Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

I den dunkle, svagt oplyste sovesal sad pigerne samlet i en rundkreds, indhyllet i tykke dyner, der omfavnede dem og holdt kulden fra døren på afstand. Efter en kaotisk dag længtes Rocky efter ingenting andet end at synke ned i en dyb søvn, en søvn så dyb, at intet kunne vække hende fra den – ikke engang lyden af en acromantula, der klikkede med sine klør. "Jeg vil sove," gabte Rocky, med øjenlåg, der føltes tungere end siderne i hendes tryllestavsmagerbog med sine to tusinde sider. Situationen blev ikke bedre, da Madeleine erklærede, at det var tid til hendes "fuldmåne-historie", som hun plejede at fortælle hver gang fuldmånen svævede højt på den sorte himmel. Rocky kunne ikke klare Madeleines historier, som aldrig var skræmmende, men hun og de andre piger havde ingen stemme i dette. De måtte udholde de næste fem minutter i selskab med Madeleine og hendes tryllestav, der kastede en dyster skygge under hendes hage for at gøre oplevelsen mere skræmmende. Det var til at grine af.
”For præcis fjorten uger siden var min fætter fanget i en grotte i Grækenland en nat, hvor der–” begyndte Madeleine, før Rocky afbrød hende: ”Hvem er din fætter?”
”Evan. OG i denne grotte var der absolut ingen udve–”
”Du har ikke en fætter, der hedder Evan,” fortsatte Rocky, der kæmpede sig med at holde sig vågen. Havde det ikke været for Anna, ville Madeleine bestemt kastet sig over Rocky med sine lange, sortmalede negle. ”Som jeg sagde, Rocky, var Evan fanget der i mange timer. I den kolde grotte kunne han høre lyde. Ikke småbitte lyde eller høje skrig, men brummen. Lidt længere væk, i en mørk indgang, som Evan absolut ikke ville nærme sig, kom lydene fra. Den stakkels Evan troede, han ville dø den nat. Men som I nok ved, studerer Evan magizoolo–”
Rocky afbrød endnu en gang: ”du har stadig ikke en fæ–“ men hun kom ikke længere, da Moniza advarede hende med sine store øjne. ” Så vidste han, at han måtte undersøge det, for hvad hvis det var en lille pygmæpuffel fanget i grotten.” Rocky havde lyst til at grine over, hvor latterligt historiens retning tog. ”Men så han så? Det farligste væsen hidtil i den magiske verden! Og sjældent! Ingen magiker kan bekæmpe dette væsen," fortsatte Madeleine uanfægtet, "og søde Evan fik øje på de hvide øjne, der stirrede tilbage på ham. Langsomt blev resten af det gigantiske hybridvæsen afsløret: dets majestætiske løvehoved, gedekroppen og den lange, dragelignende hale."
Rocky gav endnu et højlydt gab for at understrege sin kedsomhed, ”Ja, ja, vi ved godt det er en kimære med klassifikationen XXXXX. Uha, hvor er den farlig!” sagde hun sarkastisk. Madeleine valgte at ignorere hende. ”Evan kunne lige nænne et stort æg nær kimæren, som Rocky såååå fint nævnte, og I ved netop, hvor værdifuld dét æg er.” Anna og Moniza nikkede bekræftende i den uhyggelige atmosfære de var i, som Rocky bestemt ikke kunne være en del af. "Kom nu, Madeleine," sagde Rocky med en let lattermild tone, "det var nok den mest børnevenlige gyserhistorie, jeg nogensinde har hørt - faktisk hører den ikke engang til i børnekategorien."
”Jeg var ikke engang færdig?!” udbrød Madeleine indignerede. Rocky kunne ikke klare flere af Madeleines fuldmåne-historier mere, så hun krøb ind under dynen i sin seng. Pludselig huskede hun, at hun havde en opgave, der skulle afleveres i morgen. Nå, pyt med det.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Isabela løb begejstret mod sine to venner Marina og Thomas. Professoren havde lige godkendt at man godt måtte arbejde sammen, på den opgave, og Isabela skulle ikke spilde noget tid alene. De to kiggede bare på hende da hun satte sig ned og samtidig næsten faldt hen over stolen, grundet den fart hun havde skyndt sig med. ”Er vi klar venner?” Sagde hun til sine venner med et smil.

Marina kunne ikke holde et grin tilbage. ”Er du okay?” Spurgte hun og hentydede til stolen.

”Ja ja, ville ikke være første gang en stol havde forrådt mig.” Svarede Isabela med et smil. Pigerne kiggede mod Thomas, som endnu ikke havde sagt et ord. ”Er DU okay?” Spurgte hun, men slytherin drengen nikkede og gav hende et smalt smil.

”Er bare ikke specielt begejstret for emnet.” Svarede han endelig. Pigerne vendte sig mod hinanden, forvirret over deres vens attitude.

”Ved godt han aldrig er spændt på noget emne, men hvad sker der lige for det der?” Sagde Isabela og rykkede hånden op og ned, som hentydning til drengen.

Marina trak på sine skuldre. ”Jeg ved det ikke. Måske faldt han ud af sengen i morges.” Svarede hun og stjal et blik mod drengen.

”Årh, har vi alle ikke været der.” Sagde Isabela og lænede sig tilbage i stolen.

Hun kunne høre Thomas give et suk. ”I ved godt jeg stadig kan høre jer, ikke?” Pigerne smilte bare til ham, og fniste. ”Hvem af jer vil skrive ned?” Spurgte han, i et forsøg på at komme videre med opgaven. Isabela vidste dog bedre, det var ikke for at komme videre, men derimod for at blive færdig.

”Isabela. Hun skriver hurtigere.” Svarede Marina og gav sin fjerpen og pergament til Isabela. ”Hvad var det første vi skulle svare på?” Spurgte hun bagefter.

”Hvad har ministeriet udnyttet dementorer til?” Svarede Thomas. Isabela skrev spørgsmålet ned og kiggede mod vennerne.

”Hvad er det så de har udnyttet dem til?” Spurgte hun med et smil. Hvis hun skulle skrive, så ville hun sikre hun skulle svare på spørgsmålene så lidt så muligt. Både Marina og Thomas begyndte at skimme siden om dementorer i deres bøger.

Det tog et par minutter før Marina svarede. ”Hmm, prøvede at se om de blev brugt til andet. Men som vi nok allerede vidste lidt, så blev de brugt som vagter i Azkaban.” Isabela fik kuldegysninger efter Marinas svar. Bare tanken om Azkaban gav hende en dårlig mavefornemmelse. Hun skyndte sig at skrive svaret ned, men stadig have det være læseligt.

”Det skal lige siges at de ikke bruges som vagter mere efter den anden krig, og at man ikke ved hvad der skete med dem efter.” Sagde Thomas, som han læste i bogen. ”Næste spørgsmål er hvilken evne de besidder.” Sagde han, inden Isabela kunne nå at spørge.

Så Isabela skrev ned resten af Thomas’ svar og det næste spørgsmål. ”Hader at snakke om deres evner.” Sagde hun med en surmule. Både Thomas og Marina nikkede.

”Det er frygtindgydende, men vi er nødt til at skrive det ned for opgaven.” Svarede Marina. ”Så de kan tage af en persons sjæl, indtil man er efterladt som en permanent grøntsag.” Fortsætte hun.

Isabela skrev ned. ”Den eneste måde man kan forsvare sig, er med patronus besværgelsen, ikke?” Spurgte hun og kiggede mod sine venner.

Thomas rystede på hovedet. ”Nej, der er flere. Men patronus besværgelsen er den mest kendte metode.”

”Kan de dø?” Spurgte Marina.

”Tror det. Altså hvis de ikke kan tage fra nogen folks sjæl i en længere periode, så dør de. Det tror jeg i hvert fald.” Svarede Thomas. ”Er der flere spørgsmål?”

Isabela kiggede mod tavlen. ”Nej. Det er det.” Hun skrev resten af det de havde snakket om ned. ”Hvorfor var det så du så gerne ville have det emne overstået?” Spurgte Isabela drengen.

Han kiggede på sine to venner. De kunne se han ikke havde det helt godt, ”Min slægt har bare kendskab til de modbydelige væsner.” Ingen af pigerne sagde noget efter hans svar. Der var ikke meget man kunne sige til det. ”Hvor lang tid til frokost?” Spurgte han, nok for at lette humøret.

De tre brugte resten af lektionen til at snakke.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Præmier for årets stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for årets lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Anita åbnede øjnene, og gjorde et forsøg på at orientere sig. Det gik op for hende at hun lå i en seng. På hospitaltsfløjen. Ved siden af sad Yosef, kammeraten fra Ravenclaw. “Hvor længe var jeg væk?” spurgte hun ham. “Et par timer” meddelte han og tøvede en anelse: "Du har været igennem en del på det seneste, det undre mig ikke at din krop stod af på den måde. Thatcher, med din tilstand og epilepsien… Sygeplejersken mener du bør holde dig fra denne transportmulighed. I hvert fald indtil at du er stabil igen.” Anita sukkede magtesløst. Frustreret over endnu engang at blive begrænset af sin diagnose. Betød det, at hun aldrig ville kunne transferere sig igen? Yosef kom igen på banen: “Jeg giver lige sygeplejersken besked om at du er vågen. Så må hun vurdere om du kan udskrives, eller om du skal blive til i morgen”. Anita fnøs straks “Come on, hvornår har jeg nogensinde overnattet her, bare fordi jeg havde et anfald?” mumlede hun irritabelt. Yosef sendte hende et alvorligt blik “Hvornår har du nogensinde været væk i flere timer efter?”. Anita overgav sig modvilligt, da hun ikke orkede at modsige hans pointe.

Et par timer tidligere:


Anita stod over for Professor Crawford der skulle til at guide hende igennem hendes første forsøg på Spektral Transferens. Crawford rømmede sig og guidede hende med en fast stemme: "Okay, Thatcher, forestil dig, hvordan du glider ud af din fysiske form og ind i den spektrale dimension. Lad energien lede dig gennem den lysende intethed, indtil du når dit ønskede sted. Vær ikke bange, men vær også opmærksom på dine grænser og lyt til din krop."
Anita nikkede og tog et par dybe indåndinger for at berolige sig selv og blive i stand til at fokusere sit sind og visualisere sin destination, som i dag var biblioteket.

Så lukkede hun øjnene og begyndte at udføre transferensen. Der opstod en urolig snurren i kroppen, mens hun trådte ind i den spektrale dimension og begyndte at bevæge sig mod biblioteket. Men undervejs begyndte kontrollen at glide væk fra hende, og det var et under at hun nåede at lande med kroppen intakt, inden bevidstheden forsvandt og hun kollapsede på bibliotekets hårde trægulv. Kramperne greb fat om hver eneste muskel i hendes krop. De varede et par minutter, men hun mærkede det knapt.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.

Præmier for ugens stjerne:
1. pladsen = 12 points og 50 galleoner
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner

Præmierne for ugens lektie:
1. pladsen = 12 points og 14 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner

Anita åbnede øjnene, og gjorde et forsøg på at orientere sig. Det gik op for hende at hun lå i en seng. På hospitaltsfløjen. Ved siden af sad Yosef, kammeraten fra Ravenclaw. “Hvor længe var jeg væk?” spurgte hun ham. “Et par timer” meddelte han og tøvede en anelse: "Du har været igennem en del på det seneste, det undre mig ikke at din krop stod af på den måde. Thatcher, med din tilstand og epilepsien… Sygeplejersken mener du bør holde dig fra denne transportmulighed. I hvert fald indtil at du er stabil igen.” Anita sukkede magtesløst. Frustreret over endnu engang at blive begrænset af sin diagnose. Betød det, at hun aldrig ville kunne transferere sig igen? Yosef kom igen på banen: “Jeg giver lige sygeplejersken besked om at du er vågen. Så må hun vurdere om du kan udskrives, eller om du skal blive til i morgen”. Anita fnøs straks “Come on, hvornår har jeg nogensinde overnattet her, bare fordi jeg havde et anfald?” mumlede hun irritabelt. Yosef sendte hende et alvorligt blik “Hvornår har du nogensinde været væk i flere timer efter?”. Anita overgav sig modvilligt, da hun ikke orkede at modsige hans pointe.

Et par timer tidligere:


Anita stod over for Professor Crawford der skulle til at guide hende igennem hendes første forsøg på Spektral Transferens. Crawford rømmede sig og guidede hende med en fast stemme: "Okay, Thatcher, forestil dig, hvordan du glider ud af din fysiske form og ind i den spektrale dimension. Lad energien lede dig gennem den lysende intethed, indtil du når dit ønskede sted. Vær ikke bange, men vær også opmærksom på dine grænser og lyt til din krop."
Anita nikkede og tog et par dybe indåndinger for at berolige sig selv og blive i stand til at fokusere sit sind og visualisere sin destination, som i dag var biblioteket.

Så lukkede hun øjnene og begyndte at udføre transferensen. Der opstod en urolig snurren i kroppen, mens hun trådte ind i den spektrale dimension og begyndte at bevæge sig mod biblioteket. Men undervejs begyndte kontrollen at glide væk fra hende, og det var et under at hun nåede at lande med kroppen intakt, inden bevidstheden forsvandt og hun kollapsede på bibliotekets hårde trægulv. Kramperne greb fat om hver eneste muskel i hendes krop. De varede et par minutter, men hun mærkede det knapt.

‣ Klik her for at læse tidligere vindere af ugens lektie

Vinderen af Årets Lektie modtager dette trofæ, som er tegnet af Maison.