Neleh: Hvis nogen vil være med på deres bankboks er blevet røvet over ferien og vil med i en artikel, så skriv. (2024-03-28 10:30:00)
Opret din helt egen QuickBesked, lige her!
  • Irene Nari Braxton
  • Maria Jensen
  • Chloe Summers
  • Bartholomew Venturi Agostini
  • Olive Fenway
  • Art Arcana Maloney
481 aktive brugere
17 online brugere

Vinderne af nytårskonkurrencen


 
Nytårskonkurrence
 
 

 

Så fik vi læst alle jeres supergode nytårsforsæt!

Vi vil gerne starte med at sige tusind tak for dem alle sammen. Det er virkelig dejligt med så stor deltagelse!

Med så mange gode bidrag har det været svært for os at finde en vinder og derfor har det trukket lidt ud.

Men NU er vi klar til at annoncere de tre vindere:

Vinderen af førstepladsen og et forsvindingskabinet blev THERESE
Andenpladsen og en lækker magikerskabt usynlighedskappe går til EDWARD
Og sidst, men ikke mindst, går tredjepladsen og en sej deluminator til CAMMIE

Stort tillykke alle tre! Deres bidrag vil kunne læses i bunden af opslaget.

Endnu engang tak til alle, der har deltaget!

Her til sidst skal opslaget handle om noget helt andet. Plotenheden mangler nemlig medlemmer!
Kunne du tænke dig at være med til at finde på sjove plots, arrangementer og andet spas for sidens brugere, så send ILLYRA en ugle, hvor du fortæller, hvad du godt kan lide ved at plotte!
Vi vil rigtig gerne have nogle nye legekammerater!


Vindernes bidrag kan læses herunder:

THERESE:

Højtider, festligheder og andre aktiviteter der indebar mennesker, small-talk og dresscodes var og blev en ting der for Thereses vedkommende blot skulle overstås. Forventningerne til hende var høje, ikke mindst hendes egne, og hun nærede en konstant angst for at fejle. Af disse grunde havde Therese ikke ligefrem set frem til at skulle fejre nytåret med familien. Hendes plan var også en noget anden, men den sidste og væsentligste del af planen var endnu ikke gennemført: En samtale med mor. Der herskede kaos i den lille lejlighed de stadig delte, da flyttekasser optog en stor del af pladsen. Therese skulle flytte ind hos Arsinoe i det nye år, og en blanding af glæde, forventning og rædsel ramte hende hver gang hun tænkte på det. Hun kastede et sidste blik på sig selv i spejlet i et forsøg på at ignorere den gnavende nervøsitet der efterhånden havde taget over. ”Mor, vi må snakke,” lød det fra Therese hvis stemme var lavmælt men tydelig. Hun forsøgte ihærdigt at skjule sin usikkerhed selvom hun vidste det ikke nyttede, moderen kunne læse hende som en åben bog, og alene dét, at hun ville snakke, varslede ikke godt. Therese trådte ud af værelset iklædt en simpel rød kjole, ikke det midnatsblå hekseskrud hun var blevet foræret til lejligheden. Hendes store blå øjne var omkranset af eyeliner og lange, mørke vipper, de fyldige læber matchede kjolen. Hun satte sig overfor sin moder med blikket rettet mod sine knyttede hænder i sit skød. Der var stille et øjeblik, før Therese fik samlet sig til at sige hvad hun havde forberedt sig på i uger. ”Jeg har lavet et nytårsforsæt, mor, og det er ikke noget du vil blive begejstret for.” Ordene væltede ud med en hast der gjorde det svært at forstå hvad der blev sagt, men Therese havde fortsat rettet blikket stift ned for ikke at skulle se sin mor i øjnene, og satsede blot på at stilheden betød at hun havde opfanget budskabet. Hvor er det dumt, tænkte hun og kunne ikke lade være med at smile over sin angst for sin mor. Tankerne væltede rundt i hendes hoved som havde der været en orkan forbi, det var umuligt at finde hoved og hale i noget af det. Stadigt smilende rettede hun endelig sit blik mod sin moder og mødte hendes blå øjne. ”Det her, fortsatte hun med en håndbevægelse mod moderen og hekseskruddet der lå over en stoleryg, ”det er bare ikke mig. Forstår du det? Jeg vil ikke være bundet af familiens forventninger, for jeg kan ikke undgå at skuffe. Jeg vil ikke være healer. Jeg vil spille quidditch, det er det jeg brænder for, det er det jeg kan. Jeg taler ikke sproget, jeg har og vil aldrig kunne det. Jeg tror også godt du ved, at det nok er det bedste.” Therese sank en klump som hendes stemme begyndte at ryste, samtidig med at en ubeskrivelig lettelse bredte sig i hendes krop. Hun havde haft lyst til at sige det så længe, og nu havde hun endelig samlet sig modet til det, med hjælp fra Arsinoe. ”Jeg tager ikke med til Frankrig i aften, jeg skal mødes med Arsinoe og fejre nytåret med mine venner. I det kommende år vil det nok forblive sådan. Jeg har sat mig for, at jeg vil tænke mere på hvad jeg har lyst til, og mindre på hvad jeg bør. Jeg er ikke længere noget barn, og jeg har selv valgt, at det er sådan det skal være. Du må forstå at jeg forsøger at gøre det rigtige for os begge her.” Hun så bedende på sin mor, hvis ansigt var udtryksløst. Usikkerheden kom krybende tilbage; det var ikke dén reaktion hun havde regnet med. ”Vil du ikke nok sige noget?” Det samme var Therese selv, for år siden, blevet spurgt om, og hun mindedes endnu en gang sin tid med Arsinoe på Hogwarts. Det var der hun havde haft det bedst, det var det hun savnede og ville forsøge at genskabe, selvom hun vidste, at det ikke helt var muligt. Stilheden var ulidelig, og Therese syntes at kunne høre hvordan tankerne kæmpede om at finde tilbage på plads. ”Det er jo ikke.. Det er jo ikke fordi jeg hader jer. Men jeg er træt af at skuffe, træt af at være en byrde og en fiasko.” Hun kastede et blik mod uret, og rettede utilpas på sig i stolen. Det var jo ingen samtale, blot en endeløs monolog. ”Jeg er nødt til at gå nu. Du ved hvor jeg er, og.. Måske får du mig at se allerede i nat, hvis det er hvad jeg har lyst til. Endnu en gang smilede hun. Det var så fremmed for hende, at tænke på den måde, og hun følte sig noget barnlig over at have haft så svært ved det. ”Vi ses, mor. Jeg elsker dig. Og hils dem alle sammen fra mig.” Hun rejste sig og stod et par øjeblikke ubeslutsomt, i tvivl om det var det rigtige valg hun havde taget. Til sidst greb hun sin kappe og gik ud ad døren med fornyet energi. Nu skulle hun have det sjovt og glemme alt om familie og bekymringer, i hvert fald for en nat.

EDWARD:

Hvad ønskede Edward sig i det nye år? En ny kost? Som så kunne hænge på væggen og han kunne sende bitre blikke efter den? Mere larmende legetøj til Erinna? Nej tak, han havde brug for sin søvn og hørelse...bare en smule i hvert fald. En nemmere måde at fjerne skæl fra rygge, hvis Illyra trak sig selv ud i flere uheldige møder med mærkværdige ting? kunne være praktisk. Måske Matt som bodyguard til hvis flere af Alexias prætentiøse eks-kærester dukkede op? Men nej, valget faldt på en simpel, men dog ambitiøs, ting: "I det nye år kunne jeg godt tænke mig verdens fred og-Nej selvfølgelig ikke! Jeg kunne godt tænke mig at jeg i det nye år kunne komme med på magiske infektioners forsker afdeling og hjælpe med at kurere kroniske sygdomme...primært Erinnas, men jeg kan vel også tage til takke med at redde noget af verden engang, ikke? SÅ mit nytårs fortsæt er vil at jeg kunne smigrer mig ind på Overhealeren...

CAMMIE:

Det var blevet nytårsaften. Cammie sad som den eneste nede i krypten. De andre var udenfor og fejrede det nye år. Cammie havde svært ved at få nye venner. Især nogle fra Slytherin da hun var mugglerfødt. Da klokken blev 12, sad Cammie på sin seng og tænkte på sine gamle venner. Hun tænkte over at det havde været svært at spørge om de skulle være venner, men at hun til sidst havde taget mod til sig og spurgt. Og de havde svaret ja. Cammie smilede. Nu vidste hun hvad hendes nytårsfortsæt skulle være. At hun skulle kunne være mere modig og åben, og ikke så genert. Ikke gemme sig, men i stedet snakke med folk. Hun savnede nemlig at have en at snakke med. Med sit nytårsforsæt i tankerne, rejste hun sig og gik udenfor...

Magiske hilsner,
- Plotenheden

tag ??? words: # # # words notes: Getting back in the groove <3 Credit: Glamourgirl @ Shadowplay!">Shadowplay!

Tilføjet af Illyra | Skrevet: 16/01/2018 20:20 | Kategori: Generelt


Dahlia | 16/01/2018 20:34

Stort tillykke i tre!!

Edward | 16/01/2018 20:34

I finder mig aldrig nogensinde igen! ;D

Tillykke til jer andre! ^^

Aya | 16/01/2018 20:43

Om fire år gør vi, Edward! ;-)

Anemone | 16/01/2018 20:51

Tillykke til alle tre :)

Ivy | 16/01/2018 20:56

Congratz!

Edward | 16/01/2018 21:18

Ah pjat, Aya! :P

Eleonor | 16/01/2018 21:35

Tillykke til alle sammen! :D

Aya | 16/01/2018 21:36

Tillykke til vinderne! :-D

Arsinoe | 16/01/2018 21:37

YES REESE JEG VIDSTE DU VILLE VINDE !!

Adelaide | 16/01/2018 22:14

Tillykke alle sammen

Therese | 17/01/2018 03:29

Et forsinket tak skal i have ^^

Du smigrer, Arse < 3

Nikolas | 17/01/2018 08:14

SÅDAN THERESE!! :-D

Therese | 17/01/2018 08:22

Lad så være med det der xD

Arsinoe | 17/01/2018 12:35

ahahaha awee

Douglas | 17/01/2018 13:47

Ejjjjj hvor er det yndigt! Stort tillykke i tre, så flot.

Therese | 17/01/2018 19:38

I er alt for søde, det kan jeg jo ikke tåle.

Ikke logget ind

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar!