• Theon Arkwell
  • Isobel Sabine Lera Nightwood
  • Zakai Meadows
  • Filippa Bodhi
  • Maia Karlson
  • Gideon prewett
580 aktive brugere
0 online brugere

Magiens Historie professor søges


 
TJEK OGSÅ FØLGENDE NYHEDER:
 
 
 
STILLINGSOPSLAG
NYHEDER FRA HOGWARTS SKOLE FOR HEKSEKUNSTER OG TROLDMANDSSKAB
PÅ VEGNE AF LÆRERSTABEN

 

William har valgt at opsige sit job, hvortil han ønskes en masse held og lykke og rigtig god (med)vind på sin kommende færd. Han takkes for sin tid i Lærerstaben! Det betyder desværre, at en fristende stilling som Professor i Magiens Historie nu er tilgængelig.

 

Nu er det her, hvor DU kan få muligheden for at få indflydelse, hvis det har interesse!

 

Dyk ned i et væld af historiske milepæle såsom de magiske troldmandskrige og lær om fortidens store navne; udforsk fodsporene fra dem, der var her før os.

Alt det og meget mere i Magiens Historie! 

 

HUSK OGSÅ at se stillingsopslaget til Flyvningsprofessor.

 

Hvad skal du vide om en stilling i Lærerstaben?

Det kommer til at frarøve dig meget tid herinde på HS, og du skal være parat på at fokusere 100 % på at opbygge en stabil struktur for dit kollegie eller sørge for dine professorlige opgaver, før du kaster dig ud i karakterudvikling m.v.

Som Professor får du frie tøjler for, hvordan du gerne vil udforme pensummet, hvordan eleverne skal undervises og, hvad de skal undervises i, men du må huske på, at dette skal være nogenlunde realistisk (og magisk!).

Der vil være mulighed for at kunne spare og få hjælp til udformning af det endelig pensum, hvis der er behov for dette.
 

Krav til dig som Professor
1) Du skal skrive 42 lektioner og 7 eksaminer til faget, og dette har du ca. 15 uger (1,5 HS-år) til at få udført. (6 lektioner og 1 eksamen til hver af de 7 år på Hogwarts, hvor faget er tilgængeligt).

 

 

2) Som Professor skal du have stort overblik, interesse for og kendskab til faget, som du ansøger til.

3) Du skal være en rollemodel for de øvrige brugere, tale pænt til alle og være hjælpsom i forhold til indgående spørgsmål til dine lektioner, feedbacks, LA og andet på siden.
3.1) Du skal kende til og overholde sidens regler. Overtrædelse af reglerne fører til en fyring.


4) Du skal benytte din første tid som Professor på at få styr på faget, som du er blevet ansat i, hvor karakterudvikling, relationer til andre brugere og lignende kommer som anden prioritet. Dette er for at sikre, at man kommer godt igang med arbejdet som Professor, da 42 lektioner godt kan gå hen og tage længere tid, end man først forventer.

5) Du skal vide, at al information, der bliver delt i Lærerstaben (for alle ansatte: Overhoveder, Professorer og LA'ere) er fortrolige oplysninger, og må derfor ikke deles med tredjeparter.

6) Af realistiske grunde, skal din karakter være mindst 24 år, når denne ansættes i en stilling.


7) At du melder fravær, hvis du er væk i mere end 3 dage.
7.1) Hvis du er væk i mere end 7 dage, uden at have meldt fravær, vil din stilling opsiges uden yderligere besked.
7.2) Selvom du logger på, så vil du også måles på din aktivitet i din stilling, og hvis denne ikke er tilstrækkelig, bliver du kontaktet.

 

Lærerstaben tilbyder til gengæld:
1) Du kan være med til at have indflydelse på de diskussioner og samtaler, som der føres i Lærerstaben, som primært omhandler uddannelsessystemet, men kan også omhandle andre ting med relevans for din stilling, samt udvikling på siden.

2) Et tæt samarbejde primært med LA'ere, men i høj grad også med de andre Professorer og Overhoveder.

3) Engagerede og dygtige LA'ere, der kan træde til i perioder, hvor du melder fravær eller fokuserer på andre ting i din stilling. Du vil blive tildelt én primær og én sekundær LA, så der altid vil være hjælp til rådighed.

 
Lyder det som noget for dig?
Så skal du sende en besked via ugleriet til Hillary med en overskrift, der indikerer jobbet, der søges til. F.eks. "Professor i Magiens Historie" eller "Ansøgning til Lærerstilling".
 
LÆRER | Din ansøgning skal indeholde:
- Dit HS-navn - gerne i toppen eller i bunden af ansøgningen.
- En lektion til faget – der viser din kreativitet og hvad, der kan forventes af dine lektioner (vælg med fordel en anden lektion end 1. uge på 1. årgang, da det ofte er en introduktions- / startlektion, også selvom den kan være praktisk allerede der - vælg helst en anden prøvelektion).
- En oversigt over de temaer / emner du vil berøre på alle syv årgange (det behøver ikke nødvendigvis være et fuldt pensum, men det anbefales! Og rigtig gerne overskrifter til de forskellige årgange).
- En beskrivelse af, hvad netop du kan tilbyde og, hvorfor du er interesseret i netop dét fag, du søger til.
- Skriv kort, hvordan din karakter vil blive som Lærer. Lidt om personligheden, tilgangen til eleverne (i emner og lektioner) og lektionerne.

 
Ansøgningsfrist til og med d. 26/02
 
Det er muligt at sende uopfordrede ansøgninger til Forvandling. Mere information fremgår i Hillarys BGH.

Tilføjet af Hillary | Skrevet: 19/02/2018 23:53 | Kategori: Job


Ivy | 20/02/2018 00:23

God vind, William!

Eadan | 20/02/2018 00:51

God vind fremover, William. ^^

Held og lykke til alle ansøgere. :D

Dahlia | 20/02/2018 05:16

God vind frem over William!

Percival | 20/02/2018 07:49

God vind min ven <3

Alistair | 20/02/2018 07:52

Kan ikke lade vær med at føle mig lidt trist ved mode, kommer til at savne dig gamle jas. Du har virkelig gjort noget godt for siden i din tid som professor.

Held og lykke til alle der søger, Magiens historie kan være et fantastisk fag for dem som giver det den samme kærlighed som William gjorde.

Anemone | 20/02/2018 08:03

God vind William :)

held og lykke til dem der sender en ansøgning afsted :)

Amy | 20/02/2018 15:26

God vind William!

Genevieve | 20/02/2018 20:32

God vind fremover til William, og held og lykke til alle, der ansøger < 3

Ikke logget ind

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar!