• Kaz Delgado
  • Augusta Linnea Rosewood
  • Cassandra Ilaira Hobbes
  • Andrew Millford
  • Maria Jensen
  • Chloe Summers
484 aktive brugere
0 online brugere

Overhoved søges


 
TJEK OGSÅ FØLGENDE NYHEDER:
 

STILLINGSOPSLAG

Nyheder fra Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab
PÅ VEGNE AF LÆRERSTABEN


Hogwarts' Stab er endnu engang ramt af en opsigelse, som denne gang er fra Maeve, som lige nu må fokusere på sit IRL grundet private årsager.
Vi i Lærerstaben takker selvfølgelig for hendes tid som Overhoved for Hufflepuff og ikke mindst for det arbejde, hun har lagt i stillingen. Dertil ønskes hun også en masse god vind med på vejen i håb om, at hun finder tiden senere hen til at slå et smut forbi igen.

 

Derfor er nu muligt at ansøge til denne stilling.

 

Alle interesserede opfordres til at ansøge og ikke mindst held og lykke til alle, der vælger at gøre dette.

 

Har du et hjerte af guld og vægter loyalitet højere end noget andet? Og er du villig for at gå forresten for et kollegie med de kærligste grævlinge?

Så er jobbet som Hufflepuffs Overhoved måske lige dig!

 

Nu er der her, hvor DU kan få muligheden for at få indflydelse.
 

Hvad skal du vide om en stilling i Lærerstaben?
Det kommer til at frarøve dig meget tid herinde på HS, og du skal være parat på at fokusere 100 % på at opbygge en stabil struktur for dit kollegie, før du kaster dig ud i karakterudvikling m.v.

Som Overhoved vil du have mulighed for at præge kollegiet vha. aktiviteter, emner og kommunikation med den enkelte, men også med kollegiet som en helhed, og det vil derfor være din største målpind at finde på nye metoder, der kan drive kollegiet i den retning, som kollegiet har brug for.

 
Krav til dig som Overhoved
1) Du skal kunne fremstå som en rollemodel for kollegiet, og være med til at værne om kollegiets værdier og traditioner, samt være samlende led for at skabe realistisk spil.

2) Du skal være aktiv og kunne gå forrest for dit kollegie, og dette kan indflydes af bl.a. aktiviteter, plots, konkurrencer, spil m.v., som den bærende ingrediens til et stærkt sammenhold på kollegiet.
2.1) Du skal kunne deltage aktivt i emner for både kollegie og skole, og bestræbe dig efter at interagere mest muligt med eleverne på dit kollegie.

3) Du skal kunne lægge et opslag op ugentligt, som opdaterer kollegiet på diverse aktiviteter på skolen, om det er in-game eller out-game, og det kan både være nyheder for kollegiet, men også for selve Hogwartsschool.dk, såsom stillingsopslag, fællesaktiviteter, Quidditch-events, kollegiepoint m.v.

4) Du skal have et aktivt Quidditchhold, aktivt Aktivitetsteam (FA / PR-team) og et aktivt Vejlederteam. Disse tre grupper skal du være tovholder for, og du har til ansvar at ansætte samt fyre de deltagende.

5) Du skal kunne samarbejde med Lærer- / Overhovedstaben, hvis der opstår debatter, som overlapper dine arbejdsopgaver.

 
Lærerstaben tilbyder til gengæld:
1) Du kan være med til at have indflydelse på de diskussioner og samtaler, som der føres i Lærerstaben, som primært omhandler uddannelsessystemet, men kan også omhandle andre ting med relevans til din stilling, samt udvikling på siden.

2) Et tæt samarbejde med de øvrige Overhoveder på siden samt Hillary.

 
Lyder det som noget for dig?
Så skal du sende en besked via ugleriet til Hillary med en overskrift, der indikerer jobbet, der søges til. F.eks. "Overhovedansøgning".
 
OVERHOVED | Din ansøgning skal indeholde:
- En beskrivelse af, hvad netop du kan tilbyde og, hvorfor du er interesseret i jobbet, du søger til.
- Din vision for kollegiet i fremtiden, og hvordan denne kan opnås.
- Skriv kort, hvordan din karakter vil blive som Overhoved. Lidt om personligheden og tilgangen til eleverne.

 
Ansøgningsfrist til og med d. 05/07

Tilføjet af Hillary | Skrevet: 25/06/2017 03:50 | Kategori: Generelt


Eliyah | 25/06/2017 08:37

God vind Maeve :( du var så flot i den farve !

Malone | 25/06/2017 08:42

God vind, kære Maeve. :)

Villa | 25/06/2017 09:47

God vind Kære Maeve - er ked af at miste vores skønne grævlingemor

Matthew | 25/06/2017 11:19

Ja for pokker, du var så god, Maeve :)
De bedste ønsker.

Jamey | 25/06/2017 11:32

For søren, god vind Maeve, og held og lykke til alle ansøgere!

KerrTrevor | 25/06/2017 11:55

God vind fremover Maeve og held og lykke til alle der måtte finde jobbet interessant.

Douglas | 25/06/2017 12:38

Aw, Maeve! :(
Held og lykke med alt. Håber du har nydt din tid som overhoved, en opgave du klarede godt! Møs.

Maeve | 25/06/2017 14:17

Det har virkelig været en fantastisk tid, og jeg var så heldig at det var for de skønne grævlinge :) Jeg har bare lige nogle ting der kræver min opmærksomhed lige nu, og valget var virkelig ikke nemt at tage.
Held og lykke til alle ansøgere, jobbet er virkelig skønt og der er nogle fantastiske personer på kollegiet :)

Fall | 25/06/2017 15:22

Jeg tror nærmest at jeg kan sige for alle at vi håber alt ordner sig!

Amy | 25/06/2017 15:46

God vind Maeve!

Held og lykke til de som ansøger!

Nicholas | 25/06/2017 15:50

God vind! Og lykke til den der må overtage pladsen.

Ikke for at være på tværs, men burde fristen ikke være lidt længere? Hvis mam tænker på at folk er på ferie og især Roskilde Festival, som mange er til. Det er ikke alle der tjekker HS når de er afsted :)

KerrTrevor | 26/06/2017 09:51

Jeg kan godt se din overvejelse, Nicholas, men det er også synd hvis et kollegium skal stå for længe uden overhoved. ^^

Jake | 26/06/2017 14:30

God vind og held og lykke til alle der søger jobbet!!

Hillary | 28/06/2017 11:24

DEADLINE rykkes tre dage til d. 5/7.

Ikke logget ind

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar!