Irene: Irene søger Relationer :O Skriv til mig, så vi kan finde på noget! ;) (2024-03-29 11:37:00)
Archer: Archer er stadig frisk, på emner, og relationer, så send en ugle vis du vil, lære ham erkende. ^^ (2024-03-29 10:29:00)
Adrien: Jeg er klar på at få sparket lidt ekstra liv i Adrien igen her, så emner og relationer i alverdens retninger, skal være mere end velkomne! (2024-03-28 19:04:00)
Neleh: Hvis nogen vil være med på deres bankboks er blevet røvet over ferien og vil med i en artikel, så skriv. (2024-03-28 10:30:00)
Opret din helt egen QuickBesked, lige her!
  • Irene Nari Braxton
  • Maria Jensen
  • Chloe Summers
  • Bartholomew Venturi Agostini
  • Olive Fenway
  • Art Arcana Maloney
481 aktive brugere
16 online brugere

Seniorordning på HS


 
TJEK OGSÅ FØLGENDE NYHEDER:
Gratis VIW af Tristan
 


Oldies but Goldies

Hvor er alle de gamle i det magiske samfund?
Lad os give seniorerne en revival!

PÅ VEGNE AF TU-LEDERNE OG ADMINS

 



Projektet:

Der findes ikke mange karakterer i HS' magiske univers, der har rundet en alder af 65 år. Det er på trods af, at gennemsnitsalderen for magikere faktisk er på næsten 130 år. Der er enormt mange muligheder i en høj alder, som de fleste ikke når at udforske, og derfor kunne vi godt tænke os at hjælpe jer lidt i den retning, hvis det har interesse.

Man kan nemlig sagtens skabe en fed karakter, der er 65+ år, hvis man gør sig umage med at få skabt et godt fundament at bygge den på. 65 år er meget, når det kommer til at skabe en baggrundshistorie, og det betyder også at der er plads til alle mulige obskure livsbegivenheder, der kan have været med til at forme personligheden. 40 års erfaring med eksempelvis magiske svampearter, børnebørn, studier i anvendelsen af Bezoarer, rejser rundt i hele verden. Mulighederne er mange, og livet er slet ikke slut endnu, blot fordi man er blevet ældre og har fået livserfaring.

Vi tror på potentialet i en ældre karaktergruppe på siden, og derfor vil vi skabe en mulighed for alle interesserede:
Man kan nu få sat sin alder op, så længe den bliver sat op til mere end 65 år - også selvom man ikke har købt VIW.



Overvejelser:

Tænk over, at det kræver tid at skabe en god karakter, der ikke dør ud med det samme. Man skal engagere sig i karakterens baggrund, og man skal vide, hvad den stræber efter, og hvilke midler den vil tage i brug for at nå sine mål. Det er ikke nok bare at finde et pænt ansigt, for at kunne spille en fed karakter. Det kræver overvejelser, tid og fantasi.

Vi vil understrege, at vi ikke giver denne mulighed, for at I kan oprette slægtninge til jeres hovedkarakter. Vi ønsker en gruppe aktive seniorbrugere, og ikke nogen der blot fylder uden at blive brugt - som det i øvrigt er vores opfordring til oprettelse af alle brugere, om det er junior, senior eller alt midt imellem, gør dig umage for at skabe en karakter du kommer til at bruge :) Seniorgenerationen er tænkt som en mulighed for at give livserfaring til spillet mellem karaktererne på siden - ikke som muligheden for at oprette sit stamtræ.



Fremgangsmåde:

På samme måde, som man gratis kan få sat sin karakters alder ned til under 11 år, er det nu muligt at lave karakterer over 65 år uden at have VIW. Det gør man ved at sende sine ønsker om oprykning til Matthew. Se specifik vejledning på profilen.

De samme regler for aktivitet gør sig gældende som altid:
Inkvisitorteamet sletter inaktive brugere efter 6000 timers fravær, og hvis der er tale om en bruger, som ikke har været logget ind i løbet af en uge efter oprettelsen, slettes den efter 1000 timers inaktivitet.
Det er stadig heller ikke tilladt at administrere mere end 8 brugere og man skal registrere alle sine brugere hos Tracy.

Det skal desuden nævnes, at selvom din bruger er over 65 år gammel, er det de samme regler, der gælder for job og uddannelse: Hvis du ønsker en jobstatus, skal du skrive en begrundet ansøgning og sende den til Nicholas, og ønsker du at blive registreret som fortidsstuderende sker det hos den respektive uddannelsesleder. Husk, at det ikke er for sent at begynde på en ny uddannelse, bare fordi man har passeret de 60 år.

Vi håber I vil blive glade for muligheden og finde ny glæde i senioralderen!



Tilføjet af Matthew | Skrevet: 03/03/2018 20:45 | Kategori: Generelt


Daphne | 03/03/2018 20:49

Det lyder virkelig interessant! Det er et skide fedt intiativ I har fået lavet jer! :-D

Rosemary | 03/03/2018 20:50

Sikke et godt tiltag!

Alistair | 03/03/2018 20:51

Hvor fedt med denne mulighed, synes vi har set et par nydelige ældre damer allerede :D det bliver fedt at se flere ældre på siden :D

Sophronia | 03/03/2018 20:52

Det er en super fed ide! Glæder mig til at se en masse oldings på siden ;)

Nicholas | 03/03/2018 20:55

Kom frisk! 65 er ingen alder ;)

Pearl | 03/03/2018 20:55

Jeg vil hjertens gerne underholdes. Kontakt mig!

Ruben | 03/03/2018 21:02

Næhh! Det skal da klart overvejes.

Therese | 03/03/2018 21:03

Hvor er det fedt!

KerrTrevor | 03/03/2018 21:15

cool så kan man måske snart få sig nogle bekendtskaber?

Lenora | 03/03/2018 21:49

Vi bider ikke.

Genevieve | 03/03/2018 22:15

Herligt tiltag!

Jemima | 03/03/2018 23:08

Eeeej hvor fedt! Jeg vil have bedsteforældre! :O

Hannah | 04/03/2018 07:37

Jeg citerer lige teksten, Jemima: "Vi vil understrege, at vi ikke giver denne mulighed, for at I kan oprette slægtninge til jeres hovedkarakter."

Med det mener vi, at man ikke skal oprette sine egne bedsteforældre, men man må meget gerne lave bedsteforælder-relationer med andres brugere :)

Perenelle | 04/03/2018 09:23

Jeg mangler selvskab!

Elvolganta | 04/03/2018 11:34

Glæder mig til at se flere brugere i min aldersgruppe, har kun unge relationer mangler folk med erfaring :P

Tristan | 04/03/2018 11:41

Jeg er her altså også Elvolganta ;)

Mair | 04/03/2018 12:47

Ej hvor fedt! Det skal udnyttes!

KerrTrevor | 04/03/2018 13:12

Du er lidt ung, Tristan. ;)

Elvolganta | 04/03/2018 16:20

Du er lidt ung i det Trisse :P
Men hvis du kan se en mulig relation mellem ministeren for magi og en historiker er jeg lutter øre :)

Fall | 04/03/2018 19:26

Ej hvor nice! Der er da nogle gode mugligheder med det her!

Tristan | 04/03/2018 20:30

Vi er stort set samme alder KT. ^^

Adrian | 04/03/2018 21:18

Af ren nysgerrighed; ved vi egentlig hvad gennemsnitsalderen er på sidens karakterer lige nu? :)

Malianna | 04/03/2018 21:25

Det er sandt Tristan. :p

Adrian, hvis ikke du tæller inaktive med er den nok meget pæn efterhånden :D

Matthew | 05/03/2018 10:18

Vi har ikke et system der nemt og hurtigt kan beregne det, men jeg giver gerne en ingefærøl, hvis nogen giver sig i kast med projektet ^^

Richard | 06/03/2018 22:11

Jeg synes ikke det er helt iorden at vi er så få 65+ på siden

Alfreda | 07/03/2018 18:42

Det dejligt at være oppe i årerne og stadigvæk frisk :D
så kig forbi min profil og min baggrunds historie, og se om mit job kunne være noget for dig ?
Måske du sidder brænder for at hjælpe unge, eller måske du er en ung som kunne bruge en voksen ven/mentor? så TØV EJ :D send mig en ugle

Nicodemus | 08/03/2018 19:45

Den skal dælme være stor, Matthew.

Gennemsnitsalderen for brugere, der har været online indenfor de sidste 500 timer, og ikke tilhører plotenheden eller hedder noget med Ahmar er 20,78 år.

Velbekomme ;)

Ivy | 08/03/2018 19:52

"eller hedder noget med Ahmar" - jeg ved godt jeg ikke må grine... men jeg griner lidt! xD

Det var monster ungt!

Ivy | 08/03/2018 19:52

wauw... kæmpe ingefærøl xD

Nicodemus | 08/03/2018 20:13

Det er jo ikke en ingefærøl >:( >:(

I min gæstebog!

Matthew | 08/03/2018 20:56

Vil det sige du ikke kan leve med den der? Det var den største jeg kunne finde, ellers ^^

Nicodemus | 08/03/2018 21:00

Nej-nej! Den er fin!

Matthew | 10/03/2018 11:34

Jeg sletter lige kommentaren, fordi billedet er så stort xD

Ikke logget ind

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar!