- Arno Neumann
- Linden Hawthorne
- Thilde Engelbrecth
- Fernanda Noura Shafak
- Kono Kelly
- Sukanya Wongkaeo
465 | aktive brugere |
19 | online brugere |
Sshh! Are Rumours True?
H0qwartz' h0ttezte pr0fezz0r
Skrevet af: Chantal Hawkins

Vores undercover-journalist interagerede med en flok piger, der åbenlyst stod og diskuterede deres yndlingsprofessors undervisning - eller nærmere udseende, for det var tydeligt, at de ikke havde fulgt med i undervisningen, men i stedet savlede over professorens udseende, som enhver anden teenagepige- eller dreng ville have gjort: "Så I hans hår i dag? Det var bare så FLOT!"
Redaktionen har opsat bestemte kriterier for, hvordan og hvorledes titlen kåres, og med topkarakterer går titlen "Hogwarts' hotteste professor" til:
PROFESSOR CUTHBERT BINNS, der stadig har sin daglige gang på slottet til trods for, at faget han før i tiden har undervist i, er overtaget af Professor William K. Appleton. Professor Binns er betydeligt den, der stadig har flest tilhængere, og vi her på redaktionen ønsker ham stort tillykke med titlen.
Spøgelset er tidligere underviser på Hogwarts.
Den forbudte skovs legender og hemmeligheder
Skrevet af: Blue Browns
Vi har spurgt Hogwarts' bibliotekar, Richard MacLachlan, om legenden. Han gav os en bog om de gamle legender, og det viste sig, at Sequoia er en af de ældste, der findes. Ifølge bogen kan man kun finde træet ved fuldmåne, og man skal vise sit værd for Sequoia-træet for at blive accepteret.
Det fandt to elever fra 5. årgang ud af, og besluttede de gerne ville se om legenden var ægte. Vi spurgte dem om, hvordan aftenen forløb: "Altså, vi startede med at tjekke op på, hvornår der var fuldmåne. Vi fandt ud af, at det var om to dage og besluttede os for, at det var den aften, vi ville gøre det." svarede Ally Johnson, der går på Ravenclaw-kollegiet. "Vi spiste ekstra meget mad til aftensmaden inde i storsalen og skiftede tøj, da vi kom op på vores sovesale." fortsatte Finn Beyers, der går på Slytherin. "Bagefter mødtes vi ude foran den forbudte skov. Vi tog vores tryllestave frem og gik ind i skoven, hvor vi brugte Lumos til at finde rundt." svarede en grinende Johnson. "Det var en fejl fra vores side af, for det var sådan professoren opdagede os." afsluttede Beyers, der også begyndte at grine højlydt.
Men hvad med træet, spurgte vi efterfølgende. "Ja, altså, vi havde gået et godt stykke tid, da månen kom frem fra skyerne og lyste hele skoven op." svarede Ally Johnson. "Træerne omkring os forblev mørke undtagen ét. Det stod lidt længere inde i skoven. Bladene lignede tusind små lys og barken glimtede som små diamanter og en dør af en art kom frem. Der var en masse underlig skrift på døren og omkring den." lød det fra Finn Beyers.

"Vi kom dog ikke tættere på træet end det, for professoren kom op lige bag os og sagde vredt: 'Jeg ved ikke, hvad I tror, I laver herude om natten og ved fuldmåne, men I kommer tilbage med mig nu! I har bare, at have en meget god forklaring på det her!' Det sidste råbte professoren og vi gik alle tre sammen tilbage til skolen." afsluttede Ravenclaw-pigen Ally Johnson.
Det endte med, at Ally og Beyers fik fratrukket 70 point fra deres kollegier og fik eftersidning de næste 3 måneder. Men eleverne gav os til slut en opfordring til alle eleverne på Hogwarts: "Sequoia er virkelig! Færdiggør det, vi ikke kunne! Det er straffen værd!"
Eleverne havde bevæget sig helt ned til den forbudte skov ved midnat.
Når crups invaderer ens liv
Skrevet af: Jeni Sharpe

I løbet af vores skolegang har vi nok alle stiftet bekendtskab med crups, der er et hundelignende væsen med en todelt hale, som dog bliver fjernet i løbet af væsenets første leveuger.
Væsenet er loyalt overfor magikerer, mens det er fjendtligt overfor mugglere. Det gør også, at alle ejere skal have tilladelse til at opdrætte væsenet. Sådan en tilladelse har Beanett, og som en følge af hendes uddannelse lyder det også, at hun kan kommunikere med væsenet, som ingen andre kan.
Hvad der imidlertid ikke er velkendt, er at hun i virkeligheden opfører sig som det loyale væsen, når hun er alene hjemme hos sig selv. Hun kravler altså rundt på alle fire og både spiser og drikker af skåle - præcis som hendes kæledyr gør det. Hun skulle også give lyd og sove i en kurv på samme måde som hendes crup gør det. Så vær varsom, når du besøger uddannelseslederen Beanett.
Tara Beanett som vi alle kender hende.
Nyt kærestepar på Hogwarts?
Skrevet af: Samantha Williams
Inde i storsalen, da aftensmaden igår stod på bordet, spottede vi Max Rigby og Riana Veronica Forest sende hinanden sigende blikke. I forgårs blev de af den fælles ven, Madeleine Pine set sidde tæt sammen og tale intimt. Vi spurgte Madeleine Pine, hvad hun vidste om det:
"Næh, jeg vidste ikke rigtig noget. Men jeg fik en lille mistanke om, at de var mere end bare venner, da jeg så dem ude i kvadraten og så dagen efter ude på broen sammen, grine og gå tæt op ad hinanden." Lød svaret fra en glad og tydeligt overrasket Pine.
Det ser derfor ud til at den store mur, der var imellem Slytherin-kollegiet og de tre andre kollegier, er ved at blive brudt ned. For den der elsker magiens historie vil man vide, at før Salazar Slytherin forlod skolen, før han fremlagde ideen om udrensningen af mugglerfødte, var han og de tre andre grundlæggere gode venner, så tendenserne til interaktioner på tværs af kollegierne er ikke nye - blot genfundne.
Vi holder i hvert fald øje med disse to turtelduer og håber på det bedste. Hvem ved? Måske falder du for en du ikke havde regnet med.
Den charmerende Max Rigby har scoret Riana Veronica Forest.
Spøgelser i nye klæ'r
Skrevet af: Brian Egan

En fugl har sunget en sang om, at Slytherins husspøgelse for nyligt har ændret sine personlige karakteristika fra at være skrækindjagende og grum til at være nærmest helt medgørlig. Mon det skyldes en indtaget eliksir? En besværgelse? Eller noget andet og måske mere humanistisk? Jeg har taget turen til Hogwarts for at få styr på årsagen til dette skift i personligheden.
Jeg begyndte turen på Hogwarts med at besøge eliksirprofessor Pefley, der dog ikke kunne berette noget nyt i sagen. Han mente ikke, at en af de kendte eliksirer kunne være årsagen til sådan et skift i personligheden - og da slet ikke hos et spøgelse. Hvordan skulle Baronen desuden have indtaget eliksiren? Og hvem skulle have brygget den?

Spørgsmålene er for mange i eliksirlokalet, så jeg bevæger mig i stedet over i besværgelseslokalet, men også her afvises det blankt af professor Hambleton, da han ikke mener, at elever kan fremsætte en sådan besværgelse mod et spøgelse.
Det er derfor oplagt, at det er noget mere humanistisk, der ligger bag personlighedsændringen. Jeg spurgte mig omkring, men hverken Peeves eller de mødte elever kunne bidrage med nye informationer i sagen. Nu var gode råd dyre, og jeg var nær ved at opgive, da jeg mødte en elev, der tippede mig om at besøge Hulkende Hulda, som eftersigende skulle kunne fortælle nyt i sagen. Jeg tog turen til pigetoilettet på anden sal, og spurgte ind til Baronen. Først var det svært, at få andet end gråd ud af spøgelsespigen, men efterhånden indrømmede hun, at der var begyndende kærlighed blandt nogle af husspøgelserne på Hogwarts. Hun ville dog ikke fortælle, hvem sagen drejede sig om.
Mit gæt lyder derfor på, at Ravenclaws husspøgelse - Den grå dame også kendt som Helena Ravenclaw - efter så mange år på Hogwarts endelig har vakt Baronens interesse, og at det er årsagen til hans skift i personligheden. Vi vil opfordre alle elever på Hogwarts til at lade deres kærlighed spire - for hvem ved om det betyder flere spøgelseshistorier her i magasinet?
Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.
Og ja, selvfølgelig er der hold i vores nyheder, Matthew ;)
Og Tara, jeg syntes nok, at der var noget spøjst ved dig ;)