Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Katastrofen i år 75 (2010) havde været et tilbagevendende emne over middagsbordet, hjemme i Allaire. Selvom Mathéo ikke var gammel nok til at forstå samtalen, var navnet Demigøjs det eneste, der havde sat sig på hukommelsen. På Beauxbatons havde han senere hen, haft en opgave om episoden og vidste derfor allerede en del om dyret. Nok fik eleverne ikke muligheden for at se væsnet i virkeligheden, men de skulle forstille sig, hvad Demigøjsen ville forudsige om dem. Sikke noget.. Merde. Opgaven faldt ikke i god jord hos ham, det var for meget hokus pokus. Professoren tog normalt eleverne med ud og se dyrene, de skulle lære om. Men ikke den dag, desværre.

De havde lånt lokalet, som normalt blev brugt til Magiens Historie. Lokalet blev kun oplyst af små vinduer, med tykke glas. Lyset havde svært ved at skinne igennem de tykke støvede ruder, hvilket gjorde det en anelse mørkt derinde. Det passede ham derfor dårligt, de skulle lave opgaven der. Overrasket vendte han blikket mod Leah, “Har du allerede en ide?”. Hun skrev på liv og løs ved siden af, som om det var legende let. Kort stoppede hun fjerpindens bevægelser og vendte øjnene mod Mathéo, “Jeg ømh.. Det kom bare til mig”. Det smukke smil blev blottet mod ham, varmen bredte sig, som altid, med lynets hast i hans krop. Selfølgelig kom det bare til hende, det vidunderlige hoved gemte også på, en vis kreativitet. “Jamen, så fortsæt du bare chérie”, smilet fra hende blev gengældt med et charmerende blink. Igen sad han tilbage, med en opgave, der var langt over evne. Et dybt suk undslap ham, mens hånden blev rakt ud mod fjerpinden. Langsommere end nogensinde før, blev den dyppet i det sorte blæk og ført mod det blanke pergament på pulten.

De lange sølv hår på Demigøjsen, lignede det var lavet af, det fineste silke. I det øjeblik var dyret synligt, men oftest gjorde det sig usynligt. Derfor krævede det også, særdeles gode Magizoologer, hvis sådan et dyr skulle opspores. De ellers kulsorte øjne blev blå, når dyret brugte sine overnaturlige evner. Evnen til at forudsige fremtiden, galt det også kærester? Hvis det gjorde det, måtte dyret gerne give et heads up, om ham og Leah. De havde kysset i lang tid, kendte hinandens hemmelighed.. Eller i hvertfald nogle af dem. Men hvornår kom det næste? Hvornår blev det den rigtige tid, til at stille spørgsmålet?
Demigøjsen skabte et klart billede i hovedet på ham, selvom det var fremmede og en anelse ubehageligt, lod han dyret komme helt ind. Med hende i sin hånd, gik de udenfor Hogwarts et sted. Stedet kunne ligne Hogsmeade, med de brostensbelagte gader og mange forskellige bygninger. En blanding af butikker og huse var omkring dem, før de til sidst stoppede foran.. De Tre Koste? Indenfor var der tomt. Ja, det er jo et drømmescenarie, jeg prøver at skabe. Nå, men.. De havde stedet for dem selv, og der var en skøn duft af friske blomster. Stearinlysene var tændt på bordet, og straks blev de betjent af en professionel tjener. Ikke en af de sjuskede, der skriver ordren forkert eller ‘kommer til’ at glemme en steakkniv.
oran dem stod de lækreste franske retter, alt fra Coq au Vin til Ratatouille. Mens de smovsede, grinede og havde den bedste tid sammen, samlede han mod til sig. Tidspunktet var perfekt, da deres øjne mødtes i et intenst øjeblik over Creme Brûléen. Den bløde feminine hånd, lå i hans og så skete det. Spørgsmålet lød og et stort smil brød frem på hendes læber. Ja, havde hun sagt og forseglet det med et lidenskabeligt kys.

Pergamentet blev viftet diskret i luften, så det våde blæk blev tørt hurtigere. Leah skulle helst ikke, få øje på de skrevne ord. En svag rødmen kunne ses på kinderne, inden pergamentet blev lagt i den brune lædertaske. Det ville gøre ham så utilpas, hvis hun havde set hans ‘syn’. Med rykken ret, skulede han mod hendes pult. “Mathéo!” udbrød hun irriteret og dækkede med armen, så hendes opgave var ude af syne. En smule forlegen, grinte han en utilpas. Busted. Mon hendes fremtidssyn, omhandlede det samme?

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.