- Arno Neumann
- Linden Hawthorne
- Thilde Engelbrecth
- Fernanda Noura Shafak
- Kono Kelly
- Sukanya Wongkaeo
465 | aktive brugere |
12 | online brugere |
Hogwartsschool - Online Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab
Har du altid gået og ønsket, at du kunne blive en heks eller troldmand som i J. K. Rowlings univers?
Så har du nu muligheden!
Hogwartsschool er en online udgave af Hogwarts fra hendes univers.
Bland eliksirer sammen med dine venner, gå på opdagelse i den forbudte skov eller dueller mod dine fjender.
Hædring af teammedlemmer årgang 96
Kære brugere på Hogwartsschool.dk
Så er det endnu engang tid til, at vi nu skal kåre de teammedlemmer, der gør en ekstra indsats på de forskellige teams.
Vi har en tradition med kåringer af den mest aktive og hjælpende på hvert team; LA-teamet, Biblioteket og Avisteamet. Det betyder, at hver teamleder kårer det medlem af deres respektive team, der har udmærket sig igennem sit arbejde de seneste to årgange. Traditionen er startet på årgang 59. Hvert andet år, på lige årgange, bliver der hædret tre teammedlemmer. Teammedlemmerne har altså to HS-år, eller 20 IRL-uger, til at udmærke sig til kåringen.
Arbejdet på de forskellige teams varierer, hvorfor det også varierer, hvad der kræver at blive kåret som periodens teammedlem. Præmien er som følger:
Tiltaget er ikke ment som en måde at skabe konkurrence på teamet, men derimod for at opfordre alle til at gøre en ekstra indsats, så vores skønne side bare er dét bedre for alle. Vores teams fungerer kun gennem samarbejde og på den måde er vi stærkt afhængige af hinanden. Derfor uddeler vi også denne hæder, så de, der gør det særligt godt, kan mærke, at deres hårde arbejde bærer frugt.
Når det er sagt, skal vi så ikke gå videre til hædringen?
Hvis du godt gad se dit smukke ansigt vist her på årgang 98, når den næste hædring sker, kan det kun anbefales at ansøge til et (eller flere!) af de tre teams!
Vil du opstøve smuds fra dine venner og fjender og hjælpe med at gøre avisen til en aktiv del af det generelle spil på alle planer, så er det avisen, der er teamet lige for dig. Vi er uformelle, har det sjovt og samtid er vi afhængige af hinandens kompetencer for at få helheden til at fungere.
Vil du være med til at udvikle og implementere avisen, så send straks din hurtigste ugle til Jonathan.
Er det noget for dig? Så skal du sende en ugle til Silas, som derefter vil fortælle, hvad du skal gøre!
Ønsker du at skrive spændende kapitler, skal din ansøgning sendes til Raven
Vindernes valg af præmier vil blive offentliggjort i kommentarfeltet af de(n) respektive teamleder(e).
Vi håber, I alle får en god weekend. Måske er det næste gang dig, der bliver hædret som teammedlem?
- Jonathan, Silas, Raven og Morgan
Ny proces for ugens lektie + Ugens lektie og ugens stjerne 5, 96
Tip! Hvis du vil gemme dine lektier på siden, kan du sende dem til dig selv i en ugle eller tilføje dem til din profil- eller baggrundshistorie.
Herefter vil en blandet gruppe af LA’ere, professorer og måske endda et overhoved eller to læse de nominerede lektier igennem og kåre en ugentlig top tre.
Vi håber meget, at du har lyst til at fortsætte med at lave de mange gode lektier og i øvrigt være med til at teste denne nye ordning af.
Makayla placerede stenen foran sig på bordet, tog en dyb indånding og pegede sin tryllestav mod den. ”duck-LIH-fors!” udbrød hun og svang tryllestaven i en nedadgående skråstreg. Et gulligt skær lyste ud af tryllestavens spids, og til hendes store overraskelse begyndte stenen at forvandle sig med det samme. Den voksede og blev rundere, som om den blev blød og levende. Et lille næb trådte frem, og stenens sorte farve begyndte at blive til fjer. Men noget var forkert. Den færdige "and" foran hende var... ikke helt som forventet. For stenen var ganske vist blevet til en and, men den var stadig sort og skinnende, som om den var lavet af sten. Dens øjne var små og hårde som stenens overflade, og selvom den kunne bevæge sig lidt, virkede den stiv og unaturlig. Makayla rynkede panden. Anden stod der, men den var mere en sten-udgave af en and end en rigtig and.
Hun forsøgte igen. "DUCK-lih-fors!" Denne gang koncentrerede hun sig endnu mere intenst og forestillede sig en perfekt, levende and. Anden ændrede sig lidt, dens fjer blev mere bløde og dens bevægelser mere flydende, men den sorte, stenhårde overflade forblev. Makayla kiggede sig omkring og bemærkede, at de andre elever også havde blandede resultater. Nogle havde forvandlet deres objekter til ænder, der stadig havde små kendetegn fra de oprindelige objekter – en and med et metalskin fra en ske eller en and, der stadig duftede af bøger. Nogle få havde skabt ænder, der kun var delvist levende, som om de stadig var fanget halvt mellem at være et objekt og et levende væsen.
Makayla sukkede og prøvede igen, men resultatet blev kun en lille forbedring. Professoren gik hen til hendes bord og studerede den sorte and med et vurderende blik. ”Ikke dårligt, frøken Makayla,” sagde professoren, ”men du skal fokusere mere på at give den liv, end på det fysiske udseende. Stenen er stadig til stede i anden, fordi du stadig tænker på den som en sten. Prøv igen, og tænk kun på en levende, fri and.” Makayla nikkede og tog endnu en dyb indånding. Hun lukkede øjnene, lod tanken om stenen glide væk og forestillede sig i stedet en and, der svømmede på en sø, med bløde fjer og et let skræppende næb. Hun åbnede øjnene, pegede sin tryllestav og sagde med rolig stemme: ”DUCK-lih-fors!” Denne gang var forvandlingen mere flydende. Anden foran hende var næsten helt levende, med bløde fjer og en livlig bevægelse. Dog var der stadig et svagt, skinnende lag på fjerene, som om en del af stenen nægtede at give helt slip.
Makayla smilede tilfreds. Hun var tæt på at mestre det, men hun vidste, at hun skulle øve sig mere for at nå det perfekte resultat. Forvandlingsmagi var en udfordring, men også en spændende rejse, og Makayla var klar til at fortsætte sin færd mod perfektion.
10 stjerner
38 stjerner
3 stjerner
Ugens lektie og ugens stjerne 4, 96
Hun gik et lille stykke af stien til hun nåede en stor træstamme der lå ved siden af stien. Hun kravlede over den for at se om hun kunne finde nogle spændende planter bag ved den. Først kunne hun ikke se nogen planter, men pludselig spottede hun nogle små gule blomster der stod ved enden af træstammen. Da hun kom derhen og bøjede sig ned over dem, kunne hun straks dufte hvilken plante der var tale om. Det var ingefær. Hun gravede forsigtig i jorden for ikke at ødelægge de spæde rødder. Da hun havde fået rødderne fri, børstede hun dem forsigtig fri for jord og smagte lige på et lille stykke af en af rødderne. Den havde en skarp smag, uden at være ubehagelig. Hun lagde dem forsigtig ned i kurven og gik lidt længere hen for at se på nogle planter.
Det puslede til højre for hende og hun nåede lige at råbe en advarsel før en af de andre elever der var på vej over træstammen ville være trådt ned i hendes kurv. Drengen undskyldte og sagde at han ikke havde set hende og at han ikke håbede at han havde trådt i noget som hun havde samlet eller var ved at samle. Iliana sagde at det havde han ikke og spurgte så hvad han havde fået samlet. Han viste en næsten tom kurv og sagde at han havde svært ved at finde nogle spændene planter.
Iliana sagde at de kunne hjælpes ad og hun ville vise ham hvor hun havde fundet nogle af sine egne planter. David, som drengen hed, blev glad for hendes hjælp og snart fik de fyldt flere planter i begge kurve. Hun rettede sig op og kaldte David hen til sig. Der var ingen tvivl om hvad dette var for en plante, for der duftede stærkt af pebermynte da hun nænsomt rørte ved en af de små rosa blade der sad på de lange rødlige stængler. Hun klippede nogle stængler af og gik endnu et lille stykke videre. Hun skulle helst ikke gå for langt, for hun var nu meget tæt på grænsen til den forbudte skov.
Da hun rettede sig op og vendte sig mod skoven, kunne hun se et stort areal der var dækket med gule og hvide bellis. Hun gik nærmere og udsete sig de flotteste blomster. Hun vidste at hun både skulle have blomster og rødder med tilbage. Rødderne kunne jo bruges til eliksirfremstilling af blandet skrumpedrikken. Hun kunne huske at blomsten havde flere navne, bl.a. Tusindfryd.
Iliana stod nu lige på kanten af den forbudte skov og kikkede på nogle underlige vækster der groede i skovbunden. De lignede forvoksede snegle og lugtede forfærdeligt. Men Iliana holdt sig på afstand, for hun vidste godt hvad planten var. Det var Bobutuber og dem skulle hun ikke have noget at gøre med. Hun havde set hvordan resultatet blev ved berøring med saften fra disse planter. Så hun vendte om og begyndt at gå tilbage mod slottet. David ville hen at samle nogen, men hun holdt ham tilbage og sagde at det var en plante de nok skulle holde sig fra.
På vej tilbage til slottet kom eleverne fra alle mulige retning, nogle med overfyldte kurve, andre med næsten helt tomme kurve. Iliana var glad for det hun havde fået samlet og hun faldt snart i snak med flere af de andre elever.
10 stjerner
35 stjerner
6 stjerner
Ugens lektie og ugens stjerne 2, 96
Alligevel var der noget, der forbandt faren, Jonathan, med Ravens familie foruden… Raven. Ravens far, Abigails far og Abigail selv havde noget til fælles. Interessen for billeder. Historien i billederne og minderne, som det i høj grad var for Ravens far. Raven havde fortalt om, at hendes niece havde brugt en del tid på at se videooptagelser af sig selv, selvom hun stadig kun var et lille barn. Ravens far var gået fra at bruge et gammeldags videokamera, som var, hvad eleverne i grupper havde fået udleveret i dag, til at bruge nogle andre elektroniske enheder som var mere lige ved hånden for ham.
Fascinationen havde ramt Abigail, der havde brugt mere af sommerferien på også at undersøge forskellen på sit eget kameras – eller egentlig var det hendes fars – muligheder for at lave bevægelige billeder og videokameraets muligheder for at lave lange bevægelige billeder, så det skabte en længere seance eller sekvens. Fra turen i biografen med Milena havde hun også hørt om, hvordan man kunne klippe de lange billedsekvenser sammen til en film. et var også muligt at lave kortere film, hvor man ikke skulle klippe, og det var kun dét de havde tid til i denne time.
Fortsat var Abigail fascineret efter sommerferiens øjenåbner for mugglernes billedteknologi og mulighed for at fortælle historier om alt muligt, herunder om alle mennesker, fra de var små til de var store, voksne, ældre og endda gamle. Derfor var hun nærmest mest optaget af apparatet, så hun dårlig nok hørte opgaven. Det passede hende ikke meget at lade andre få fingre i det. Udover måske Milena, som hun vidste også havde styr på det.
”Okay, skal vi lave en film om en quidditchspiller der scorer et mål, eller søgeren, der fanger lynet og bagefter giver autografer til fansene?” foreslog hun alligevel, da Milena havde forklaret opgaven. Foruden hende var også Alma fra Raven og to piger fra Gryffindor med i gruppen. Milena var tilfreds med forslaget. Alma var delvis, men det var som om hun alligevel sukkede, da Milena og Abigail fnisede og tydeligvis havde en bagtanke med dén ide. ”Kan det ikke være om noget andet? Måske noget om venskaber?” spurgte Alma. De to fra Gryffindor var søde piger, det mente Abigail afgjort, men var det ikke lidt kedeligt? Hun sagde ikke noget, men studerede videokameraet lidt mere dybdegående, mens hun nikkede lidt fraværende. En fra Gryffindor nikkede også og foreslog, at de kunne portrættere hvordan man kunne være venner og arbejde sammen, selvom man havde forskellig blodstatus og var fra forskellige kollegier.
Abigail bearbejdede forslaget lidt, hvorefter hun så mod Milena for hjælp og opbakning. Milena lod ikke til at forstår hundrede procent, hvad Abigail tænkte, så Abigail måtte selv åbne munden. ”Vil det ikke bare vise hverdagen? Skal vi ikke lave noget, der er mere specielt? Milena, du er med i frøkoret. Kan du finde på en sang at synge? Kan I andre synge?” spurgte Abigail, for den film hun havde set i biografen havde været fuld af sange, så måske kunne de synge det. Ikke engang Milena havde lyst til at synge på en optagelse, så den ide var hurtigt væk også.
Efter noget tids snak frem og tilbage om, hvad de skulle filme, kom de frem til en form for dyst. Den skulle være i sjov konkurrence, og eftersom de var tre Ravenclaws og to Gryffindors sammen, så måtte en Ravenclaw være den, der filmede. Abigail fik argumenteret sig frem til retten, så hun forsøgte sig med alle mulige teknikker og lysindfald.
De ville have dystet i, hvem der kunne lave den flotteste kage, uden at bruge hænderne, men kun tryllestavene. Det havde de ikke tid til eller mulighed for. Af samme årsag blev det heller ikke at lave en eliksir. I stedet fandt en masse af deres bøger, som de stillede ens op som en bane, der samtid fungerede lidt som en labyrint. Begge hold skulle få en lille kugle pergament igennem labyrinten. Den ene skulle bruge tryllestaven og flytte kuglen igennem labyrinten. Denne person måtte dog ikke se ned i banen, men skulle udelukkende følge sin makkers verbale instrukser.
I sig selv virkede kampen meget sjov egentlig. Derfor endte Abigail med at være speaker imens hun filmede. Meget af tiden filmede hun således selve kampen, mens man i baggrunden kunne høre de verbale guidninger, jubelråb og nederlag, når tryllestavsføreren tog fejl af højre eller venstre og de måtte få kuglen ’samlet op igen’ for at fortsætte. Abigail forsøgte at zoome ind på begge holds deltagere, deres ansigter og koncentration, men i høj grad også de overdrevne jubelscener og tristheden over at have tabt. Ravenclaw tabte til Abigails oprigtige overraskelse, mens Gryffindor derfor først fik deres kugle igennem. De havde også færre tab af kuglen undervejs, mens ivrigheden måske have styret Milena og Alma fra Ravenclaw.
Filmen var ikke særlig god, men dysten havde været sjov og Abigail fandt det enormt kunstnerisk at filme og hun kunne egentlig godt forestille sig, at man kunne gøre noget lignende hos Ravens familie. Især hvis også professor Lewis var der med sine mange børn.
Efter timen plaprede Abigail som altid løs om sin oplevelse, men ville også høre, hvad Flick og hans gruppe havde lavet. De havde lavet noget om en dreng, der reddede en ugle fra at falde ud af ugletårnet. Det havde været ’meget drabeligt og farligt’, forklarede han. Abigail lo og var nok mere fascineret af muligheden end så mange andre.
10 stjerner
13 stjerner
8 stjerner
Ugens lektie og ugens stjerne 1, 96
Det var en tydelig splittet Casimir man kunne se på biblioteket som hun forsøgte at finde ud af hvordan hun mon skulle tænke over lektien. Tankerne som gik igennem hendes hoved handlede først meget om hvordan et menneske udviklede sig med årerne, og lære af deres adfærd, og hvordan hun selv havde udviklet sig en del siden hun startede på skolen i sin tid. Casimir havde altid haft en ønske om at være et godt menneske, og det var netop sådan ting som gik igennem hendes hoved når hun tænke på en menneske forvandling, da der krævede ændring af ens adfærd igennem årerne for at opnå at blive et godt, fornuftigt og retfærdigt menneske. Men jo længere hun tænkte over det, kom hun også til at tænke på at hun trods alt levede i en magisk verden, og det nok ikke var sådan som professor Lewis havde tænkt over opgaven.
Pludselig huskede hun andre former for menneske forvandlinger som hun tænkte på professor Lewis. Casimir havde en del år forinden netop mødt hans dengang 3 årige datter, som faktisk havde evne til at udføre en menneske forvandling, hun var netop en Metamorphmagus. Som gjorder hun kunne ændre sit udsende uden hjælp fra en stav. Så hendes medfødte evne gjorder at hun nærmest var en stor menneske forvandling, især som lille fordi hun nok ikke havde den store kontrol over det. Casimir havde fundet det fascinerende i sin tid. Og havde netop også fået øjerne op for der var andre på skolen som også besad den evne. Hun havde tidligere opdaget en der var ældre end hende i at bruge sin evne under en date. Og det var også tydeligt for hende at der var mindst en på de yngre årgange som også besad evnen.
Da hun havde tænkt over Dawns evne, kom hun også til at tænke på at aviserne havde haft nævnt lederen af Skt.Mungos, som efter hvad hun huskede var varulv. Det måtte også være en form for menneske forvandling, dog var den hellere ikke så frivillig som man måske kunne ønske. Casimir huskede at der havde været tale om hvor vidt det var sikkert og fornuftigt at have en varulv til at lede et hospital. Det var enlig ikke noget som Casimir havde taget stilling til da hun mente der skulle være plads til alle der havde en evne skulle kunne arbejde med hvad end de ønskede. Eneste store ulempe hun kunne se med en varulv, var at det kunne være farligt hvis ikke taget hensyn til, når der var fuldmåne. Elleres tænkte hun ikke der ville være noget problem med netop at have en varulv i de store stillinger i samfundet.
“Animagus” sagde hun lidt for sig selv, som hun var kommet i tanke om den mest cool menneskelige forvandling nogensinde. Casimir havde haft læst lidt på det, og syntes det var spændende hvordan man frit kunne vælge om man ville være et dyr eller sit menneskelige jeg. Hvad hun viste var det ikke en medfødt til, men noget som tog lang tid, da man netop skulle yde en masse for at gennemføre den forvandling. Og selvom efter alt ens besvær var det ikke sikkert det ville lykkes. Hvilket for Casimir var en skræmmende tanke, for så havde mange timer og dage været spildt for så at skulle starte forfra hvis man ønskede sig at kunne forvandle sig til et dyr. Hun kunne ikke lade være med at forstille sig hvordan det mon ville være at være et dyr, og hvor tæt hun måske havde kunne komme på væsner og dyr hvis hun lignede et. Casimir var fast besluttet på at det var noget hun ville forhøre professor Lewis mere om, og måske når hun engang var stoppet på Hogwarts også forsøge sig med, da det klart ville være en drøm af hendes at kunne lave sådan en sej forvandling.
2. pladsen = 8 points og 30 galleoner
3. pladsen = 4 points og 20 galleoner
2. pladsen = 10 points og 12 galleoner
3. pladsen = 6 points og 8 galleoner
3 stjerner
8 stjerner
Awardteamet fremadrettet
Vi startede med at samle alle vores loyale medlemmer på de fire awardteams for at i fællesskab at skabe en ny award, som skulle erstatte de fire årlige awards og vores Jubilæumsaward.
En af problemstillingerne, vi har vendt, har været hvordan vi sikrer, at awarden ser alle typer på siden. Vi har vendt og drejet alle kategorierne, samen måden hvorpå man bliver nomineret.
Fra og med årgang 96 vil awardteamet stå for at nominere jer. Det gør vi løbende i løbet af året, når vi opdager noget, der vil passe ind i en af kategorierne.
Når vi kommer nærmere årets slutning vil vi samle op på alle nomineringerne og se godt efter om vi skal have flere med og så vil I ude bag skærmene stemme på de nominerede for at finde frem til en vinder.
På den måde skal I ikke bekymre jer om at huske alt i slutningen af året og samtidigt kan I alle læne jer tilbage og vente spændt på at se, hvem der bliver nomineret.
Har I et konkret bud på en nominering, så skriv til os, vi tager altid imod jeres bud!
Hvad så med Jubilæumsawarden?
Hvert femte år (100, 105, 110 osv.) vil vi afholde en jubilæumsaward, der går ud på, at vi tager alle vinderne fra de seneste fem år og smider i puljen som jubilæumsaward-nominerede - det er nu vindernes vinder, vi skal have fundet.
Vi er ovenud spændte på at skyde denne første award igang og vi håber, at I vil tage godt imod denne nye måde at holde award på.
Har I spørgsmål, undringer, bekymringer eller blot en kommentar så send mig, Manoel en ugle, eller stil dem direkte i kommentarsporet herunder, så vil vi sørge for at svare så godt vi kan!
Magisk highfive direkte her fra Awardteamet!
Pokaloverrækkelse år 95

Så runder vi endnu et flot år af, og derfor vil vi traditionen tro, gerne hylde de flittige og se tilbage på de gode minder.
Vi vil gerne sige jer en stor tak for både lektier, deltagelse i konkurrencer og fantastiske emner der er spillet i løbet af året.
Stort tillykke til Slytherin der løber med pokalen dette år
Så bliver det spændende! Hvem har egentlig vundet kollegiepokalen tror du? Jamen lad os afsløre det *trommehvirvel*...
...og vinderen af kollegiepokalen er...
(Klik på mig...)

Vinder af Elevpokalen
Casimir Fischer
Casimir har gjort et fantastisk arbejde dette år og har indsamlet hele 518 point!. Kæmpe stort tillykke!Vi håber på at næste år bliver lige så aktivt, og gerne med endnu flere point og lektier på banen! Held og lykke alle sammen!
