskillige himlende øjne fra Grace var hun også blevet træt af at spørge. Det skulle ikke hedde sig, at hun irriterede Grace nok til, at Imogen ikke fik lov at komme med næste gang.
“Sådan - til venstre? Til højre? Om tre sving? Fire sving?” Imogen begyndte at blive nervøs for, om Kyprion overhovedet havde tænkt sig at dukke op.
“Nyd nu det ukendte lidt,” sagde Grace og grinende.
Imogen modstod fristelsen til at minde Grace om ikke at grine for højt. “I er ikke blevet uvenner, vel?”
Graces grin blev højere.
“Ej, stop lige med - ih!” Imogen kvalte sit skrig i håndfladerne, da to hænder greb fat om hendes skuldre bagfra, og Kyprions latter blandedes med Graces.
Med korslagte arme vendte hun sig mod sine to venner, der begge lignende, benene kunne give efter under dem i ren latter. “Hvor er I dumme,” sagde Imogen helt rød i hovedet af forlegenhed over at være faldet for deres dumme trick.
“Det bliver aldrig ikke sjovt,” fremstammede Kyprion igennem latteren, “du er sådan en kylling.”
“Det er jeg da i hvert fald ikke!”
Både Graces og Cypriots latter blev højere, og Imogen kiggede sig nervøst omkring med forventningen om, at en lærer kunne finde på at springe frem fra sit skjul bag en af de mange statuer omkring dem.
“Okay,” sagde hun med rank ryg og vendte sig mod sine to venner, “hvad skal jeg gøre?”
“Imo-“ begyndte Grace og sendte hende det der blik, der overbeviste Imogen om, hun ikke blev taget seriøst. “Jeg mener det,” afbrød Imogen.
Kyprion og Grace udvekslede blikke, inden Kyprion sagde: “spring ham der i luften” og slog henkastet ud med hånden mod den nærmeste soldaterstatue. Imogen vendte sig mod den, stirrede på den, og den stirrede tilbage.
“Øh-“ hun tøvede, inden hun pressede læberne resolut sammen og trak staven ud fra kappens inderlomme, “er I klar til at løbe?” Hun ventede ikke på deres svar af frygt for at lade nervøsiteten taget modet fra hende. “Bombarda,” sagde Imogen og svang staven i en trekant. Bang! Statuens hoved eksploderede. Stumperne fløj i alle retninger.
“Løb!” Imogen vidste ikke, hvem af dem, der sagde det. Måske alle tre, men de løb, hurtigere end Imogen nogensinde havde løbet før.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.