Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

... "Jeg så et foto af ham som ung, og han var..." hviskede Beth til Margot, mens hun samlede sin tommel- og pegefinger og, med de resterende fingre strittende, placerede hun de samlede fingre på sine læber i et kys. Voila. Beth var meget hormonelt beruset for tiden; dvælende i et spor af vrede eller et andet spor af sjæleopløsende følelser. Og drenge. Der var mange drenge. Og tydeligvis også Du-Ved-Hvem. Hun havde ikke set et foto af ham, men hun ville synes han var fæl lige meget hvad. "Vidste du godt, at hans rigtige navn var Romeo Gåde Detlev Jr.?" spurgte Beth med stor entusiasme. Ja, den mest berygtede, mørke troldmand i hele det magiske rige? Jo, Margot havde sku nok hørt et eller andet, men på det punkt var Beth og Margot meget forskellige.

Beth kunne studere dødsgardister i timevis, hvor Margot hellere ønskede at lære om andre personligheder, hvilke ikke optrådte så hyppigt i historiebøgerne. Skurkene var for forudsigelige, selv på trods af, at intuitionen kom af viden og ikke af spekulation. Fordi hvis Margot skulle spekulere, så ville hun aldrig kunne se en god nok grund til at splitte sin sjæl op i 7 stykker; hun ville ikke kunne forstå, hvordan han kunne få hans følgere, dødsgardisterne, til at sværge sin loyalitet, når det senere blev tydeliggjort, at han blot indsamlede krigsskolde. Hun kunne ikke forstå, hvordan man lod sine ambitioner drives af blodet flydende fra ens allierede, og hun var helt ved siden af sig selv ved tanken om, hvordan verden ville se ud efter en mørk erobring.

Men det passede vel egentlig ret godt ind i den verden, som Margot kom fra. Opfostret til at hade alle, der ikke lignede hende selv, om det var spidse tænder eller en lidt anden blodstatus, så var dette had vel også hendes ambition, som hun lod sine allierede bløde under. Det var bare en anden, mindre kompleks ondskab. Og Margot var klar over det. Hun var i tvivl om, hvorvidt Beth var. "Har du skrevet ned?" spurgte Beth, og så forventningsfuldt på Margot. Hun havde skrevet meget mere end Margot havde; det var tydeligt, at engagementet mellem dem var meget flydende, men Beth lod sig ikke slå ud af Margots manglende fokus. "Han døde i 1981 efter alle 7 horcruxer blev destrueret; først hans dagbog, så Marvolo Gaunt's ring, derefter Salazar Slytherins amulet efterfulgt af Hufflepuff's bæger, Rowena Ravenclaw's diadem, nagini og til slut... Harry Potters krop" fortalte hun, mens hun skrev ned.

Sygt nok, tænkte Margot. På den måde var forudsigeligheden udkonkurreret af så vanvittige parametre, hun ikke engang kunne tænke sig til. Mørk magi var en forbrydelse, men de utilgivelige forbandelser var ... ja, utilgivelige. Med tanke på historien om dengang Du-Ved-Hvem mættede sig på en enhjørning blev hun ør; uvidende om, hvordan en så kompleks historie fandt fundament for at hænge sammen. Men det gjorde den.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.