Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

”May,” halvråbte Seth hen over eleverne i opholdsstuen. ”Maaaay,” gentog han, da den blonde tredjeårselev tydeligvis ikke hørte ham. ”Mayla!” Denne gang var det en råben som fik andre elever i opholdsstuen til at dæmpe sig, og han viftede undskyldende med hånden. Det var ikke god stil at forstyrre ørne midt i deres læsning, det vidste han udmærket godt, og alligevel gjorde han det gang på gang. Ups.
Mayla havde, på grund af den pludselig stilhed, også fattet at han forsøgte at komme i kontakt med hende, og var midt i hans flovhed kommet over til ham. ”Hvad så?”
Han sendte hende et bredt smil, og løftede bogen op foran sig. ”Gider du quizze mig i sorte huller? Jeg har lavet spørgsmål og alt muligt, men det er bare lidt sjovere ikke at gøre det alene.” Egentlig skulle han aflevere en skriftlig opgave om sorte huller, men det var federe også at quizze sig selv i det, så han sikrede sig virkelig at forstå det. Mange fag tog han absolut ikke seriøst nok, men han elskede astronomi, og havde derfor planer om at give sig fuldt ud, altid. Det krævede tid, men det gjorde ikke noget. Hvem ville ikke gerne ofre sig for noget de nød?
Den generte pige som havde vist ham rundt på første årgang, lod til at være forsvundet, i hvert fald når hun var i hans selskab, og han elskede det. Mayla var underholdende og kløgtig, og nem at snakke med, i hvert fald var hun blevet det, efter hun endelig var blødt op.
”Quizzer du mig i rumsonder efter så?” svaret var prompte, og smilet voksede sig større. Selvfølgelig ville hun hjælpe ham, og han hende, det var sjældent de sagde nej til hinanden.
”Ja da.”
Mayla tog plads hos ham ved bordet, og greb pergamentkortene Seth havde skrevet. Skriften var snørklet og højst sandsynligt svær at læse, men Mayla tog det i stiv arm, og efter at have tydet første spørgsmål, læste hun op: ”hvordan opstår et sort hul?”
Hvordan? Han vidste det jo godt, havde lige læst om det, hjernen skulle bare lige varme op, det måtte være derfor han ikke kunne svare på det med det samme. ”Ehm, det er noget med, at når en stjerne dør, så kan de efterlade en rest, som kan blive til et sort hul.”
Mayla nikkede en anelse tøvende, ”du har ret, men måske du kan uddybe det – hvad hedder den eksplosion som sker, når en stjerne dør? Du ved, den som…”
”Supernova,” afbrød Seth med et grin. ”Eksplosionen hedder Supernova, og det er den som kan efterlade en så stor rest, at der kommer et sort hul. Næste, tak.” Han var ivrig, det var der ingen tvivl om. Mayla nikkede. ”Og hvorfor er det så sort?”

Sådan forsatte de et stykke tid, Mayla stillede spørgsmålene, Seth gav svarerne. Jo længere de kom, desto mere sikker blev han i sine svar, og det blev tydeligt belyst af de fægtende arme når han forklarede noget, og øjnene som lyste af glæde. Tidspunkter som disse, var ét af de få øjeblikke, hvor det gav mening at han var endt på Ravenclaw.

”Okay, sidste spørgsmål Seth – hvad er et sort hul så?”
”Altså, det er jo ikke rigtige huller, det er bare noget vi kalder dem. Det er materiale, som er mast helt sammen og derfor har en ret vild tyngdekraft. Det er derfor man siger, at ting bliver suget ind mod det og forsvinder.” Han pausede med en eftertænksom mine. ”Og det bliver kaldt sort, fordi ikke engang lyset kan overkomme den der tyngdekraft, som er så vild.”
Mayla nikkede igen, med et smil. ”Det var sidste kort.” Hun samlede pergamentstykkerne sammen i en bunke og lagde dem tilbage på bordet. ”Så nu er det vist på tiden du quizzer mig.”
Han sukkede opgivende, men nikkede så. ”En aftale er en aftale.” Allerhelst ville han skrive opgaven færdig, så han kunne hive Mayla med udenfor, fremfor at sidde i opholdsstuen. Han blev skør af at sidde indenfor længere tid ad gangen, men det var ofte det værd. Nu var han i det mindste forberedt på at skrive opgaven, og heldigvis var det en opgave han faktisk interesserede sig for. Det var jo trods alt ikke Magiens Historie, så havde man ikke set skyggen af ham før et par timer inden opgaven skulle afleveres.
”Okay så, hvad er en rumsonde?” begyndte han, og de brugte de sidste af lørdagens middag på at få quizzet færdig, og skrevet hver deres opgave. Mest af alt i stilhed, af og til med Seth som afbrød, bare for at stille fjollede spørgsmål om noget ikkerelateret.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

“Gør dig klar.” Anita lukkede øjnene da professorens kommando lød. Hun havde ingen taktik selvom at de lige havde gennemgået trin for trin hvordan de skulle bære sig ad. Hendes øjne åbnede sig igen da hun mærkede en forandring i sindet. Det føltes som en let snurren i hovedet. Men ikke på den der ubehagelige måde, som en uønsket hovedpine, der kom snigende. Tværtimod var det en behagelig snurren, som Anita aldrig havde kunnet forestille sig mulig. Som en slags rus der strømmede ind over hende, og som var umulig at modstå. Hun var ikke engang sikker på hun overhovedet gjorde et forsøg på at bryde igennem, da hun i stedet nærmere gav efter for følelsen. Og med al sandsynlighed lod professoren stå med kontrollen. Det var rart. Ingen tanker der kriblede og pressede sig på, og heller ingen følelser der trak hende ned. Der skete ikke rigtig noget. Eller gjorde der? hun var faktisk ikke helt sikker. Hendes vilje var ikke længere hendes, og hun stod fanget i sit sind. Hvis Professor Crawford ville det, kunne hun få Anita til hvad som helst. Hun ville ikke gøre modstand, selvom hun burde.
“Anita?” lød det fjernt. Et kald der rungede dybt men alligevel så fjernt. Så igen, men denne gang tydeligere, og Anita kunne mærke hvordan hovedet dansede tilbage til virkeligheden. Hun blinkede et par gange med øjnene. “Halløj, du blev da vist helt opslugt, hva?” hørte hun professoren indskyde imens hun stadig var ved at komme til sig selv. “-Er du okay?”. Anita nikkede til professoren en anelse rundt på gulvet, "Ja ja".
“Thatcher for helvede. Du skræmte os. Du lignede en zombie” brød Janine ind, og det fik Anita til diskret at himle med øjnene. Hun skævede så til professoren og opfangede en mistroisk og dog bekymret mine i hendes blik, som om hun havde gennemskuet hende. “Hør efter, unger: Imperius besværgelsen er en kompleks besværgelse - og den kan være farlig hvis udført med de forkerte intentioner.” Professor Crawford pausede kortvarigt og kiggede nu direkte på Anita “-jeg beder til at I aldrig kommer ud for det, men vi laver altså denne øvelse for at styrke jeres evner til at modstå den slags mørk magi. I bør aldrig give efter for den”. Anita var ikke i det mindste i tvivl om at det sidste var henvendt direkte til hende og slap et suk over at professoren påtalte det på den måde. “Jeg kan se det tog lidt hårdt på dig, Thatcher, så jeg vil gerne have dig undersøgt” Begyndte Crawford, hvilket medvirkede til at Anita protesterede “Jeg har det altså fint!”. Crawford ignorerede hende og viftede Janine hen til sig “Cooper, vil du være venlig at følge Thatcher til hospitalsfløjen. Så er I begge undskyldt fra resten af lektionen”.
Utroligt, tænkte Anita og sukkede, men satte med det samme gang i bentøjet for at komme af sted og få det overstået.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Det var dagen hvor Theozilla endelig kom til Hogwarts, alt var virkelig hyggeligt og hun havde mødt en masse nye bekendtskaber på toget. Det var så spændende det hele, og hun så virkelig frem til at lære en masse nye mennesker at kende. Vinden havde haft godt fast i hendes hår, da de havde skullet over søen, men alligevel var de magiske både ikke til at rokke og første årgang var kommet godt frem til Hogwarts. Der var allerede så mange indtryk, så mange spændende oplevelser, der var det hele, og Theoz kunne bare nyde godt af det.

Roligt og alligevel ganske spændt, fulgte hun efter skolens vicerektor, ind mellem de store langborde. Der kunne hun se utallige elever stirre spændt, et oplyst loft med flyvende stearinlys og en himmel under taget. Det var virkelig smukt, tænk hun skulle være på denne skole de næste syv år, tænk hun fik lov til at opleve det hele her og så uden hendes forældre, det her var det hele værd.

Der var nogle enkelte før hende, men da Theoz hed Theozilla Buckley, var hun alligevel en af de første, og da navnet blev råbt op, mærkede hun en klump sætte sig i både hals og mave. Åh nej, nu var det nu, hun skulle fordeles. Tænk hvis hendes forældre ikke var tilfredse med hende. Og så alligevel, de havde givet hende et navn hun virkelig hadede, så de burde vel også være ligeglad med om hun blev en rebel? Hun grinede for sig selv, som hun tog de sidste skridt op til… den lodne hat.

Hatten blev sat på hendes hoved og det var som om den blev vakt til live med magi, for ganske få minutter siden havde den siddet på stolen og sunget en sang og nu… nu snakkede den til hende inde i hendes hoved. Det var angstprovokerende og sidde og høre den sige; ”En stædig pige, nuvel, men også en der vil gøre det bedste for alle og holder sig tilbage for alle andre har det godt. En loyal pige, sød og imødekommende, men alligevel bitter. Den er lidt svær…” Theoz mærkede hvordan det hele spændte i kroppen, hvordan alle følelserne trak sig sammen, hvordan hun lyttede til hver eneste lille bid af det hele, det var virkelig skræmmende, at en hat kunne læse tanker, det var magisk, men skræmmende. Den funderede i noget tid, snakkede frem og tilbage, inden den til sidst råbte; ”HUFFLEPUFF!” En lettelse strømmede igennem hende, som hun hoppede op, tog hatten af og gav til vicerektoren og skyndte sig ned til det jublende bord med gult for i kapperne.

Hun krammede hver og en af sine kollegianer, mærkede lettelsen strømme igennem hende, mens hun smilede op til hatten der fortsatte med de næste, hvordan den helt præcist kom til live, det vidste hun ikke, men det var en spændende måde den gjorde det på, en livlig måde den præsenterede sig selv og dens opgaver var formidable. Men mon den kun havde opgaver ved et nyt skoleår, men mon den også snakkede med rektor, når de havde fri? Det var egentlig en spændende overvejelse. Theoz var i hvert fald glad for hun var landet hvor hun var.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Malus ankom til timen i Botaknik, han havet sin hufflepuff uniform på, og bar sin taske, som han altid gjorde når han skulle til time.
Malus fandt hurtigt en plads, i lokalet, og ventede sammen med to af sine gode venner der hed Jimmy, og Kyle.

Da timen gik i gang fik de af vide, at de skulle observere en hoppende pære. Det havet nær fået Malus til at grine, da hans ven Jimmy en brunhåret dreng, havet lavet en grimasse mens professoren havet snakket, heldigvis var det ikke blevet set, så de fik ikke ballade, og da timen gik i gang, blev de bedt om at være i grupper af 3, hvilket passede godt, da Malus allerede havet en gruppe med sine venner i.

De blev bedt om at træde over i et hjørne hvor en hoppende pære var, også blev de bedt om at kigge på den, og tager notater, for at beskrive hvordan den ser ud.
Det var en opgave Malus ikke var så god til, da han ikke kunne tage det seriøst at denne pære lignende pære hoppede rundt ved dem, og det var heller ikke en nem opgave, da de hele tiden skulle rykke sig, da den hoppede rundt.
”Hey vær lige forsigtig professoren har sagt, at de kan angribe vis vi ikke passe på.” sagde Kyle, og kiggede imod Jimmy som havet sparket imod pæren, ” den kom for tæt på, og jeg gider ikke have den i hovedet ” sagde jimmy, og Malus, som havet taget en bog frem, og var begyndt at skrive om pæren, kiggede på dem, og sagde, ” Kyle det nytter ikke for Jimmy den i knolden er det hans egen skyld”, også begyndte drengen kort at grine, før de forsatte deres arbejdet.

Malus som havet stået, og skrevet om pæren, havet skrevet:
En hoppende pære, en en pære formet plante, som er lille, med grønne blade. De små er ok at havet med at gøre, men de store skal man passe på, da de kan gøre mere skade på en, vis de føler sig troet. Pæren bliver vist brugt i eliksir.
Også kiggede Malus op fra sin bog, og lukkede den, og tænkte om han kunne finde på mere, men det kunne han ikke.
Og da timen var slut, afleverede Malus sin opgave, og forlod lokalet.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.